Skattelettelser præger den færøske valgkamp

VALG: Færingerne går til lagtingsvalg 1. september, og valgkampen er ved at nå sit højdepunkt.  De færøske vælgere kan se frem til skattelettelser, for det lover alle partier.

Kaj Leo Holm Johannesen, lagmand (til højre), og Høgni Hoydal, formand for Republikanerne, diskuterer skattelettelser og fiskerireform på et vælgermøde.
Kaj Leo Holm Johannesen, lagmand (til højre), og Høgni Hoydal, formand for Republikanerne, diskuterer skattelettelser og fiskerireform på et vælgermøde.Foto: Kaj Joensen / Det Færøske Nyhedsbureau

Af Kaj Joensen
Det Færøske Nyhedsbureau

På hvert hjørne kan man se en valgplakat. Tænder man for radioen eller færøsk tv, kan man være 95 procent sikker på at høre et eller andet om politik. På facebook bliver man konstant mindet om, hvor de forskellige vælgermøder finder sted.

Den færøske valgkamp er kommet ind i den sidste og afgørende fase, og i forhold til folketingsvalget er stemningen en helt anden. Folketingsvalget fik ikke nær så stor opmærksomhed som lagtingsvalget. 

Løgn i Lagtinget fremskyndede valg
Sidste frist for at holde valg på Færøerne var 29. oktober, men tre måneder før valget, 29. juli, valgte lagmand Kaj Leo Holm Johannesen at trykke på valgknappen. Inden da var lagmanden under stort politisk pres. I en undersøgelse, ledet af tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, kom det frem, at Kaj Leo Holm Johannesen havde løjet for Lagtinget i forbindelse med en sag om en undersøisk tunnel, der skal forbinde to af de største øer.

Flere kommentatorer mente, at lagmanden prøvede at fjerne fokus fra sagen ved at udskrive valg. Sagen er da heller ikke blevet meget omtalt siden valgudskrivelsen. 

Alle lover skattelettelser
I stedet står skattelettelser og fiskerireform øverst på dagsordenen. Folkeflokken, som er Konservatives søsterparti, lovede som de første skattelettelser til lavtlønnede og folk med mellemstor indkomst. Folkeflokken var også det parti, der fik indført flad skat, et skattesystem, som højtlønnede har fået mest gavn af. Og et forslag, som vakte stor modstand i oppositionen, og som blev delvist finansieret ved at fremrykke pensionsafgiften.

Trods stor modstand har alle partierne fulgt trop og lover nu skattelettelser til lav- og mellemindkomster.

På Færøerne har man ikke blokpolitik, som man kender mange andre steder, hvor partierne til venstre og højre står over for hinanden. Der er ingen midtervælgere, som politikerne skal overbevise.

”Enkeltpersoner i partierne sætter præg på valgkampen på Færøerne, hvor stor vægt bliver lagt på nogle kerneværdier. Men man bliver også nødt til at lægge vægt på et bredt segment, og der udgør de lavt- og mellemlønnede en stor del,” siger Gestur Hovgaard, lektor i samfundsvidenskab ved det Færøske Universitet. 

Store dele af valgprogrammerne ligner hinanden, og partierne lover stort set det samme, mens de ømme sager er gemt væk under valgkampen, tilføjer han. 

Fiskerireformen en akilleshæl
En af de ømme sager er fiskerireformen. Den handler om, hvordan man fordeler pengene i samfundet. 

Fiskeriet er et hovederhverv og står for cirka 95 procent af al eksport. De senere år har fiskeriet efter torsk og andre bundfisk været historisk dårligt. Til gengæld fisker man langt mere sild og makrel, og opdræt af laks og ørred er med til at give økonomisk vækst. 

I 2007 opsagde landstyret alle fiskeritilladelser, så alle tilladelser, som tilhører en båd eller skib, falder tilbage til landet  (dvs. landsstyret) 1. januar 2018.

Lige siden 2007 har man snakket om en fiskerireform, men man er stadig ikke nået i mål. Tre ud af fire partier i oppositionen, Republikanerne, Socialdemokraterne og Framsøkn agiterer for, at fiskeritilladelserne og fisken skal sælges på aktion. 

”Uden denne reform mister vi styringen med vores fiskerierhverv,” siger Høgni Hoydal, formand for Republikanerne. 

Reformen handler også om, hvad man gør ved en ressourcerente, og om udlændinge må eje færøske rederier. 

Partierne i oppositionen mener, at en fiskerireform vil sikre, at værdierne i erhvervet ender på flere hænder, og der vil være større mulighed for at betale den færøske statsgæld på næsten 6 millarder kroner tilbage.

Partierne i regeringen – Sambandspartiet, Folkeflokken og Midterpartiet – forventer et overskud på finansloven næste år. Hvis den økonomiske vækst skal fortsætte, er det vigtigt, at fiskerierhvervet har trygge rammer, mener de.

”Det er ikke nu, at vi skal lave eksperimenter,” siger lagmand Kaj Leo Holm Johannesen. 

Regeringen haler ind på oppositionen i meningsmålinger
De seneste meningsmålinger tyder på et tæt valg. En meningsmåling i avisen Dimmalætting fire dage før valget viser, at oppositionen, dvs. Republikanerne, Socialdemokraterne, Framsøkn og Nyt Selvstyre, står til 18 af de 33 lagtingsmedlemmer.

Sambandspartiet, Folkeflokken og Midterpartiet står til at få 15. Tendensen i meningsmålingerne er, at det bliver tættere og tættere mellem opposition og regering.

Næsten alle partikombinationer er mulige for en regeringskoalition – med en enkelt undtagelse. Sambandspartiet, som vil beholde rigsfællesskabet, og Republikanerne, som vil løsrive Færøerne fra Danmark, kommer ikke i regering sammen. Desuden har Socialdemokraterne meddelt, at de ikke vil i regering med Folkeflokken.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00