Sanktioner sender EU på varig kollisionskurs med Rusland

BRUXELLES: EU tog det første skridt ned ad sanktionsvejen over for Rusland mandag aften, da kaptajnen for den russiske Sortehavsflåde, premierministeren på Krim og 19 andre navngivne personer med tilknytning til konflikten på den omstridte halvø blev ramt af et indrejseforbud og fik indefrosset indeståender på europæiske bankkonti.

Dermed har EU lagt handling bag sit løfte om at slå ned på det russiske regime, hvis ikke Moskva engagerede sig i forhandlinger med Ukraine om en løsning på den ustabile situation på Krim-halvøen, hvor pro-russiske støtter søndag stemte for en løsrivelse fra Ukraine og en tilslutning til den Russiske Føderation.

Folkeafstemningen, som er blevet fordømt som illegitim og i strid med folkeretten, vurderes af EU's udenrigsministre til at være foregået i skyggen af en markant russisk militær tilstedeværelse og med klar russisk indblanding i optrapningen af konflikten.

Vend udviklingen 
Derfor vil ministrene nu sende et klart signal til præsident Vladimir Putin og hans støtter om, at der skal findes en mindelig løsning med ukrainerne, som ikke indebærer en indlemmelse af halvøen i Føderationen.

"Jeg vil gerne understrege meget klart, at der stadig er tid til at undgå en negativ spiral og til at vende udviklingen. Vi opfordrer Rusland til ikke at annektere Krim og i stedet tage skridt mod en nedtrapning af denne krise," sagde EU's udenrigschef Catherine Ashton efter mødet, der blev holdt blandt de europæiske udenrigsministre i Bruxelles.

"Vi ønsker at lægge et politisk og økonomisk pres på de beslutningstagere, der kan gøre en forskel i Rusland. Det ønsker vi at gøre på en måde, som signalerer, at vi ønsker at indgå i et partnerskab med Rusland - ikke det modsatte," sagde den danske udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og fortsatte:

Jeg vil gerne understrege meget klart, at der stadig er tid til at undgå en negativ spiral og til at vende udviklingen. Vi opfordrer Rusland til ikke at annektere Krim og i stedet tage skridt mod en nedtrapning af denne krise.

Catherine Ashton
EU's udenrigschef

"Vil det virke? Det kan jeg ikke garantere, men jeg kan ikke se, at der er en anden måde at gå til det".

Putin er ligeglad
Sanktionerne trådte i kraft, få timer efter at de europæiske ministre nåede til enighed om straffeaktionen, der kommer samme dag, som også USA valgte at stramme skruen over for navngivne medlemmer af den russiske politiske elite.

Nu venter EU-staterne på den officielle reaktion fra Rusland og eventuelle modsanktioner. Samtidig holdes der skarpt øje med præsident Vladimir Putin, der tirsdag forventes at præsentere sin reaktion på søndagens folkeafstemning på Krim.

Indtil videre tegner det ikke lovende, efter Putin mandag aften valgte at imødegå de europæiske og amerikanske sanktioner med at anerkende Krim som en selvstændig stat og dermed åbne døren for en med russiske øjne lovlig indlemmelse af halvøen i den Russiske Føderation.

Det lægger pres på EU for at gå skridtet videre senere på ugen, når de europæiske statsledere mødes i Bruxelles til et topmøde.

EU må stå sammen
"Hvis man vil undgå at tabe ansigt, så bliver EU nødt til at diske op med yderligere sanktioner, hvis Rusland fortsætter den kurs, der er lagt. Og det er ret alvorligt," siger lektor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

Hun gør klart, at EU-kredsen på trods af interne splittelser må blive ved med at danne fælles front, hvis det russiske styre skal kunne tage europæerne alvorligt. 

"For at sanktioner overhovedet skal have en effekt, skal det virkelig være et sammentømret internationalt samfund, der indfører dem. Hvis der overhovedet er slinger i valsen mellem landene, bliver det meget svært at opretholde presset. Det sætter EU-samarbejdet på en stor prøve, fordi de 28 lande jo ikke hidtil har fremvist så meget enighed," siger Rebecca Adler-Nissen.

Mirakel at EU står sammen
Hos tænketanken European Policy Centre (EPC) lægger policyanalytiker Amanda Paul vægt på, at det overhovedet er lykkedes EU at stå sammen om at indføre sanktioner oven på et forløb, der har afsløret markante forskelle i appetitten hos de enkelte EU-lande på at slå ned på Rusland.

På den ene side har lande som Tyskland og Italien været stærkt imod at gå sanktionsvejen blandt andet på grund af deres afhængighed af russisk gas og olie. Flere østeuropæiske lande har derimod talt for en hård linje mod EU's store nabo.

"Det viser, at EU står sammen og er villig til at gå længere end hidtil, hvilket giver det stor symbolsk betydning. For det er meget svært at træffe den slags fælles beslutninger. Men det er tvivlsomt, om det får nogen betydning for det næste skridt i Putins masterplan," siger Amanda Paul.

Er Krim tabt?
Hun peger på det, som ingen af EU's ledere vil indrømme officielt, men som der efterhånden bliver større og større accept af. Nemlig at ukrainerne godt kan skyde en hvid pil efter Krim-halvøen oven på weekendens folkeafstemning og den stadig større tilstedeværelse af russiske tropper.

"De fleste har anerkendt, at Krim er tabt. Og nu handler det om ikke at tabe andre dele af Ukraine og ikke skabe mere turbulens og ustabilitet i den østlige del af landet. For hvis russerne fortsætter ad den vej, så skal der svares på en mere håndfast måde," siger hun.

EPC-analytikeren beskriver russernes fremgangsmåde i fravristelsen af Krim fra Ukraine som "at stjæle slik fra et barn" og gør klart, at det må lede til yderligere eftertanke i Bruxelles, at det var så nemt for russerne at være med til at sætte den pro-russiske befolkning op mod deres eget land.

"Vi har brug for at analysere, hvad der gik galt, så det ikke sker igen andre steder. Det er vigtigt, fordi det var ekstremt let for Rusland at mobilisere sin etniske befolkning," siger hun

Også Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet gør klart, at det er noget, som EU bliver nødt til at forholde sig til.

"Det store åbne spørgsmål er, hvad med næste gang. For det bliver ikke sidste gang, hvor området mellem EU og Rusland kommer i spil. Der er masser af andre lande, som også har pro-russiske bevægelser, og det bliver næste slag. Så kan det godt være, at Krim er tabt. Men EU er i hvert fald trådt ind ad en sti, som man også fra russisk side vil være nødt til at tage alvorlig. For det kan godt være, at det sker sent. Men der er i det mindste opnået en form for enighed om at trække en streg i sandet," understreger forskeren.