Folketingsmedlemmet med længst anciennitet, Svend Auken (S), var trækplastret søndag aften, da Teatermuseet i Hofteateret på Slotsholmen åbnede op for en aften med jazz, krydret med anekdoter fra et langt liv på og omkring Christiansborg.

Auken, første gang valgt til Folketinget i 1971 og udnævnt til minister i 1977, kunne fortælle unikke historier om markante politiske episoder og politikere, som de fleste kun kender fra historiebøgerne eller fra Danmarks Radios "Krøniken".

Jazzkvarteten Richard, Nutte, Hintze og Givskov lagde ud med "Hvorfor er lykken så lunefuld", som var et ønske fra hovedpersonen selv.

Derefter startede Auken sit one-man storytelling show med at fortælle, hvad han mente var den største forskel mellem Folketinget dengang og i dag.

"Dengang, da jeg kom ind første gang, da var det jo sådan nogen gamle mænd, der sad og bestemte det hele. Sådan er det ikke længere. Når danske politikere fylder 60 år, så er det første, journalisterne spørger om, hvornår man holder op, til trods for at det er os fra den gamle generation, der følger med i, hvad der sker." sagde Auken. En stor del af publikum var sjovt nok meget enige med ham.

"I andre lande har de en noget større respekt for ældre politikere, end vi har i Danmark. De Gaulle blev valgt til præsident som 68-årig, i USA var McCain på valg som 72-årig, han vandt som bekendt ikke. Reagan til gengæld, blev valgt første gang, da han var 70. Sådan som det gik de første fire år, så var der ikke nogen, der lagde mærke til, at hans alzheimers startede i hans sidste fire år."

Dengang Snapstinget levede op til sit navn
De ca. 100 fremmødte publikummer, der havde valgt at bruge deres søndag aften i det 241 år gamle Teatermuseum, sad og svingede med deres hvidvinsglas nede i salen. Utraditionelt for et så gammelt museum, som i sin historie kender alt til konsekvenserne af løs adfærd.

Anders Fogh Rasmussen er jo sådan, at ligegyldig hvor stor en skandale der er, så klæber den ikke på ham. Det er et stof, der ligger hinsides teflon. Hvorimod Poul Nyrup, jeg tror han var dyppet i sådan noget fluelim. Selv den mest forsigtige flue røg jo på det her fluelim. Selv historier, der ikke var skandaler, de sad bare fast på ham.

Svend Auken (S)
Tidl. formand for Socialdemokratiet, tidl. minister

Flere gange er Christiansborg gennem historien brændt, men altid er Teatermuseet blevet reddet af omstændighederne.

Mens Teatermuseets gæster i aften har alkoholen med, så er det ifølge Auken omvendt for politikerne i Snapstinget i dag.

"Dengang levede Snapstinget virkelig op til sit navn. Der blev i den grad drukket en masse pilsnere, og der blev spillet mousel uden loft. De, der har spillet mousel uden loft, kan godt forstå, hvis familien godt kunne blive bekymret. Så når konen ringede og spurgte, hvad vedkommende lavede, sagde man, at han var til møde i Folketingets salmeudvalg, så var der ro på," fortalte Auken.

"I sin tid kunne man ikke gå ind i et lokale på Christiansborg uden at blive mødt med en mur af røg. Aksel Larsen (stifter af SF, red.) havde nogen cerutter, som mange havde ham mistænkt for at have et lager af fra krigens tid. Det er ikke for at være gammel nostalgiker, men jeg mener nu, at mange ting var bedre dengang. I dag er mange af de ting fjernet fra Christiansborg. Rygerne må i dag stå inde i sådan nogen rygebåse, som nærmest er at at blive udstillet til offentlig beskuelse."

Hækkerup var tilpas forberedt
Fra sin plads i højre side af den gamle scene sad Svend Auken med det røde slips og kiggede i sine håndskrevne notater. Og mens bandet underholder med - efter deres eget udsagn, lange og svære numre - så sidder Auken og tager tilføjer nye noter til sine papirer. Men en, der ikke brugte notater, var den tidligere udenrigs-handels og økonomiminister Per Hækkerup (S).

"Per Hækkerup var en fantastisk taler og ordfører. Per skulle på talerstolen og holde ordførertale, men typisk for ham, så var han ikke meget for at skulle skrive en tale ned. H.C. Hansen (S), der var statsminister på det tidspunkt, havde snakket meget med Per om, at han bestemt mente, at det var vigtigt, at Per forberedte sig. Så stod Per oppe på talerstolen og holdt en fantastisk indlevende tale, som præcis varede en time, som den skulle. Mens han talte, vendte han side efter side. Så gik han ned til HC, der som statsminister sad først for talerstolen. Så lagde han 100 blanke A4-sider på H.C. Hansens bord og sagde. "Der er nu ikke noget som at være godt forberedt."

Da Danmark erklærede Irak krig
I 1991 erklærede Danmark ifølge Svend Aukens udlægning for første gang siden svenskekrigene et andet land krig, da daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) under et ophold hos FN erklærede over morgenradioavisen, at Danmark havde erklæret Saddam Hussein krig.

Det kom som en stor overraskelse for Svend Auken, der på det tidspunkt var leder af oppositionen.

