Papes linedans mellem vælgere og sponsorer

Hos Konservative er man indbyrdes uenige om betingelserne for deltagelse i en ny borgerlig regering. Alle er enige om, at det kræver en fremgang for partiet, men der er forskellige definitioner af begrebet ”fremgang”.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Begejstringen ville ingen ende tage i Dansk Industri.

Her havde man endelig en borgerlig leder, der ”forstod industriens behov for mere udenlandsk arbejdskraft”, og den nye konservative leder Søren Pape Poulsen fik sig rigtig mange venner ved sin optræden på DI's topmøde. Den slags venner, der kvitterer med klingende mønt.

Den konservative kampagnekasse blev polstret med et større millionbeløb efter Søren Papes slet maskerede angreb på Venstres udlændingepolitik ved DI-topmødet i september. Og det var en del af formålet for et parti, der har brug for et anseeligt budget for ikke at blive klemt ud af valgkampen.

Den aktuelle konservative kampagne er imidlertid ikke helt, hvad sponsorerne i erhvervslivet havde forestillet sig, men pengene fra industriens hovedorganisationer er nu gået ind på den konservative konto.

Muftien og Hitler-Tyskland
Den bastante ”Stop-kampagne” ligger langt fra DI-direktør Karsten Dybvads krav om en ”bedre tone” i udlændingedebatten. Orddelingen i sloganet ”Stop nazi islam ismen” har vakt protester, og netop her fik kampagnen en skrue for meget. Det var unødvendigt, for budskabet var stærkt nok i forvejen: Islamismens inspiration fra fascismen er ubestridelig, og samarbejdet mellem islamister som muftien af Jerusalem og Hitler-Tyskland er veldokumenteret. 

DI kan trøste sig med, at den konservative politik er uforandret, når det gælder arbejdskraftindvandring. Her ligger K stadig betydelig tættere på arbejdsgivere end V. På det værdipolitiske og retoriske område er den konservative profil derimod blevet anderledes skarp, efter Naser Khader returnerede til partiet for et par måneder siden.

Brian Mikkelsens rolle
Strategisk giver det god mening at skærpe den konservative værdipolitik. DI-linjen kan give cool cash, men den giver ikke vælgere. ”Det anstændige borgerlige” segment er igen og igen forsøgt tryllet frem af medier tæt på DI, men de såkaldte Frederiksberg-konservative er ikke repræsentative for den typiske borgerlige vælger.