Analyse af 
Erik Holstein

Sprængfarlig konflikt om udvisningsdomme

ANALYSE: Socialdemokraterne gør alt for at nedtone betydningen af en lovændring, der vil gøre det sværere at udvise kriminelle. Ændringen imødekommer radikal politik, men det er EU og embedsmændene i Justitsministeriet, der har været i front for at lempe loven.
Den bløde hammer: Domstolene ventes igen at blive forsigtige med at udvise kriminelle, når regeringen annullerer den stramning, som S-SF selv stemte for sidste sommmer.
Den bløde hammer: Domstolene ventes igen at blive forsigtige med at udvise kriminelle, når regeringen annullerer den stramning, som S-SF selv stemte for sidste sommmer. Foto: Colourbox
Erik Holstein

Det er lige præcis den type sager, man omhyggeligt har undgået, siden Helle Thorning-Schmidt blev Socialdemokraternes leder: Sager, der kunne tolkes som en slapper-linje i rets- og udlændingepolitikken. Derfor er det meget ubekvemt for S, at der er ved at komme fokus på et lovforslag, der lemper reglerne for udvisning af kriminelle.

Der er tale om en tilbagerulning af de stramninger, den daværende integrationsminister Søren Pind (V) gennemførte umiddelbart før sommer. Den vigtigste stramning bestod i, at kriminelle udlændinge, der fik frihedsstraf af en vis længde, skulle udvises med mindre det "med sikkerhed" var i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er de to ord - med sikkerhed - der nu annulleres.

Hundeslagsmål
Den daværende socialdemokratiske integrationsordfører Henrik Dam Kristensen støttede dengang skærpelsen, mens den radikale integrationsordfører Marianne Jelved lige så klart var imod.

Samtidig foregik der et hidsigt internt slagsmål i VK-regeringen. Det var Dansk Folkeparti, der havde insisteret på en hårdere kurs over for de kriminelle udlændinge, og de fik fuld støtte fra Søren Pind.

Domstolenes linje er hæftet op på konventionerne. Såfremt der er den mindste risiko for, at domstolen i Strasbourg vil underkende en udvisning, undlader man at udvise. Derfor gør det en meget reel forskel, om dommerne kun skal undlade at udvise, når det "med sikkerhed" er i modstrid med konventionerne.
Her ligger djævlen virkelig i detaljen.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk

Men embedsmændene i Justitsministeriet under den konservative leder Lars Barfoed var hårdnakkede modstandere af stramningen, og embedsmændene er kendt for at være usædvanligt gode til at overtale den til enhver tid siddende justitsminister.

Efter Altinget.dks oplysninger førte den situation til et kæmpe skænderi på et koordinationsudvalgsmøde og konflikter mellem departementscheferne. 

Men for en gangs skyld løb Justitsministeriets embedsmænd ikke af med sejren. Stramningen var et afgørende element i DF's aftale med VK-regeringen om efterløn og udlændingepolitik, og den blev ført igennem med stemmer fra VKO - og fra S-SF.

Fri bevægelighed som rambuk
Justitsminister Morten Bødskov (S) begrunder nu kovendingen med, at et brev fra EU's justitskommissær i januar udtrykte betænkelighed ved lovens udformning. Kommissæren bruger princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed som murbrækker til at blande sig i et politikområde, hvor Danmark har et EU-forbehold.

Ifølge justitsministeren blev brevet fra kommissæren anledningen til at tage hele komplekset op. Derfor kommer lempelsen ikke kun til at gælde EU-statsborgere, lempelsen gælder også kriminelle fra tredjeverdenslande som Tyrkiet, Marokko og Pakistan.

Helt uden konsekvenser
Embedsmændene i Justitsministeriet har forsikret Bødskov, at lovforslaget ikke fører til den mindste ændring af domspraksis. At der med andre ord ikke er en eneste kriminel mere, der får lov til at blive i landet som følge af, at sidste sommers stramning annulleres. Den tolkning har Bødskov valgt at gøre til sin egen.

Men uden for Justitsministeriet mødes påstanden om, at lovændringen er helt uden praktiske konsekvenser med mistro fra begge sider af det værdipolitiske spektrum.

På den ene side har Information i en leder betegnet Bødskovs forklaring som "sort snak", "absurd" og "dobbelt hykleri" - og fra den anden side bliver regeringen angrebet af Dansk Folkeparti og Venstre, der har kaldt Bødskov i samråd om sagen. Krydsfeltet mellem rets- og udlændingepolitik er ekstrem sårbart for S, og både V og DF vil give sagen fuld power.

Dommere kontra politikere
De juridiske eksperter er tilbageholdende med at vurdere, hvor stor en forskel det kommer til at gøre i domspraksis, at Bødskov lemper, hvor Pind strammede. Stramningen har kun virket i meget kort tid, og derfor bliver det et kontrafaktisk spørgsmål, hvor stor forskel stramningen havde gjort, hvis den havde fået lov til at virke.    

Skal man vurdere konsekvenserne, må man gå et spadestik dybere:
Skærpelsen sidste sommer var en konsekvens af, at det trods flere forsøg ikke var lykkedes for politikerne at få gennemført en restriktiv linje i udvisningssager. Det er en konflikt, der går helt tilbage til 1999, hvor Højesteret i en skelsættende dom annullerede udvisningen af seks ud af syv narkohandlere. Til stor fortrydelse for politikerne.

Domstolenes linje er hæftet op på den europæiske menneskerettighedskonvention. Såfremt der er den mindske risiko for, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg underkender en udvisning, vælger de danske dommere ikke at udvise.

Det ville svare til, at dommerne i almindelige retssager afstod fra at idømme straffe, der var den mindste risiko for, at højere retsinstanser ville underkende. Man behøver ikke være Einstein for at regne ud, hvilke konsekvenser det ville få for strafniveauet.

Kæmpemæssig gråzone
Praksis ved domstolen i Strasbourg er slet ikke entydig: I nogle sager tages der meget vidtgående hensyn til den kriminelles interesser, men der i andre sager anlægges en streng linje, selvom den kriminelle har boet mange år i landet. Der vil altså være en stor pool af udvisningssager, hvor man ikke "med sikkerhed" kan sige, om en udvisning vil være i overensstemmelse med konventionen eller ej.

Med stramningen sidste sommer blev domstolene pålagt at udvise i de mange gråzone-sager og om nødvendigt tage prøvesager ved Menneskerettighedsdomstolen. Nu vil vægtskålen tippe den anden vej i sådanne sager. Derfor kommer de to små ord "med sikkerhed" til at gøre en forskel. Her ligger djævlen virkelig i detaljen.

Inspiration fra 90'erne
Som det eneste af de tre regeringspartier kan Radikale glæde sig over, at tilbagerulningen af udvisningsreglerne er en sejr for partiets politik. Partiet fik ikke afskaffet 24-års reglen eller tilknytningskravet, men det fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man "er optaget af, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser" - og at dette "dokumenteres og overvåges løbende".

Med de formuleringer bag sig kan Radikale med fuld ret fremføre, at lovgivningen bør ændres, hver gang en repræsentant fra EU, Europarådet eller Institut for Menneskerettigheder udtrykker frygt for, at loven er "på kanten af konventionerne". Det var med sådanne formuleringer, at den tidligere leder af Center for Menneskerettigheder (som instituttet hed dengang) Morten Kjærum opnåede betydelig indflydelse i SR-regeringens tid. 

Bødskov gjort sårbar
Justitsminister Morten Bødskov (S) har ikke just reklameret med lovændringen, og S er meget optaget af, at det ikke bliver set som eftergivenhed over for den radikale udlændingepolitik.

Værdipolitikken rydder ganske vist ikke dagsorden lige nu, men ifølge de socialdemokratiske strateger hænger det sammen med, at befolkningen ikke kan se nogen større ændring af udlændingepolitikken i praksis.

Derfor er lempelsen af udvisningsreglerne strategisk farlig for S: Hver gang, der kommer en højprofileret sag, hvor en hærdet kriminel undgår udvisning, vil Bødskov blive fremstillet som en slapper, der har gjort livet lettere for kriminelle udlændinge.

Det vil ikke nødvendigvis gavne Socialdemokraternes muligheder for at få de blå arbejdervælgere tilbage. 

Dokumentation

Udvisningsregler vedtaget 24. juni 2011:
En kriminel udlænding kan udvises med mindre det "med sikkerhed" er i strid med internationale konventioner.

Stramningen blev suppleret af bemærkninger fra den ansvarlige minister, Søren Pind, der erklærede, at domstolene skulle være parat til en "procesrisiko", altså ikke lade sig afskrække af risikoen for at blive underkendt af Menneskerettighedsdomstolen. 

Nu fjernes udtrykket "med sikkerhed", og domstolene har dermed mulighed for at vende tilbage til deres tidligere, ret forsigtige udvisningspraksis.

Der er anmeldt et samråd om sagen Folketingets retsudvalg. Samrådet er foreløbig berammet til 8. maj.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00