S: Landbruget vandt over Connie - igen

Dokumentation
Tirsdag 25. september 2007 S: Landbruget vandt over Connie - igen Selvom miljøminister Connie Hedegaard erkender, at det ikke vil være gavnligt for miljøet, så bakker regeringen nu sammen med Dansk Folkeparti op om EU-Kommissionens forslag om at afskaffe braklægningen i landbruget. - Dette er endnu et klokkeklart bevis på, at Connie Hedegaard og hendes ellers så gode ambitioner på miljøets vegne har enormt lille gennemslagskraft i regeringen. Hun kæmper en håbløs kamp for at ligne miljøets vogter i en regering, der varetager landbrugets interesser, siger Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen. Miljøministeren har i et svar til Torben Hansen erkendt, at mindre brakjord ikke gavner miljøet. - Dansk natur og det danske drikkevand har behov for færre pesticider, mindre kvælstof og flere naturområder. Regeringens politik går den stik modsatte vej, når man nu tillader mere landbrugsjord. Socialdemokraterne vil have en helt anderledes prioritering, hvor natur og drikkevand vægtes højere end landbrugets interesser. Derfor kræver Socialdemokraterne miljøministeren i samråd, siger Torben Hansen. For yderligere kommentarer kontakt venligst Torben Hansen på 3337 4010

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00