29. april 2009 kl. 15.35
Nye bestyrelsesmedlemmer i TV2 Danmark A/S
Kulturminister Carina Christensen har i dag på den ordinære generalforsamling i TV2 DANMARK A/S udnævnt Bodil Nyboe Andersen og Steffen Kjærulff-Schmidt til nye bestyrelsesmedlemmer.
Jakob Jessen
Herudover har kulturministeren genudnævnt bestyrelsesformand Lars Liebst, næstformand Tine Roed samt bestyrelsesmedlemmerne Frank Jensen og Flemming Østergaard.
Bodil Nyboe Andersen er tidligere direktør i Danmarks Nationalbank og sidder i dag i en række bestyrelser, blandt andet som næstformand i Det Danske Filminstitut. Steffen Kjærulff-Schmidt er advokat med møderet for Højesteret og har siden 2004 været medlem af Landsskatteretten.
Ulla Dahlerup og Arne Bang Mikkelsen fratræder som bestyrelsesmedlemmer.
Kulturminister Carina Christensen siger i en pressemeddelelse:
”Jeg er overbevist om, at Bodil Nyboe Andersen og Steffen Kjærulff-Schmidt kan bidrage positivt til TV2's fortsatte udvikling. Jeg vil samtidig gerne takke de afgående bestyrelsesmedlemmer for det store arbejde de har udført.”
Politik har aldrig været vigtigere