Thorning kan pifte den blå ballon

Med smertefulde reformer af dagpenge og efterløn i bagagen er der mere musik i Thornings melodi om, at ”det har været hårdt, men medicinen virkede”.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Hvad skete der lige her?
Styrkeforholdet mellem blokkene var låst uhjælpeligt fast, og udgangspunktet for et valg syntes totalt håbløst for rege-ringen. Og så pludselig kom en serie meningsmålinger, der giver statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) den eftertragtede "fighting chance".

Der er flere grunde til, at trekantsdramaet mellem Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti har taget en ny drejning. Det handler både om fejlbedømmelser fra de blå og en næsten fejlfri periode for Socialdemokraterne. Det sidste er noget helt nyt for et parti, der har brugt det meste af valgperioden til at losse sine kernevælgere over skinnebenet. 

Begrænset antal flagellanter
På det økonomiske område er Venstre ved at kalkere den model, der var tæt på at give partiet sejren i sidste valgkamp. Men det er altid farligt at bruge samme midler som i den foregående krig, hvis forholdene i mellemtiden har ændret sig.

I 2011 var landet hyllet ind i krisestemning, og der var et vindue for de barske reformer af velfærdsstaten, som Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V) stod i spidsen for. Billedet er helt anderledes i de spirende forårsmåneder i 2015. 

I en situation, hvor økonomien omsider viser stabile tegn på fremdrift, er de færreste vælgere lydhøre for dommedagsprofetier om, at Danmark ”risikerer en økonomisk maveplasker”, hvis reformtempoet sættes ned. Sådan som Løkke for nylig proklamerede. Ligesom budskabet om nulvækst i den offentlige sektor heller ikke er en slagvare i opgangstider.

Argumentationen for nye reformer er, at dansk økonomi skal sikres frem mod 2030, og at det offentlige underskud forventes at vokse efter 2020. Men det er altså på den anden side af de to næste folketingsvalg. Med smertefulde reformer af dagpenge og efterløn i frisk erindring er der noget mere musik i Thornings melodi om, at ”det har været hårdt, men medicinen virkede”.

Østergaards indspark
Dertil kommer, at Venstre-formandens velkendte problemer også vingeskyder ham på det økonomiske område, han ellers er så fagligt velfunderet i. Der vil være mange vælgere, der ikke gider belæres om rettidig omhu af en mand, hvis personlige økonomi ikke engang var ”robust nok” til indkøb af egne boksershorts.

Helle Thorning-Schmidt har på sin side af brættet forladt den næsten selvdestruktive kurs, hun fulgte i de første tre år af sin regeringstid, hvor hun stolt proklamerede, at hendes regering var gået ”reform-amok”. Nu der er mere fokus på nutidig velfærd end på fremtidigt arbejdsudbud.

Til gengæld holder Radikale energisk fast i ”reformsporet”, og det morede ikke Socialdemokraterne, at den radikale leder Morten Østergaard torsdag overhalede Venstre højre om og foreslog en yderligere hævelse af pensionsalderen. Det er som bekendt under fire år siden, det skete sidst. Forslaget blev omgående afvist både Venstre, DF og S. Det er præcis den slags radikale udspil, der kan blokere Thornings fremgang, og Socialdemokraterne kan kun håbe på, at Østergaard ikke flytter fokus væk fra Løkkes reform-offensiv.

Overrumplet af S-kampagnen
Når det gælder udlændingepolitikken, har Socialdemokraterne markant skærpet stilen på det sidste: både i forhold til asylreglerne, terrorsagen i København og ikke-vestlige indvandreres ringe beskæftigelsesprocenter.