Regeringens sorte uge

Hvis ikke engang lederne vil blive på broen for at afværge det truende nederlag, kan man dårligt forvente, at det skuffede bagland vil kæmpe til sidste blodsdråbe.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Fire dårlige nyheder på lige så mange dage.

Det er situationen, når regeringen skal gøre regnebrættet op efter en weekend, der under andre omstændigheder kunne have tændt et spinkelt håb. Men efter elendige væksttal for dansk økonomi, en kontant afvisning af støtte fra fagforbundet 3F og hele to dårlige nyheder fra EU-topmødet er SR-regeringen sat tilbage til noget, der ligner et håbløst udgangspunkt for genvalg.

Mange socialdemokrater havde sat deres lid til, at det ville lykkes statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at få det job som EU-præsident, hun trods alle besværgelser satsede på. Ikke fordi Mette Frederiksen som ny socialdemokratisk statsminister for alvor havde kunnet nå at lægge kursen om. Men fordi hun ikke er synonym med løftebruddene på samme måde, som Thorning i mange vælgeres øjne er blevet det.

At det i stedet bliver økonomiminister Margrethe Vestager (R), der bruger nødudgangen og får en EU-kommissærpost, gør kun tingene værre. Selv Vestagers kritikere erkender, at hun har udviklet sig til en særdeles dygtig politiker, der effektivt og brutalt har sat sit partis økonomiske politik igennem. Hendes farvel svækker både regeringen og Radikale Venstre, der med stor sandsynlighed kommer til at lande et dårligere valgresultat med den nye leder, Morten Østergaard, i spidsen.