Niels-Simon versus Fabrizio om religion
Niels-Simon: Hva’ er’ed I laver med det der religionshalløj?
Fabrizio: Tænk, Niels Simon, vi er en mangfoldig gruppe af alternativister som vil lave politik på en empatisk, fordybende og saglig måde. Vi vil ikke lave det på overskrifter, men går langsomt til værks med en masse inspiration fra udlandet, især den norske model, og vil gerne høre forskellige tros- og livssynsamfunds stemmer og deres forhold til staten nu og 10 år frem.
Vi har inviteret medlemmer og interessenter til fire søndagssaloner. På den første havde vi besøg af Lone Ree Milkær fra humanistisk samfund, og vi har lige haft Armin W. Geertz som både sidder i ”det rådgivende udvalg vedrørende trosamfund” og ”trosamfundetsudvalget”. Den 8. maj får vi besøg af imamen Naveed Baig, og vi glæder os til at høre hans syn på religionens rolle i det danske samfund.
Og den sidste søndagssalon bliver den 12. juni med selveste biskoppen af Roskilde Stift – Peter Fischer-Møller.
Niels-Simon:Godt, Fabrizio, oplysende, alsidigt og nok også underholdende. Lige efter bogen. Man kan ikke forlange mere. Men ubeskeden som jeg er, gør jeg det alligevel. For nogen tid siden havde vi en udmærket religionsdebat på Facebookgruppen ‘ En seriøs bæredygtig omstilling’. En bemærkelsesværdig en af slagsen faktisk. For netop, når man skal udleve de skønne idealer, slås man ofte, men ikke denne gang.
Kommer arrangementerne til at handle om, hvordan vi holder fred med hinanden? Du ved, den treenige Gud og Allah og hans profet kan umuligt være den samme? Og katolsk og protestantisk nadver heller ikke?
Fabrizio: Kære Niels Simon – Tja, efter min opfattelse – for at holde fred med hinanden, er det ikke religion, vi skal fokusere på. Fokus skal på demilitarisering, bankernes grådighed og den stigende ulighed. Religiøs fanatisme er et biprodukt af alle disse parametre. Jeg vil gerne tro, at majoriteten i den katolske, protestantiske og muslimske verden ønsker fred og sameksistens.
Vi er en politisk bevægelse, der beskæftiger os med vores samfund og vores verden. Vi skal ikke forholde os til, om Gud og Allah er den samme, eller forskellige syn på nadveren. Vi skal fremme de værdier, som Alternativet bygger på. Men det bliver dig, mig og de andre medlemmer, som kommer til at definere Alternativets tros-, livsyns- og samfundspolitik igennem de politiske laboratorier, som kommer efter sommerferien.
Niels-Simon: Fabricio, min ven, lad os have modet til at være uenige. Hvad vil vi ofre på fredens alter? Militæret, optagetheden af penge, treenigheden, koranens sandhed, Jesu legeme og blod i nadveren? Er freden så meget værd for os? Kan det tænkes?
De dogmer og værdier, som Alternativet bygger på, vil jeg sammenligne med Jesu Bjergprædiken. De er ikke af denne verden. Alligevel forsøger vi at få dem ind i verden, og det gør Alternativet til mere end et traditionelt politisk parti.
Spørgsmålet er så, hvor mange vi kan få med. Foreløbig går det dog strygende. Du siger, at det drejer sig om Alternativets livssynspolitik, og den skal vi finde frem til gennem polaerne. Enig. For et år siden havde vi store debatter på Facebook om, hvorvidt Alternativet overhovedet skulle engagere sig i det spørgsmål. Der blev holdt et par møder i København, hvor der var enighed om at anbefale det.
Nu kører søndagssalonerne om religion. Fint, fint. Kan du forestille dig en religiøs time out, hvor man stillede sig spørgsmålet om, hvad der var religionens kerne, åbnede kirkerne og kaldte dem folkehuse?
Fabrizio: Ha ha, Niels-Simon, du har ret. Vi bliver ikke uenige hvad angår dette emne. Efter min mening har Matthæus fortælling om Jesus Bjergprædiken ligheder med Alternativets værdier, og personligt ville jeg ønske at kirkerne fik lidt inspiration af Absalons folkehus (Sønder Boulevard).
Men vi er ikke en monoteistisk religion, vi er en bevægelse med en fælles mission, og vi bruger vores værdier og debatdogmer til at navigere igennem. Men fred er vel ikke meget værd, hvis man er gået på kompromis med sine værdier for at nå dertil. Hvad har man så egentlig tilbage?
Apropos vores værdier. En af dem er ydmyghed. Og man kan vel ikke ligefrem kalde det ydmygt at forestille sig, at man kan løse tusindeår gamle spørgsmål under en timeout.
De religiøse bevægelser og organisationer må selv undersøge og overveje deres kerne. Det er ikke vores opgave. Som en bevægelse, der er mere end et politisk parti, er det vores opgave at overveje en politik på alle områder. Når det så er sagt, har de fleste af os ikke meldt os ind i Alternativet, fordi vi ville drive religionspolitik.
Men derfor er det nu stadig vigtigt at finde frem til en. Og ikke mindst er det en virkelig spændende proces at komme derhen. Det skal vi gøre sammen. Flere ved mere.
