Nick Hækkerup mødes med den tyske forsvarsminister

24. april 2012 kl. 16:24
KORT NYT: På mødet onsdag 25. april i Berlin vil de to forsvarsministre drøfte aktuelle forsvarspolitiske emner samt mulighederne for et øget dansk-tysk forsvarssamarbejde.
| Flere

Forsvarsministeren vil sammen med sin tyske kollega bl.a. drøfte udviklingen i Afghanistan og forventningerne til det kommende NATO-topmøde i Chicago 20.-21. maj 2012, ligesom Nick Hækkerup også vil orientere sin tyske kollega om de danske erfaringer fra Air Policing i Baltikum.

Blandt mulige emner for øget samarbejde er det danske NATO-initiativ om fælles anskaffelse og oplagring af ammunition.

Mødet giver også Danmark lejlighed til at høre om de tyske erfaringer med suspension af værnepligten og den igangværende tyske strukturreform.

 

NAVNENYT:
KORT NYT:
SENESTE PÅ ALTINGET: