Snit af målinger: Nye Borgerlige stormer ind i Folketinget

RISBJERG-SNITTET: Det helt nye parti Nye Borgerlige er kommet flyvende fra start og står til syv mandater i Folketinget. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance går til gengæld markant tilbage, og rød blok har flertal, viser snittet af septembers meningsmålinger.

Med Pernille Vermund i front spår målingerne, at Nye Borgerlige har udsigt til en hel række folketingssæder på Christiansborg.
Med Pernille Vermund i front spår målingerne, at Nye Borgerlige har udsigt til en hel række folketingssæder på Christiansborg.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Morten Øyen

Det er den største bevægelse, vi har set i vælgerkorpset i meget lang tid. Der er blevet flyttet godt rundt på mange vælgere på den værdipolitiske højrefløj.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Der er god grund til store smil hos det nye højrefløjsparti Nye Borgerlige. Ifølge meningsmålingerne ruskes der nemlig op i de borgerlige vælgere, og partiet vil i første hug blive repræsenteret i Folketinget.

Det viser det første gennemsnit af meningsmålinger, hvor det nye parti er medtaget. Det vægtede gennemsnit af meningsmålinger er lavet af valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget.

Og ifølge det får Nye Borgerlige 4,1 procent af stemmerne. Det svarer til syv mandater – et mere end Konservative, og det samme som SF har i dag i Folketinget.

Dokumentation

Om Risbjerg-snittet
Professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.

Gennemsnittet er lavet på baggrund af en formel udregnet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet og er et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, Altinget/Nordstat, Greens/Børsen og Epinion/DR gennemført i september. Sep.* medtager kun YouGov/MetroExpress og Greens/Børsen, som begge har Nye Borgerlige med. Sep. 16 har Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, Altinget/Nordstat, og Epinion/DR med i opgørelse, som alle blev gennemført, inden Nye Borgelige afleverede vælgererklæringer til godkendelse 21/9-16. I alt er der henholdsvis 4.077 og 2.371 interview med i opgørelsen (fraregnet ved ikke-svar).

Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til et valg ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.

Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget som kilde.

Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00