S i strid med sig selv - og tidsånden

S står til valgnederlag. Personfnidder, politisk substans og tidsånden er de tre årsager, skriver Altingets redaktør i sin ugentlige klumme om dansk politik og EU.
Rasmus Nielsen
SOCIALDEMOKRATERNE STÅR KORT før folketingsvalg-05 uden noget velbegrundet håb om at kunne genvinde regeringsmagten med sin formand gennem to år, Mogens Lykketoft (58).

Igen præges aviserne af analyser om nye fløjkrige i det gamle velfærdsparti, der i egen selvforståelse har ”første-fødselsretten” til ministertaburetterne.

Vælgere hader splid og personfnidder. Liste A, der ikke engang kan finde ud af, om partiet hedder Socialdemokraterne eller Socialdemokratiet, er faldet slemt i gennemsnittet af meningsmålinger siden årets rekord i februar på 32,8 pct. I novembersnittet var S droppet til 28,6 pct. mod Venstres 30.0. Alt under 30 pct. betragtes som uacceptabelt blandt socialdemokrater.

HVAD ER SÅ Socialdemokraternes problem? Det drejer sig om et uforløst generationsskifte. Men det drejer sig også om politisk substans. Både indadtil og i forhold til de to nytilkomne velfærdspartier Venstre og Dansk Folkeparti. Endelig tror jeg, det drejer sig om selve tidsånden. Lad os se på de tre faktorer.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00