SF'erne: Livet er lettere uden for regeringen

STATUS: Abstinenserne efter regeringsdeltagelse synes begrænsede i SF et år efter det dramatiske exit fra regeringen. Partiet står langt stærkere nu, men har stadig ikke løst dilemmaet om, hvordan man får indflydelse i en regering og samtidig bevarer en skarp profil for partiet.

SF står overraskende stærkt i sin position af støtteparti kun et år efter et voldsomt internt opgør, og et brud med S og R i regeringen. Men de problemer, der sendte partiet i knæ, er stadig ikke løst.
SF står overraskende stærkt i sin position af støtteparti kun et år efter et voldsomt internt opgør, og et brud med S og R i regeringen. Men de problemer, der sendte partiet i knæ, er stadig ikke løst.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Line Jenvall

Hjemmevant i rollen som støtteparti og med en kurssættende Pia Olsen Dyhr i spidsen har SF genfundet et fundament at stå på, selvom spørgsmålet om regeringsdeltagelse driller.

Frygten var en større splittelse og en nedsmeltning, der kunne true selve partiets eksistens, da SF forlod regeringen for et år siden.

Men realiteten er blevet, at SF i dag står langt stærkere end forventet, da partiet på kaotisk vis sagde farvel til både regeringsmagt og Annette Vilhelmsen som formand 30. januar 2014.

Læs SF'ernes egne udtalelser her.

SF's comeback til trods er de problemer, der sendte partiet i knæ, ikke løst. SF mangler en grundig politisk evaluering af, hvorfor det gik så katastrofalt galt, og man mangler en afklaring af, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at gå i regering en anden gang.

Erik Holstein
Politisk kommentator på Altinget

Regeringsbruddet var et vendepunkt
I meningsmålingerne runder SF nu 7 procent efter sølle 3,7 procent i februar 2014. Det fremgår af professor Søren Risbjerg Thomsens vægtede snit på Altinget. En enkelt måling sendte SF helt ned og snitte spærregrænsen i den tumultariske tid, da partiet trak sig fra regeringen som følge af konflikten om salget af DONG-aktier til den omstridte kapitalfond Goldman Sachs.

Men trods omkostningerne har SF’s exit fra regeringssamarbejdet været af største betydning for partiets nuværende stabile ståsted, vurderer partimedlemmerne selv.

SF's tidligere næstformand, Lejre-borgmester Mette Touborg udtrykker det på denne måde:
"Det er lettere at være tydelig på vores egne dagsordener, end da vi stod i regeringen. Vi har fået mere plads til at være dynamiske."

EU-parlamentariker Margrete Auken har været en af de mest stålsatte tilhængere af et regeringssamarbejde. Det er hun stadig, men hun anerkender, at SF har det meget lettere i dag: 

"Det gør det meget, meget, meget nemmere for os, at vi ikke sidder i regering," siger Margrete Auken, der dog samtidig understreger, at SF's indflydelse bliver mindre uden for regeringssamarbejdet.

Men indflydelsen havde en høj pris.

"For et år siden var folk i tvivl om, hvad SF's kerne egentlig var. Den her rolle, er en rolle, vi kender. Desværre," forklarer Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

"Vikaren fra Helvede", Karsten Hønge, førte an i kampen for partiets udtræden sidste år. Det fortryder Hønge på ingen måde, selvom heller ikke han er afvisende over for, at SF igen en dag deltager i en regering.

"Det var partiets redning, at vi trådte ud af Thorning-regeringen for et år siden," siger Karsten Hønge.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, deler den betragtning:

“Man skal altid passe på med kontrafaktisk historieskrivning, men jeg vil vove den påstand, at SF havde været i en ekstrem kritisk tilstand, hvis de var fortsat i regeringen. Hvis de havde bøjet nakken, stemt ja til at sælge til spekulanterne i Goldman Sachs – og beholdt Annette Vilhelmsen som formand, havde de sandsynligvis ligget og kravlet på spærregrænsen,” siger han.

Uenigheder sat på stand-by
Internt synes modsætningerne i partiet at være blevet mindre. SF’erne selv peger på Pia Olsen Dyhrs tydelige lederskab, der startede med en barsk og konfrontatorisk optræden, men siden har fundet en mere fleksibel stil, der skaber rummelighed i partiet.

