Analyse af 
Erik Holstein

Thorning isoleres i sit eget parti

ANALYSE: Statsministeren har kun fuldtonet støtte fra et beskedent mindretal i folketingsgruppen. I partiforeningerne, hovedbestyrelsen og hos S-borgmestrene er stemningen elendig. Mette Frederiksen og Sass Larsen står til at blive det nye powerpar i tiden efter Thorning, Corydons position er uafklaret, mens Wammen ser ud til at have forregnet sig.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Hendes nytårstale blev godt modtaget og skulle give bolden op til revanche i anden halvleg. Siden er det gået helt galt, og tiltroen til formanden er forsvundet i store dele af partiet og folketingsgruppen.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Hendes nytårstale blev godt modtaget og skulle give bolden op til revanche i anden halvleg. Siden er det gået helt galt, og tiltroen til formanden er forsvundet i store dele af partiet og folketingsgruppen.Foto: DR
Erik Holstein

Bliver Corydon håndplukket af Thorning, vil raseriet bryde ud i lys lue. Fremtrædende social-demokrater er i den situation parat til alligevel at vælge Mette Frederiksen som ny S-formand - selvom Corydon er udpeget som statsminister. Derfor er det mere sandsynligt, at Corydon går efter at sikre sin fremtidige indflydelse i en trojka sammen med Mette Frederiksen og Sass Larsen.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk

Roskildes unge socialdemokratiske borgmester Joy Mogensen høstede det største bifald. Hun fik bragende klapsalver, indtil hun sad på sin stol igen. Årsagen var ikke svær af gætte sig til. Hendes kritik af af partitoppens linje var klar og kontant og udtrykte præcist de dybe frustrationer, størstedelen af mødedeltagerne sad med. Og hun var ikke den eneste, der tog bladet fra munden.

Mødet mellem de socialdemokratiske delegerede til KL's topmøde og dele af folketingsgruppen og ministerholdet fandt sted i Aalborg torsdag d. 20.3. Retorikken var urban, men budskabet var ikke til at tage fejl af: Kommunalpolitikerne vil ikke blive ved at stå på mål for en politik, de ikke kan stå inde for. Linjen skal lægges om, og det skal ske nu.

Finansminister Bjarne Corydon (S) var i Helle Thorning-Schmidts (S) fravær i front, og flere borgmestre fortæller, at Corydon anlagde en retorisk blødere stil end normalt. Men borgmestrene hæfter sig ved, at finansministeren ikke kom med indrømmelser på det indholdsmæssige plan. Troen på, at partitoppen for alvor vil ændre kurs, er meget lille.

Dokumentation

Socialdemokraitiske kaffeklubber

Morgenmadsklubben (partiets traditionelle højrefløj og oprindelig en backinggruppe for Thorning). Tæller 21 af folketingsgruppens 47 medlemmer.
Centrale personer:
Henrik Sass Larsen, Henrik Dam Kristensen, Karen Hækkerup, Ole Hækkerup Nick Hækkerup, Morten Bødskov, Maja Panduro, John Dyrby Paulsen og Benny Engelbrecht - og nu også Bjarne Corydon. 

Netværket (oprindelig venstrefløj, i dag partiets centrum). 16 medlemmer
Centrale personer:
Mette Frederiksen, Mogens Lykketoft, Pernille Rosenkrantz-Theil, Magnus Heunicke og Jesper Petersen og Nicolai Wammen.

Rustbankerne eller Bjørnebanden (partiets klassiske venstrefløj). 8 medlemmer
Centrale personer:
Carsten Hansen, Bjarne Laustsen, Mette Gjerskov og Rasmus Prehn. 


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00