En alternativ aften i Åbenrå
Regnen silede ned. Det havde den gjort hele dagen kun afbrudt af sne og hagl – en alternativ forårsdag. Mit eget nu-er-det-forår-overmod havde få dage inden givet mig en forkølelse, så oplagt var jeg ikke, men af sted skulle jeg!
I stedet for min elskede jernhest tog jeg derfor S-toget. Jeg følte ikke rigtig for at sidde med snue i gennemblødt tøj i flere timer …og flere timer kunne det sagtens blive til! Jeg var nemlig på vej til stiftende årsmøde for Kommuneforening København. Den slags ting kan tage tid, sagde min erfaring mig. Hvordan mon det ville blive i Alternativets regi?
Da jeg kom op fra Nørreport St. var regnen stoppet, og som jeg gik mod Åbenrå begyndte solens stråler at bryde igennem det grå skydække. Et tegn måske? Jeg glædede mig og tænkte på, hvordan det ville gå. Inden jeg nåede at tænke mere, var de første velkendte ansigter begyndt at hilse. Stolene var sat fint op i en small, aflang hestesko. Nogle sad allerede ned, så jeg satte mig ved siden af dem og på kort tid var der fyldt op med mennesker af alle slags, over alt, for og bag, på trappen og i døråbninger.
Mødet gik i gang med sang og digtcitater fra den ene og anden. Stemningen var god. Så kom punktet med vedtægter. ”Tid til en pause!” – var der enighed om. Flere gange under mødet blev døren til Åbenrå åbnet og mindre udbrud af overraskelse over mængden af mennesker kunne høres. Ja vi var mange. Efter pausen blev der forslået nye pladser, så dem der havde stået op kunne sidde ned. Som sagt så gjort, nogle endte i vindueskarmen mens andre delte en stol og nogle fandt en plads på den rest gulv, der var tilbage.
Tid til vedtægterne. Der blev læst op, og der blev markeret for at få ordet, og der blev snakket, og der blev markeret for at få ordet igen. På et tidspunkt havde dialogen centreret sig om kvoter og mangfoldighed. Hurtigt blev mange meninger luftet, og alle inklusiv dirigenten havde nok at holde styr på; hvem sagde hvad, og hvad blev der ment, og er det nu den rigtige måde at gøre det på? Alt sammen i en god tone.
Pause!
Efter at være blevet tanket op på vand, te og kaffe, samt lækkert hjemmebag og frugt, startede dirigenten og hjælperne med at finde ud af hvem, der var stemmeberettigede – de fik så en stemmeseddel. Nu begyndte det at blive alvor, nu skulle vi tage beslutninger og ikke bare meningsudveksle.
Dog skulle vi lige være færdige med gennemgangen af vedtægterne. Det blev vi hurtigt, og vores ivrige dirigent kunne komme videre i programmet. Forslag blev stillet et efter et, og så blev der stemt: Ja til mangfoldighed, ja til syv + to suppleanter i bestyrelsen, ja til makkerparopstilling til bestyrelsen, nej til kønkvoter for kønkvoternes skyld, ja til vedtægterne.
Så stod den på valg af bestyrelse – med mulighed for, at to kunne stille op sammen og dele et kandidatur. Alternativt ville nogle nok sige.
Interesserede kunne alene eller sammen med en makker gå ind i det tilstødende lokale, så der kunne blive dannet et overblik over kandidaturerne. Vi skulle bruge syv + to supplanter.
Pludselig befandt jeg mig med en makker i rummet samme med de andre interesserede. Jeg havde ikke besluttede mig inden mødet, om jeg ville stille op, men det var en mulighed og jeg lod mig inspirere af tilliden i rummet. Med erfaringer fra en masse bestyrelser, både etablerede og nystartede, tænkte jeg, at jeg muligvis kunne bidrage med noget her. Nu da jeg havde en at holde i hånden samtidighed, så blev det pludselig lidt mere overskueligt og lettere trods et travlt hverdagsliv. For mig ikke på grund af generthed, men på grund af . af tryghed, sparring, ansvar på en anden måde og en skulder at støtte sig til og sikkert andre ting, jeg endnu ikke kender til… Desuden ville jeg også gerne ”hands on” bidrage til at være fødselshjælper til makkerskabskonceptet.
De opstillede trak sig tilbage i et tilstødene lokale, og så talte vi og nåede til ni kandidaturer. Tre som stillede op alene og seks par. Femten mennesker. Syv kvinder og otte mænd. ”Er det ikke bare det, vi gør” – blev der sagt. Vi var alle enige. Vi blev også hurtige enige om at såfremt årsmødet ville godkende det, ville vi selv finde ud af hvilke to kandidaturer, der skulle være suppleanter.
Årsmødet godkendte forslaget.
Der blev klappet og efterfølgende taget billeder.
Og så sluttede Årsmødet.
Folk begyndte at nyde en kold øl og i små skiftende grupper at summe over aftenen. Stemningen var fortsat god.
På vej hjem var det blevet mørkt og det regnede igen, men hvad gjorde det?! Jeg var høj af være blevet en del af noget meget alternativt. Noget der rummer en masse udfordringer, men som gerne skulle kunne give noget mere end bare det. Give en masse muligheder, mangfoldighed, energi og ting vi slet ikke har tænkt på endnu.
Tillykke med en ny Alternativ-forening
Tak for valget, tilliden, og tak for en god aften!
Efterord
Konceptet for makkerskabsopstillinge dækker over, at man ved makkerpar-dannelse tænker i mangfoldighed (kvinde-mand, ung-gammel, etc.), at delingen af ansvar og tidsforbrug vil gøre det nemmere for personer, der måske ellers oplever det som svært at stille op og påtage sig det ansvar, det er at begynde at deltage (f.eks. enlige forsørgere, introverte, unge, uerfarne, etc.).
Nu sidder den nyvalgte bestyrelse med den første store opgave; at forfine og sofistikere makkerskabsstrukturen og få os konstitueret bedst muligt, så vi kan tage os af alle de mange opgaver, der ligger klar til os. På vegne af bestyrelsen; vi glæder os meget til arbejdet.
Skrevet af Martin Boserup, nyvalgt bestyrelsesmedlem i Københavns Kommuneforening
