S-profil går til valg på ny efterlønsordning

EFTERLØN: Den tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen går til valg på at indføre en ny efterløn reserveret til folk med fysisk hårde job. Ren valgflæsk, siger V. Hos S slår man fast, at forslaget står for hans egen regning.

Jørgen Skadhede

En af Socialdemokratiets mest markante nye folketingskandidater vil gå til valg på at indføre en ny efterlønsordning. Den skal være målrettet nedslidte lønmodtagere med fysisk hårde job.

Forslaget kommer fra den 31-årige Peter Hummelgaard Thomsen (S), der er tidligere formand for DSU. Han har gjort sig bemærket med åbenmundet kritik af Thorning-regeringens økonomiske politik. Nu er han ude med et forslag, der for alvor kolliderer med partitoppens kurs, og som Venstre kalder for valgflæsk.

”Vi har afskaffet efterlønnen uden at tage højde for de mennesker med de hårdeste fysiske job, hvis krop ofte giver op, inden de når pensionsalderen. Vi bliver vi nødt til at have en ordning, der tilgodeser de mennesker, så vi sikrer dem en værdig alderdom, inden de farer til vejrs,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

”Murere og andre med hårde fysiske job bukker ofte under efter 35-40 år på arbejdsmarkedet, fordi knæet eller ryggen står af. Det kan vi ikke tillade os at ignorere som samfund. De har været på arbejdsmarkedet, siden de var 16-17 år. Det er hævet over enhver diskussion om rimelighed, at der er behov for en ordning for dem, så de kan trække sig tilbage før tid på en værdig måde,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Vi har afskaffet efterlønnen uden at tage højde for de mennesker med de hårdeste fysiske job, hvis krop ofte giver op, inden de når pensionsalderen. Vi bliver vi nødt til at have en ordning, der tilgodeser de mennesker, så vi sikrer dem en værdig alderdom, inden de farer til vejrs.

Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Folketingskandidat

Vil slås for forslaget i mange år
Han spås i forvejen at være så godt som sikker på at blive valgt til Folketinget ved næste valg, fordi han har overtaget tidligere justitsminister Karen Hækkerups gode S-kreds i Tårnby, hvor Hummelgaard selv er vokset op.

”Jeg så gerne en form for delvist selvopsparende ordning, hvor folk i bestemte typer erhverv eller jobfunktioner med stor nedslidning var kvalificerede efter mange år på arbejdsmarkedet.
Det minder på sin vis om efterlønnen, men vil ikke være en rettighed for alle,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

”Det vil jeg gå til valg på og slås indædt for de næste mange år,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Han peger på, at det selvfølgelig skal kombineres med mere og bedre fokus på arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne og fokus på at omskole folk til nye brancher, inden folk er slidt helt ned.

”Problemerne kommer om ti år”
Han så meget gerne, at hele partiet gik til valg på at indføre en ny efterlønsordning i stil med det, han skitserer.

”Det var et sted, jeg gerne så Socialdemokratiet være. Det er ikke billigt. Men vi kan ikke lukke øjnene for, at efterlønnens afskaffelse klemmer nogle grupper på arbejdsmarkedet urimeligt hårdt. Kriseregningen er ikke rimeligt fordelt,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Hele regeringens plan for at få økonomien til at hænge sammen i fremtiden er jo netop betinget af reformerne af efterløn og pensionsalder, så vi arbejder længere end tidligere. Har dit forslag overhovedet nogen gang på jorden selv med en S-ledet regering?

”I det nuværende politiske landskab har det nok ikke. Men politik er jo en dynamisk størrelse. Politiske flertal kommer og går, og virkeligheden kommer på et tidspunkt til at presse sig så meget på, at politikerne ikke kan lukke øjnene for, at mange bliver klemt. Det er jo først om ti år, at vi for alvor kommer til at stå med problemerne,” siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Han henviser til, at det er her, at den stigende efterlønsalder for alvor vil kunne mærkes. Den sættes op til 64 år i 2023.

V: Det er ren valgflæsk
Hos Venstre kalder man udmeldingen for ren valgflæsk op til det kommende folketingsvalg.

”Det er det rene valgflæsk. Det afspejler mest den meget tætte kamp mellem Socialdemokraternes folketingskandidater om de færre pladser i Folketinget. Det forslag har ingen gang på jorden. Og vi vil hellere bruge pengene på at skabe private arbejdspladser frem for at lave nye overførselsindkomster,” siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).

Han afviser, at Hummelgaard har en pointe i, at der er en særlig udfordring med de ældre lønmodtagere, som arbejder i fysisk hårde brancher.

”Vi har ordninger, som kan hjælpe nedslidte lønmodtagere som eksempelvis førtidspension, fleksjob og seniorførtidspension. Vi skal ikke til at lave nye efterlønsordninger. Tilbagetrækningsreformen er en nødvendighed, og den bliver ikke ændret. Det mener hans eget parti mig bekendt heller ikke, at den skal,” siger Hans Andersen.

Han peger på, at tilbagetrækningsreformen ventes at give statskassen en besparelse på 18 milliarder kr. allerede i 2020.

S: Det står for hans egen regning
Før sidste valg var Socialdemokratiet imod reformen. Men efter valget gik S i regering, selvom flertallet bag reformen bestående af V, K, DF og R fortsat bestod.

Derfor måtte S nødtvunget stemme for reformen, da lovforslagene, der udmøntede reformen, blev vedtaget i Folketinget lige før julen 2011.

Hos S vil den politiske ordfører Ole Hækkerup ikke stille op til interview om Hummelgaards udmelding. Han henviser i stedet til arbejdsmarkedsordfører Lennarts Damsbo-Andersen.

Han ønsker heller ikke at stille op til interview, men i et skriftligt svar slår han fast, at Peter Hummelgaard Thomsens udmelding ikke tegner partilinjen og står helt for hans egen regning.

”Vi nærmer os en valgkamp, og derfor er det helt normalt, at de enkelte folketingskandidater har deres egne mærkesager og idéer, som de selv personligt går til valg på. Sådan har det altid været, og det har jeg ikke planer om at blande mig i,” siger arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen (S).

Dokumentation

Tilbagetrækningsreformen

- Efterlønnen bliver forkortet fra 5 til 3 år fra 2018 til 2023

- Efterlønsalderen bliver hævet løbende fra de nuværende 60 år til 62 år i i 2017, 64 år i 2023 og 67 år i 2037.

- Pensionsopsparinger bliver i langt højere grad modregnet i efterlønsydelsen, så det for langt færre økonomisk kan betale sig at gå på efterløn.

- Folkepensionsalderen bliver hævet løbende fra de nuværende 65 år til 67 år i 2022, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.

- Reformen ventes at give en besparelse på 18 milliarder kr. i 2020.

- Folketinget skal løbende sørge for at hæve alderen for efterløn og folkepension i takt med, at levealderen stiger.

- Der sigtes imod, at den samlede periode på pension skal være 14,5 år for danskerne i gennemsnit.

- I øjeblikket stiger levealderen mere end antaget i reformen. Folketinget skal i løbet af 2015 tage stilling til, hvordan alderen for efterløn og folkepension skal fremrykkes endnu hurtigere.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Andersen

MF (V), byrådsmedlem (V), Frederikssund Kommune, kommitteret for Hjemmeværnet
cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København 2000)

Lennart Damsbo-Andersen

Fhv. MF (S), fhv. formand, Produktionsskoleforeningen
tømrer (Ewald Andersen. 1980)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00