"Jeg ringer med det samme til Schlüter og siger, at nu går det for galt. Her er man formand for oppositionen, vi har lagt vægt på, at vi skal prøve at være enige om det store. At gå i krig mod et andet land - det er helt usædvanligt. Det må klart siges at være en stor beslutning. Det er for galt, at din udenrigsminister derovre fra FN erklærer Irak krig, uden at jeg ved noget som helst om det her. Og Schlüter, han var fuldstændig enig med mig. Han forstod præcis, hvordan jeg havde det, men kunne jeg så ikke forstå, hvordan han måtte have haft det, da han havde hørt morgenradio, sagde han. Så havde Uffe erklæret Saddam Hussein krig uden at Schlüter havde hørt noget om det. Tænk, så sad jeg en halv time og trøstede Schlüter."

Til trods for at Auken og Schlüter en god del af 80'erne og 90'erne var direkte politiske modstandere, så har Auken stor respekt for Poul Schlüter og også Uffe Ellemann-Jensen for den sags skyld.

"Det kan godt være, vi var uenige, men alt i alt så kunne man stole på dem. Når man lavede en aftale med dem, så kunne man stole på, at de overholdt den. Og det er jo dét, politik handler om.

Fogh er teflon - Nyrup var fluepapir
Det gode forhold, der var mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen, led naturligvis et knæk under og efter det dramatiske formandsopgør i 1992. Men Auken siger dog, at han og Nyrup er blevet rigtig gode venner igen.

"Vi var rigtig gode venner, men der var en periode, hvor vi kun var gode kolleger. Men jeg havde i hvert fald det store privilegium at blive miljøminister. Og mange spurgte, om det ikke var en straf at blive miljøminister og senere også energiminister. Der må jeg sige, at hvis det var en straf, så var det en af de mest humane straffe, jeg havde hørt om. Det var en fantastisk ting at få lov til at lave alle de store reformer, som vi lavede i den periode, med fredning af de danske kyster, fredning af store naturområder, genopretning af Skjern Å og fjernelse af mange farlige kemikalier og meget mere. Det var fantastisk at få lov til.

Svend Auken roser også Poul Nyrup for at have været en rigtig god statsminister, men ikke i samme forstand som Anders Fogh Rasmussen er statsminister.

"Anders Fogh Rasmussen er jo sådan, at ligegyldig hvor stor en skandale der er, så klæber den ikke på ham. Det er et stof, der ligger hinsides teflon. Hvorimod Poul Nyrup, jeg tror han var dyppet i sådan noget fluelim. Selv den mest forsigtige flue røg jo på det her fluelim. Selv historier, der ikke var skandaler, de sad bare fast på ham. Der var banale sager, der blev ved med at være sager, så han havde det svært," fortæller Auken og fortsætter.

"Men han var dygtig. Han var nemlig altid anfægtet. Han havde lidt det samme som Anker og jeg tror også Krag i sin første tid. Han ville noget. Han ville gøre noget for det her land. Han prøvede hele tiden at flytte hegnspæle, som faktisk er et Nyrup-udtryk. Han var en fantastisk chef og han og Mogens Lykketoft og jeg spiste i en lang periode frokost sammen ovre i Prins Jørgens Gård ovre i Statsministeriet. Det var en stor stor ærgerlighed at han ikke fortsatte der i 2001."

Fogh har humor og det klæder ham
Som afslutning kom Auken ind på den nuværende statsminister, som han roser for at have mange gode egenskaber. En af dem er, at han har en god humoristisk sans.

"Jeg ved ikke, hvor ofte det sker, men det sker i hvert fald ofte når han er sammen med mig, der synes jeg han afslører en vis form for humoristisk sans. Ofte på bekostning af andre. Men det er dejligt at se ham være morsom, det kan jeg godt lide," fortæller Auken.

Han fortæller, at når Fogh er morsom, så er det da også gået ud over Auken selv.

"Vi har sådan nogen ideologiske topmøder, hvor vi mødes, og det handler mest om politik og holdninger og ideologi, men så handler det også om at sætte hinanden til vægs. Jeg havde lige skrevet en kronik i Jyllands-Posten, som havde det morsomme tema, at Mogens Lykketoft var fra Venus og Anders Fogh var fra Mars. Den ene stod for de bløde værdier, og den anden stod for de hårde værdier. Det syntes jeg, var et morsomt billede, og det syntes statsministeren tilsyneladende også, for på mødet sagde han, at han havde læst, at han var fra Mars og Lykketoft var fra Venus, men det store ubesvarede spørgsmål i kronikken, det var, hvilken planet var Svend Auken fra. Og Anders Fogh mente kun, der var et svar - det var planeten Pluto, for det er den, der er længst væk fra jorden."

Med det afsluttede Svend Auken sit one man show. Et sidste ønske havde han dog. At orkestret ville spille Louis Armstrongs "What a Wonderful World".

"Selvom det er en besværlig verden, og der er godt nok mange ting, der skal gøres, og man kan jo næsten ikke være bekendt at dø fra den her verden, for der er pokker mig meget ugjort arbejde endnu, så er det jo også et vidunderligt sted at være menneske i," afsluttede Auken, inden han til stort og varmt bifald forlod scenen og overlod den til sit musikalske medstykke.