Pind: Vi kan ikke leve med de asyltal ret længe

De danske asyltal er lave sammenlignet med Sverige og Tyskland, men alt for høje, hvis man skal beskytte den danske kultur. Sådan lyder konklusionen fra justitsminister Søren Pind (V), efter regeringen har opskrevet prognosen til 25.000 asylansøgere både i år og næste år.

Men det kunne let have været endnu højere, mener Søren Pind:

”Jeg priser mig lykkelig for, at vi fik indført nogle stramninger allerede i sommer. Vilkårene for asylansøgere i de enkelte lande spiller en rolle for tilstrømningen, og det sagde vi allerede i valgkampen.”

”Men da Lars Løkke (V) sagde det, blev han verbalt overfaldet, og da Kristian Jensen (V) sagde det, blev han overfaldet. Der var ikke det interview, hvor det ikke blev latterliggjort, men nu har vi i hvert fald ført bevis for den sammenhæng,” siger Søren Pind.

Flere stramninger nødvendige
Hvor længe kan man leve med 25.000 asylansøgere om året?

Hvis Danmark ender som porten til Skandinavien, skal man ikke være matematikprofessor for at regne ud, hvad det betyder for vores asyltal.

Søren Pind (V)
Justitsminister

”Ikke ret længe. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan leve med det.
Sætter vi det i forhold til de øvrige nordiske lande eller Tyskland, er vi jo i en langt bedre situation. Men det er bare ikke nok. Det er derfor, vi har brugt en måned på at udarbejde de 34 punkter med nye asylstramninger. Og det bliver ikke det sidste svar.”

Hvad gør I næste gang, hvis de nye stramninger heller ikke er nok?

”Hvordan standser man en tidevandsbølge?
Vi bliver nødt til løbende at tilpasse os. Men kan vi i en tid med asylturisme og et Europa i opbrud pege på en umiddelbar løsning? Nej, det kan vi ikke.”

”Regeringen har truffet en beslutning om at agere inden for den internationale retsorden, så længe alle andre gør det. Og når den internationale retsorden er, som den er, skal man ikke gøre sig illusioner om, at det ville hjælpe at lukke grænsen.”

Katten om den varme grød
Men er flygtningekonventionen fra 1951 tidssvarende?

”Alle lande agerer inden for den retsorden, og Danmark bliver ikke det første land, der tilsidesætter den," lyder svaret fra Søren Pind.

Allerede i 1997 udtalte den daværende socialdemokratiske indenrigsminister Birte Weiss imidlertid, at FN's flygtningekonvention burde revideres. Weiss var langt fra kendt som en strammer og forlod posten senere på året, fordi hun ikke kunne stå inde for Poul Nyrup Rasmussens (S) opstramninger.

Søren Pind, er det rigtigt forstået, at du ikke vil gå så langt, som Birte Weiss gjorde i 1997?

”Flygtningekonventionen kan jeg simpelthen ikke sige noget om som dansk justitsminister. Det er ikke mit call. Det er en anden ministers område.”

Svenskernes problemer selvskyldte
Mens ”sheriffen” går på listefødder, når det gælder de internationale konventioner, er han anderledes klar i mælet, når det gælder Danmarks nabolande. Ikke mindst i forhold til Sverige, der på det sidste har våndet sig over asylpresset.

Ser du svenskernes kvaler som selvskabte?

”Ja, men det er også kvaler, der bliver påført os,” siger Søren Pind og tilføjer:

”Danmark og Sverige ser dybt forskelligt på, hvad det vil sige at være et land. Sverige opfatter sig selv som et indvandringsland, og den daværende svenske statsminister Reinfeldt fremstillede det, som om at Sverige kunne rumme 30 millioner mennesker.”

Merkels signal har øget flygtningepres
”Tilkendegivelsen fra den svenske statsminister blev på mange måder fulgt op af Angela Merkel. Det har sat Danmark i en meget vanskelig situation mellem Sverige og Tyskland.”

Hvordan har den tyske politik påvirket flygtningekrisen?

”I forhold til Danmark har den været en udfordring, fordi flygtninge og migranter fik indtryk af, at de kunne komme hen, hvor de ville. Selvom vores asyltal er små i en europæisk kontekst, er de meget høje, når man ønsker at beskytte den danske kultur mod at blive forandret til ukendelighed,” siger Søren Pind og tilføjer:

”Hvis Danmark ender som porten til Skandinavien, skal man ikke være matematikprofessor for at regne ud, hvad det betyder for vores asyltal.”

Så signalerne fra Sverige og Tyskland har øget flygtningepresset på Europa?

”Ja, det, mener jeg, er entydigt. Signalerne har både øget flygtningepresset og migrationspresset – og været med til at skabe de økonomiske incitamenter for menneskesmuglerne."

Ny vilje efter terror
Kan Danmark få asylstrømmen under kontrol, så længe tyskerne fører den politik, de gør?

”Det fordrer et skifte i EU anført af Tyskland. Men jeg føler, at det skifte er kraftigt på vej. Det hele starter med at få styr på EU's ydre grænser, og her skal der ligge et forslag fra EU-Kommissionen inden nytår. Jeg tror, den situation, Frankrig er bragt i efter terroren, vil flytte noget.”

For Søren Pind handler det nuværende asyltilstrømning ikke blot om de akutte integrationsproblemer, men også om Danmark som nation om 100 år. Justitsministeren griber her tilbage til sine tidligere ministererfaringer:

”Jeg har som udviklingsminister rejst kloden rundt for at støtte oprindelige folks rettigheder. Her var alle enige om, at det var uheldigt, de oprindelige kulturer var kommet i mindretal – og nu skulle de have beskyttelse. Jeg har aldrig forstået, at man skal komme i mindretal, før man nyder den beskyttelse.”