“Hun har valgt en politisk profil for SF, som gør, at alle kan være i projektet,” siger den tidligere rebelske Trine Pertou Mach.

Over én kam lyder meldingen, at Pia Olsen Dyhr er en dygtig partileder med stærke kompetencer.

Og det er afgørende, mener Pernille Vigsø Bagge:
"Det bliver vigtigere og vigtigere, hvem der er formand for et parti, og Pia er hammerdygtig," siger hun.

Roserne til den nye formand er på sin plads, mener Erik Holstein:

“Det er helt fair, at så mange SF'ere også giver Pia Olsen Dyhr en stor del af æren for partiets genrejsning. Hun er kompetent, ved hvad hun vil – og så har hun droppet den terminator-stil, som hun lagde ud med. Nu giver hun også plads til nogle af dem, hun var uenige med,” siger han.  

Selvom partiet mistede tre centrale folketingsmedlemmer som en reaktion på bruddet med regeringen, og selvom Pia Olsen Dyhr dengang virkede bitter, fylder den konflikt ikke meget i dag. 

Uenigheden er ikke løst, men i det mindste sat på stand by, og de tilbageværende SF’ere koncentrerer sig om at få indflydelse på de aktuelle politiske sager fra positionen som støtteparti. 

SF skal i regering igen
I dag går de politiske forskelle i SF således ikke efter, hvordan man forholdt sig til regeringsdeltagelsen, men på kryds og tværs i forhold til de dagsaktuelle emner, og det gør livet lettere for partiet.

“I en regering er der jo flere partier, der skal finde en løsning og præsentere den sammen. Det er naturligvis nemmere, når man kun skal blive enig med sig selv. Vælgerne vurderer helt konkret på politiske resultater, og når vi ikke kunne levere for eksempel en bedre dagpengeløsning, føler vælgerne, at vi har svigtet dem. Og det har De Radikale i den grad været medvirkende til, at vi har gjort,” siger Pia Olsen Dyhr.

Hun er dog bestemt ikke afvisende over for at lade SF indtræde i en regering igen.

Men afvejningen af indflydelse i en regering, hvor samarbejdet kræver pragmatisme, over for den skarpe partiprofil, SF selv kan tegne som støtteparti, volder vanskeligheder blandt SF’erne. 

"Det har nogle omkostninger, at vi er gået ud af regeringen, men der er selvfølgelig altid fordele ved det," siger Pernille Vigsø Bagge, og den konstatering kan de fleste SF'ere tilslutte sig.

Steen Gade uddyber problematikken:

"Folk kan tydeligere se, hvad vi mener, når vi står uden for regeringen, men det er ikke det samme som indflydelse," siger han.

Dermed står partiet stadig med et uløst dilemma, for SF’erne er stort set alle enige om, at man gerne vil i regering igen – på et tidspunkt.

Ét spørgsmål spøger
“SF's comeback til trods er de problemer, der sendte partiet i knæ, ikke løst. SF mangler en grundig politisk evaluering af, hvorfor det gik så katastrofalt galt, og man mangler en afklaring af, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at gå i regering en anden gang,” lyder vurderingen fra Altingets Erik Holstein.

Med andre ord skal SF’erne tage stilling til, hvor deres smertegrænse går.

Gruppeformand Jonas Dahl, der i øjeblikket har barselsorlov, er opmærksom på situationen.

"Det blev et problem for SF, at vores centrum-venstreregering ikke var langt nok til venstre. Det skal vi være opmærksomme på, og hvis vi skal i regering igen, skal det være på et mere venstreorienteret grundlag," siger Jonas Dahl.

Selvom kompromiser er grundlæggende i ethvert regeringssamarbejde, er kommunikationen af kompromisets betingelser udadtil afgørende, hvis man vil fastholde en klar politisk profil. Det indiskutable eksempel er De Radikale, for hvem det lykkedes over al forventning i første del af regeringsperioden.

SF's klare politiske profil vægtes højt blandt både folketingsmedlemmer og baglandsprofiler.

Men et år efter afslutningen på en turbulent tid i regering, mens partiet er en ny, stærk formand rigere, mangler SF stadig at svare på et stort strategisk spørgsmål: Hvor langt vil man gå for at få indflydelse?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00