Partialliance tester ny politisk skillelinje
MODSTAND: LA, EL og DF er begyndt at samarbejde i flere sager for at presse ”de gamle magtpartier”. I flere spørgsmål rammer vi en ny akse i dansk politik, mener partierne. Parlamentarisk er samarbejdet en god idé, men det kan give vælgerproblemer, vurderer forsker.
Morten Øyen
RedaktørHvis man vil noget i politik må man finde ud af, hvem man kan samarbejde med. Og her gik det jo godt.
Pia Adelsteen (DF)
Miljø- og EU-ordfører
Ideelt set vil et parti ofte gerne have en dagsorden for sig selv, men parlamentarisk set er der jo større mulighed for reelt at kunne lægge pres og gøre noget, når man er flere.
Rune Stubager
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet
Ifølge Altingets seneste snit af meningsmålinger står Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sammen til at få 37 procent af stemmerne. Kan partierne også få SF og Radikale med i nogle spørgsmål nærmer partierne sig de magiske 50 procent af stemmerne. Lige nu vil partierne ifølge snittet af meningsmålinger samle 48,8 procent.
Det ville være utænkeligt for bare få år siden. Men i en række sager i Folketinget er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance begyndt at samarbejde tæt for at lægge pres på ”magtpartierne”.
Indtil nu har det bedste eksempel været arbejdet imod den nye offentlighedslov, mens man senest kunne se partierne stå skulder ved skulder, da de i vinterferien ville hæve de folkevalgtes pensionsalder og skære i ministrenes pension.
Selvom samarbejdet mellem nogle af de normale stridshaner i Folketinget kun opstår ”ad hoc”, så ligger kimen til at gå sammen i endnu flere sager, lyder vurderingen i partierne: når det gælder om at stække embedsmændenes magt og styrke Folketingets rolle, kontrollere efterretningstjenesten og i en mere koordineret kritisk linje af den førte EU-politik.
Christiansborg
