Thulesen Dahl: Venstre kommer til at droppe nulvækst

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen kommer til at droppe sine ambitioner om nulvækst i den offentlige sektor, hvis han bliver statsminister efter næste valg.

Sådan lyder den klare spådom fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der selv går til valg på en offentlig vækst på 0,8 procent i den offentlige sektor frem mod 2020.

”Jeg tror, at realismen vil sprede sig hos Venstre, jo tættere de kommer på regeringsmagten. De kommer til at bløde op på deres nulvækst. Venstre har også et kommunalt og et regionalt bagland, der ved, hvor skoen trykker. Og som ved, at der er brug for en beskeden, men ikke prangende vækst i den offentlige sektor,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Han peger på, at 0,8 procent historisk set er en meget lav vækst i det offentlige forbrug, og at Venstre og Konservative før sidste valg var enige med DF i netop dette niveau.

Jeg tror, at realismen vil sprede sig hos Venstre, jo tættere de kommer på regeringsmagten. De kommer til at bløde op på deres nulvækst. Venstre har også et kommunalt og et regionalt bagland, der ved, hvor skoen trykker.

Kristian Thulesen Dahl (DF)
Partiformand

Vil bruge rød blok til at presse Løkke
Samtidig peger han på, at Venstre vil bruge flere penge på eksempelvis sundhedsområdet. De penge skal findes ved at spare på u-landsbistanden, hvilket Thulesen Dahl bifalder. Men han tror ikke på, at Venstre hverken kan eller vil finde pengene til nulvækst år efter år, når udgiftspresset vokser som følge af stadigt flere ældre borgere.

”Når vi kommer område for område igennem med sundhed, ældreområdet, retsvæsen og politi, så vil Venstre godt kunne se, at der ikke er mange steder tilbage at finde den minusvækst, som skal finansiere merudgifter på de andre områder. Derfor tror jeg, at de finder ud af, at det, vi var enige om for to år siden, nok ikke var helt tosset,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Hvis Venstre ikke selv sadler om i den økonomiske politik, vil han være parat til at bruge de røde partier i folketingssalen til at presse Lars Løkke til at gøre det.

”Det er jo en kæmpe fordel for os, at der er andre i Folketinget, der presser på for det samme som os. Nemlig at den offentlige sektor skal have samme muskelkraft som i dag. Derfor er det ikke utænkeligt, at vi kan presse Venstre til at komme tilbage til sporet med de 0,8 procent,” siger Kristian Thulesen Dahl.   

Ingen ultimative krav
Han afviser at stille nogle ultimative krav for at gøre Lars Løkke til statsminister. Men han gør det klart, at DF ikke vil gå med til nulvækst mod at få nogle udlændingepolitiske indrømmelser til gengæld. Det kan sikres ved, at DF ikke påtager sig noget regeringsansvar, siger formanden.

”Vi forsøger at placere os i en rolle, hvor vi ikke skal give noget på ét område for at få noget på et andet. Men at vi kan diskutere hvert område for sig og presse på for at få så meget af vores politik igennem som muligt. De partier, der indgår i en regering, bliver jo bundet flere år frem i tiden af et regeringsgrundlag. Der kan vi stå frit og kæmpe for vores synspunkter fra dag til dag, hvis vi ikke går i regering” siger Kristian Thulesen Dahl.

Under VK-regeringen fik I mange udlændingepolitiske indrømmelser, men endte med at skære i både efterløn og dagpenge. Hvorfor skal vælgerne tro på, at I vil gøre det anderledes denne gang og ikke sælge ud, når det gælder velfærd og økonomi? 

”De ting, vi lavede før sidste valg, lavede vi, fordi der havde været en finanskrise. Det blev vi nødt til at forholde os til. Hvis vi ikke havde gjort det, så havde man da for alvor noget at kritisere os for. For os var det så vigtigt, at ændringerne først trådte i kraft efter et valg, så vælgerne kunne give os karakter for vores arbejde,” siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

”Grunden til, at vi står fast på det her med de 0,8 procent er jo også, at det ikke er noget ødselt, sådan som nogle partier forsøger at påstå. Det er historisk set et meget begrænset råderum for den offentlige sektor,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Thulesens smertegrænse
Men Løkke kræver fortsat nulvækst, og du kræver 0,8 procents vækst i det offentlige forbrug. Hvor går smertegrænsen for dig, når det kommer til det offentlige forbrug?

”Nu skal I bare høre. Smertegrænsen går på...,” siger Kristian Thulesen Dahl og smiler overbærende på den måde som politikere altid gør, når de siger, at de ikke forhandler gennem pressen.

