Pia Kjærsgaards betydning

ER DET DANMARKS-HISTORIE, er det samtidshistorie ... Hvilken betydning havde Pia Kjærsgaard som partistifter og -leder 1995-2012?

Med sin rettidige beslutning om at træde tilbage som partiformand og pege på Kristian Thulesen Dahl som sin afløser er Pia Kjærsgaard øjeblikkeligt blevet samtidshistorie. Og snart vil hun være Danmarks-historie i en generation skolebøger eller to.

Pia Kjærsgaards betydning falder i tre dele:

1) Hun stiftede Dansk Folkeparti

2) Hun forstod folkeviddet og gjorde indvandrings- og EU-kritik til sine mærkesager

3) Hun stod nidkært, loyalt og flertalsdannende bag VK-regeringen 2001-2011. 

Anders Fogh Rasmussen bør sende Pia Kjærsgaard mere end en venlig tanke. Det var hende, der gjorde ham til statminister ... igen og igen. 

MAN KAN IKKE læse til politiker på Statskundskab eller Polit. Det er et talent, man må have i sig. Hvad enten man er hjemmehjælper, skolelærer eller politibetjent. Eller, nå ja, jurist eller statskundskaber, naturligvis. 

Som landets mest magtfulde kvinde i mange år glemte Pia Kjærsgaard aldrig sit naturlige talent for at kommunikere. Hendes sans og timing herfor er i en klasse helt for sig i nyere dansk politik. Hver deltager på vælgermødet fik et håndtryk. Hver en journalist fik et afvæbnende latterudbrud, når man kom for tæt på til, at der var ord som svar. Vi kunne alle aflæse på skærmen, hvad ægte Pia mener. Hvordan kan en politiker være i sådan en kontakt med sig selv og sine virkemidler?

Hvis én talte med uld i mund, så spilllede Pia Kjærsgaard kongeligt op i rollen som politiker - uden brug af instruktør eller manuskriptforfatter. 

På sådan en aften er det glemt, at de råbte "Dansk Folkeferie" og "aldrig stuerent" efter de frafaldne Glistrup-folk, der forlod skattenægter-partiet i sidste sekund for at iværksætte et nyt velfærdsparti, for hvem skatteopkrævning er en forudsætning for at hjælpe de ældre og andre mindrebemidlede.

 

Ja, Altinget.dks vælgervandringsanalyser viser, at DF i dag har næsten lige så stor en andel af arbejdervælgerne som det oprindelige arbejderparti, liste A (21 pct. mod 22 pct. primo 2012). Hvem sagde jordskred? Pia Kjærsgaards betydning varer længere end Glistrups 28 mandater i 1973.

FØRSTE GANG, JEG hørte om "lille kønne Pia", var for 30 år siden som journalistelev på Christiansborg - i øvrigt på den Berlingske-avis, der til aften breakede det journalistiske solo-scoop om afgangen i både tekst og tv. Avisen bragte dengang en artikelserie kritisk over for, at Udenrigsministeriet arbejdede stærkt for at få forsvaret til nærmest at forære en stor central byggegrund til Islamisk Trossamfund over for Københavns Universitet på Amager. Det var med rod i anbefalinger helt tilbage fra Hartlings statsministerdage i oliekrisens skær.

Det var lige før, verdens mest åbne flygtningelov blev vedtaget af den tidlige Schlüter-regering. Kun tre - resten i den offentlige debat latterliggjorde enhver kritik af Islam - kunne se de kulturelle problemer, der kunne opstå ved at fremme det muslimske trossamfund: Weekendavisens lederskribent Jørgen Schleimann, Nørrebros præst Henrik Gamst-Pedersen. Og så lille kønne Pia, der som nyopstillet folketingskandidat i Ryvangen rasede mod moskeen i bladet Fremskridt.

 

Hun indså længe før Ninn-Hansen, hvad der var i skred. Og efter det ulovlige stop for familiesammenføringer skulle der kun gå kort tid, før Dansk Folkeparti rejste sig med indvandrings-stop som mærkesag nr. ét.

Allerede i bogen "Kronprinsen" om finansgeniet Kristian Thulesen Dahl lod Pia Kjærsgaard antyde, hvem hun gerne så afløse sig. Han skal - i henseende folkelighed og kommunikation - vokse med opgaven, hvis han skal lykkes med at sælge lige så mange billetter til valgurnen som sin store medstifter af Dansk Folkeparti. De egenskaber har Morten Messersdhmidt allerede.

 

Derfor må man for Dansk Folkeparti håbe, at de to herrer på 43 år og 31 år finder ud af at arbejde tæt sammen om topledelsen af partiet i de næste mange år. Lykkes det ikke, bliver de begge fiaskoer i forhold til damen, vi alle taler om, lykkes det, kan de to sammen med flere andre sikre Dansk Folkeparti nye, små valgsejre, som partiet har for vane.

 

TIMINGEN ER DEN rigtige. Hun kunne have valgt at gå "med Fogh" - kort efter dennes sortie - men valgte loyalt at blive henover det forudsigelige valgnederlag i 2011. Det var nu - ikke efter næste valg, når de nye skal have plads i god tid. Der bliver nok for Thulesen Dahl at gøre med at placere DF i en virkelighed, hvor der tydeligt tegner sig et borgerligt flertal uden behov for kostbare DF-mandater.

Pia Kjærsgaard turde. Hun kunne være bange for overfald, for sin førlighed. Men lod sig trygt og professionelt værne om af agenter, hvor hun gik og stod. Hun turde tage det nye, upopulære, "fremmedfjendske" standpunkt og derved blive udråbt som menneskefjendsk. Nogen siger, at moderne politikere er ens og designede til at mene det, vælgerne siger i fokusgrupper. Pia Kjærsgaard hørte, hvad der ville blive sagt blandt vælgere, før de selv vidste det.

 

Pia Kjærsgaard meddeler, at hun fortsætter som "værdiordfører" og i øvrigt gerne genopstiller. Hun kommer ikke til at stå i vejen for den nye generation. Men hun får et kanonvalg til sit parti og sig selv. Og hun vil stadig i flere år på de indre linjer kunne hjælpe med råd og dåd. For så længe Pia Kjærsgaard lever, vil hengivenheden og respekten blandt partifæller blafre i vinden bag Dannebrog over Dansk Folkeparti på Christiansborg.