Analyse af 
Erik Holstein

SF på vej op fra Hades

ANALYSE: Pia Olsen Dyhr viger ikke længere tilbage fra direkte kritik af Thorning og Vestager, mens et forsigtigt frieri til DF er indledt. SF's interne skyttegrave er opblødt, og selv ”Vikaren fra helvede” har sluttet fred med partiledelsen.

SF-formand Pia Olsen Dyhr har smidt noget af forsigtigheden over bord og har til regeringens ærgrelse kastet sig ind i et nyt opgør om dagpengesystemet. 
SF-formand Pia Olsen Dyhr har smidt noget af forsigtigheden over bord og har til regeringens ærgrelse kastet sig ind i et nyt opgør om dagpengesystemet. Foto: EuropaMagasinet/Altinget.dk
Erik Holstein

Det ironiske er, at hvis Pia Olsen Dyhr havde fået sin vilje den højdramatiske nat i januar, havde SF sandsynligvis stadig været i livsfare. En selvstændig position og en ny formand var betingelsen for, at SF kunne starte rejsen tilbage fra dødsriget.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Det hører til sjældenhederne, at et politisk parti har et succeskriterium, der ligger fire mandater under end det seneste valgresultat, når det forrige valg i forvejen var skuffende. Men sådan er det ikke desto mindre for SF, der vil stille sig tilfreds med 12 mandater næste gang. Det er det antal mandater, partiet har i dag – efter en fjerdedel af folketingsgruppen er hoppet af siden 2011.

Ydmygheden er forståelig, når man ser på SF's nyere historie. I Annette Vilhelmsens sidste tid som SF-formand var der horrormålinger på omkring tre procent, og centrale SF-politikere frygtede reelt, at partiet ville ende under spærregrænsen.

Men med et tiltrængt formandsskift og et ligeså tiltrængt regeringsexit opstod der nye muligheder. SF er ikke endt i et perspektivløst limbo mellem regeringen og Enhedslisten, som nogle forudså, men er tværtimod ved at finde en selvstændig position.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00