Alternativet har globalt udsyn
”Alternativet er et læringsprojekt, hvor vi hele tiden arbejder på os selv, vores organisation og den måde vi gør tingene på.” Sådan starter min snak med Kim: næstformand i Alternativets storkreds og en erfaren herre, når det kommer til politiske processer. Han har været politisk aktiv stort set hele sit liv og så har han en forkærlighed for højskolen, hvilket blandt andet er derfor han er vild med Alternativet som parti, bevægelse og politisk projekt.
Den internationale ambition
Når man snakker med Alternativets tilhængere, fortæller folk ofte, at bevægelsen var deres ”politiske kald,” efter mange års politisk ørkenvandring. Sådan starter historien om Kim ikke.
Hans politiske engagement startede nemlig langt før Alternativets spæde begyndelse og han fortæller mig, at han har været engageret i politik siden han var 17-18 år gammel. Først som ung VS’er helt ude på venstrefløjen og siden som politisk aktiv hos det Radikale Venstre.
Efter 22 år kan han ikke længere kende sig selv i de Radikales politik og tiden er inde til et alternativt skift. Det er der mange gode grunde til, men Kim fortæller mig bl.a. at han søger et parti, der anskuer de samfundsmæssige problemer vi slås med som internationale problemer: ”Jeg er stor tilhænger af et verdensborger syn,” fortæller han og fortsætter: ”Politik i dag handler meget om at skabe levedygtige alliancer på tværs af landegrænser. Derfor er den internationale ambition der ligger i Alternativet, noget af det mest spændende ved partiet.”
Troen på den ligeværdige samtale
Med en karriere inden for ledelse og økonomi både i NGO-verdenen, det private og det offentlige, har Kim været vidt omkring. I 2000 og seks år frem var han generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.
Her kom tæt på højskolebevægelsen og synes det var vanvittigt spændende at forny højskolernes forening. Netop højskolen står stadig hans hjerte meget nært og trækker i særdeleshed tråde ind i hans nuværende politiske engagement i Alternativet. Han forklarer: ”Der er meget højskole over Alternativets projekt. Nogen vil kalde det naivt, at vi vil dygtiggøre os igennem en stærk læringskultur ved at afprøve løsninger sammen. Jeg mener ikke at det er naivt, men super afgørende. Troen på den ligeværdige samtale og på medborgerskab som noget vi har brug for, det er i høj grad dét, jeg forbinder med Alternativet.”
Det mellemfolkelige skal være en norm
Det er netop idealismen, ambitionerne og det internationale udsyn, der indgyder Kim håb for fremtiden i en materialistisk verden, hvor klimakrise, fattigdomskrise, ulighed og uretfærdighed optager meget plads.
Ikke mindst fordi Alternativet med sin ambition om gennemsigtighed, inddragen og sammenskabskraft skaber nye muligheder: ”Jeg synes det er utrolig opmuntrende, at teknologien muliggør et globaliseret udsyn. Det giver en helt anden mulighed for at være en international bevægelse, og for mig er det virkelig vigtigt, at vi igennem bevægelsen kæmper for at gøre det mellemfolkelige til en norm i vores samfund.”
Det betyder ifølge Kim også, at internationaliseringen ikke blot skal foregå blandt toppolitikere, men derimod være noget, vi alle sammen har mulighed for at deltage i. Der skal skabes en helt anden opfattelse af, at det er godt at være internationalt og politisk engageret, og godt at mødes med andre ligesindede, borgere og kolleger også uden for landets grænser.
Det alternative fokuspunkt
Snakken om højskoleånden, samhørigheden og gennemsigtigheden leder samtalen over på temaet ’ny politisk kultur.’ Ifølge Kim opstår den i mødet mellem de folkevalgte, bevægelsen og medlemmerne . Derfor skal vi værne om møderne mellem mennesker, og vi skal bibeholde modet til at have åbne møder, hvor man kan komme og deltage, fordi man netop igennem deltagelse opnår forståelse: ”De folkevalgte grupper skal være gode til at række ud og trække medlemmer ind i vores arbejde. Det skal være et kendetegn og et alternativt fokuspunkt.” Af samme årsag skal vi indarbejde den ”gode langsomme proces,” som en ny politisk proces. En proces er god og langsom, når omgivelserne får tid til og mulighed for at involvere sig.
Et andet element i den nye politiske kultur er, at vi tør være usikre og ærlige omkring vores holdninger. Han uddyber: ”Det handler om at turde at sige, at vi ikke har nogen færdigbagt holdning. Det fremmedgør vælgerne, medlemmerne og borgerne, hvis man ikke kan få en ærlig udmelding, man kan forholde sig til.
Hvis vi kan bevare evnen til at tale ud fra et åbent sind og lysten til at forstå vores modstanders synspunkter, men samtidig markere egne holdninger, så kan vi komme langt som parti,” konkluderer han.
Skrevet af Pernille Ehlers, medlem og frivillig i Å