Men hvad kan vælgerne forvente af dig. Du må vel have en eller anden form for smertegrænse. Alt er vel ikke til forhandling?

”Nej, men de 0,8 procent er ikke noget tal, der er hevet ud af en automat. Det er kommet som følge af en forhandling, vi havde med VK-regeringen i 2011 om, hvad der skal til for at sikre, at den offentlige sektor kan bevare den samme muskelkraft, når der kommer flere ældre og dyrere medicin,” siger Kristian Thulesen Dahl.  

Når det gælder udviklingen af velfærden, så er DF efterhånden langt fra de øvrige partier i blå blok, hvor V og K kræver nulvækst og Liberal Alliance minusvækst. 

I SR-regeringens økonomiske 2020-plan regner man derimod med en vækst i den offentlige sektor på 0,6 procent. Altså væsentligt tættere på DF's krav. 

V har nærmet sig os i værdipolitikken
Hvorfor peger du på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, når I er meget tættere på rød blok, når det kommet til økonomi, velfærd og det offentlige forbrug?

”Vi er sikre på, at vi får større direkte politisk indflydelse, hvis vi får et regeringsskifte. Jeg kan jo tælle på en hånd og måske et par fingre på den anden hånd, hvor mange gange jeg har talt med Helle Thorning-Schmidt, mens hun har været statsminister. Vi har jo ikke nogen direkte indflydelse på den nuværende regerings politik. Og så er vi jo langt mere enige med Venstre, når det kommer til retspolitik og udlændingepolitik,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Han oplister en række punkter, hvor Venstre er kommet DF i møde de senere år i værdi- og udlændingepolitikken.

”Venstre taler nu aktivt om, at vi skal have en slags visum-system for indvandring fra forskellige lande. Det har vi talt meget for i nullerne uden at kunne komme igennem med det. Vi har sagt for flere år siden, at vi skulle se kritisk på de konventioner, Danmark er bundet af. Det afviste Venstre for få år siden. Nu taler de selv om det,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Han nævner også, Venstre som noget forholdsvist nyt er gået med på DF's gamle mærkesag om at sænke udviklingsbistanden til 0,7 procent af BNI.

Lang politisk rejse
For 20 år siden sad den nu 45-årige Kristian Thulesen Dahl i Folketinget for Fremskridtspartiet. Et parti der i sit partiprogram ville afskaffe al indkomstskat i Danmark og dermed velfærdssamfundet. 

I dag vil han i stedet gerne fremstå som velfærdsstatens beskytter, når mange af de øvrige partier taler om flere reformer og besparelser. 

Hvad har ændret sig personligt for dig siden da? 

”Selvfølgelig er der sket en udvikling hos mig. Og gudskelov for det. De fleste mennesker, som har en del år på bagen skulle jo gerne have udviklet sig. Meget af den udvikling ligger langt tilbage, og os der brød ud af Fremskridtspartiet for at stifte Dansk Folkeparti i 1995, vidste godt, at vi ville bevare den grundlæggende indretning af samfundet med fri og lige adgang til hospitalerne og en god ældrepleje. For os var det afgørende at komme væk fra bare at være et protestparti. Vi var klar til at indgå nogle politiske kompromisser, for vi ville også have praktisk indflydelse,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Men hvad har flyttet sig personligt for dig, siden du gik ind i politik for Fremskridtspartiet? 
 
”Jeg blev fanget ind af en tidsånd i begyndelsen af 1980'erne om regeltyranni og bureaukrati. Og af en meget karismatisk Mogens Glistrup. Men da jeg for alvor engagerer mig i politik i slutningen af 1980'erne, da er det i meget høj grad udlændingepolitikken og EU-politikken, der optager mig og ikke så meget den økonomiske politik,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Udlændingepolitik vejer meget tungt
Siden har økonomisk politik i den grad haft hans interesse. I 10 år var han formand for Folketingets Finansudvalg og sit partis finansordfører, der år efter år forhandlede finansloven på plads med VK-regeringens skiftende finansministre.

Men selv om økonomisk politik har hans interesse, så slog han på Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden fast, at udlændingepolitik fortsat vejer meget tungt, når DF peger på deres statsministerkandidat.

”Der er ingen tvivl om, at flertallet af danskerne ønsker, at der skal være styr på indvandringen. Det har regeringen helt grundlæggende ikke. Og det er selvsagt en af de afgørende grunde til, at vi må have en anden end Helle Thorning-Schmidt ved styrpinden,” sagde Kristian Thulesen Dahl i sin tale ved partiets årsmøde.