Thulesen og de skuffede forventninger

Thulesen kan med rette sige, at Danmark aldrig har haft en strammere asylpolitik. Men det giver ikke i sig selv point hos vælgerne. Det  er facit, der tæller, og DF har først indfriet forventningerne den dag, asyltallet kommer ned på et normalt leje.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Murren i baglandet, en gradvis sivning af vælgere, en asylpolitik, der slet ikke lever op til partiets ønsker. Det er den overraskende status for juni-valgets store triumfator, DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der mindre end et år efter den valgsejren er kommet ud i sin første modgang som formand.

Det er Dansk Folkepartis højrefløj omkring tidligere folketingsmedlem Søren Krarup og den teologiske bevægelse Tidehverv, der er hårdest i kritikken. Redaktøren af tidsskriftet Tidehverv er Søren Krarups datter, Agnete Raahauge, der til Ekstra Bladet udtalte, at hun ”ikke føler sig en dyt forpligtet på at støtte DF. De skal håndfast lukke Danmarks grænse. Det må siges meget klart”.

Hendes udtalelse blev trumfet af en artikel i Tidehverv, hvor en anden tidehvervspræst ligefrem beskyldte Thulesen for at være ”en levebrødspolitiker”. En betegnelse, Søren Krarup tog afstand fra, omend han mente, Thulesen havde ”dummet sig”.

Nye højrepartier
Der er derudover opstået to – indtil videre ubetydeligt små – partier til højre for DF, nemlig Pernille Vermunds Nye Borgerlige og Morten Uhrskovs Dansk Samling, og i kommentarfelter på nettet optræder flere indlæg, der kritiserer DF for ikke have lukket grænsen effektivt.