Niels-Simon: Ja, Fabrizio, men tiden er knap. 2016 er året. Hvis vi ikke har sat verdenstemperaturen i stå, sagde The International Energy Agency (IEA) for 5 år siden, lukkes døren til fremtiden.
Vores nye fælles religion skal derfor hedde: Vores overlevelse som menneskeart. Det er i det lys, alle vore møder bør ses. Enhver religion har altid haft et element af ‘mindre ego’ i sig. Den vestlige livsstil blev dog til Greed is good (eller var det Greed is God?), sanktioneret af kirken. Alternativet, som ikke peger på Greed, men mindre ego, skal så vise en vej.
Urkristendommens, urkommunismens og Alternativets vej er fællesskabets – Nu (som det hedder i reklamerne) uden undertrykkelse.
Vi skal arbejde for opslutning om fællesskabselementet med sikring af den enkelte. I teologiske kredse er der udbredt enighed om, at man kun kommer til Jesus gennem medmennesket. Alternativet er ikke et kristent parti, men som ateist vil jeg gladelig kalde os et jesusparti.
Kristus og kristendommen er bare konstruktioner – og det er Gud for så vidt også.
Fabrizio: Ja, Niels-Simon, eller vi kan kalde os et Jesus-party. Fra protest til fest. Jesus var jo kendt for at feste og gå foran som det gode eksempel. Det er virkelig fint og tankemæssigt generøst, at du som ateist, kan se de positive ting, religionerne kan bidrage med.
Men selvom jeg godt kan lide at følge dine tanker, så tror jeg, det er ret vigtig, at vi i Alternativet ikke forestiller os, at vi skal lave en ny religion. Men hvis man prøver at tænke det ind i en tros- og livssynssamfundspolitisk sammenhæng, kunne man jo overveje, hvordan politikken kunne skrues sammen på en sådan måde, så man understøtter de positive, progressive, religiøse livssynsgrupperinger.
Og man kan også tænke i, hvordan man kan inddrage religionerne og livssynssamfundene i et større ’vi’. For du har helt ret. Vores projekt kræver, at vi kan tænke mere i ’vi’, og at vi kan tænke i et større ’vi’.
Det med Gud og kristendom som konstruktioner, må vi tage over en øl eller to, eller det er måske bedre med vin i sådan nogle sammenhænge.
Jeg kommer til at tænke på, at man i den kristne tradition har udtrykket “Deus semper major” (Gud er altid større). Det forstår jeg sådan, at sproget om det, der er større end os selv, det guddommelige, det hellige eller Gud eller hvad man nu vil kalde det, vel altid er større end vores sprog om det. Ellers er det vel ikke større end os.
Set på den måde har du vel ret i, at det er sproglige konstruktioner.
Niels-Simon: Hej Fab. Nu vil jeg provokere lidt: Alternativet er en ny religion. Vi vil undgå de kommende ulykker og har en vision for, hvordan det undgås. Jesus ville sagtens kunne være her hos os. I en af de sidste samtaler, han havde med sine venner, sagde han til en af dem: “Vogt mine lam”! I dag er hele fåreflokken på vej mod afgrunden, og det er miljøbevægelsen, klimabevægelsen og Alternativet, der vil lede den ad en anden vej.
I gamle dage var kirkerne fæstninger, som folk søgte ly i i ufredstider. Det skal vi selvfølgelig også bruge dem til i dag. Gøre dem til resilience-folkehuse med statsbeskyttelse. Da jeg selv ved lidt om, hvor svært der er at komme frem til en afklaret holdning til…, ja, hvad som helst, så vil jeg ikke have svært ved at være sammen med folk, der ikke ved deres levende råd og søger i øst og vest. Det er en del af menneskelivet.
God fornøjelse med polaerne. Det kan være, jeg kommer forbi, og så tager vi i øvrigt en øl en dag. Jeg skal lige høre, om du betegner dig selv som ateist? – og så får du ellers det sidste ord.
Fabrizio: Hej, Niels-Simon. Jeg er tilhænger af noget, der hedder befrielsesteologi, som er den latinamerikanske katolske kirkes forsøg på at forene teologi og social aktivisme – og en bevidst udfordring af Vatikanets enevælde. Befrielsesteologien mener, at kirken bør vælge de fattiges side og påtage sig en profetisk, socialt engageret rolle ved at fordømme klassesamfundet, den politiske undertrykkelse og den uretfærdige fordeling af velstand.
Undertrykkelsen af samfundets fattigste, både lokalt og globalt, er i min opfattelse et udtryk for menneskets syndighed. Befrielsen fra undertrykkelsen ville være første skridt mod frelsen, begyndelsen på realiseringen af gudsriget, hvor frie mennesker lever sammen i kærlighed og ligeværdighed.
Til Alternativet som religion vil jeg svare: Alternativet er ikke en ny religion. I min optik er Alternativet en del af et nyt globalt fællesskab, en ny bevidsthed. I USA har vi Bernie, I Europa har vi Diem 25, i Uruguay havde vi Mujica, i Island har vi piraterne, osv.
Glæder mig til at dele en øl med dig og håber at du kommer til vores tros- og livssynssøndagssaloner og de kommende pola’er.
Læs mere om den næste søndagssalon med hospitalsimam Naveed Baig her
Skrevet af Niels-Simon Larsen, frivillig i Å