Interview: Journalist har fulgt danskeres kamp mod pirateri i Somalia

Carsten Terp Beck-Nilsson fortæller om Fair Fishings arbejde med fiskeri i Somalia. 30/01-2017

SOMALIA: Altingets journalist Carsten Terp har de seneste måneder fulgt Fair Fishings arbejde mod pirateri i Somalia. Det fortæller han mere om her.

"Verden har brug for et vist mål af galskab. Ideer, som er så vilde, at enhver med en nogenlunde velfungerende dømmekraft øjeblikkeligt ville skrotte dem. Projekter, som aldrig ville overleve to sekunder i mødet med et excel-ark."

Sådan siger redaktør Carsten Terp om serien 'De Ukuelige', som kan læses på Altinget på i de kommende dage.  

Fair Fishing er en non-profit dansk ngo, drevet af ildsjæle, som igennem fiskeri ønsker at skabe en fremtid for unge i Somalia, og det er den forening, som danner rammen om fortællingen 'De Ukuelige'.

Ifølge Carsten Terp er udgangspunktet nysgerrig journalistik: 

"Hvordan kan nogen i ramme alvor tro, at de kan bekæmpe pirateri, terrorisme og interne spændinger i et af verdens farligste, mest korrupte og mest ustabile lande ved at fange fisk? Og hvorfor ser det – hinsides al fornuft – ud til, at de vil lykkes med at skabe et fiskeri i Somalia?"

Om serien De Ukuelige: 
I seks kapitler fortæller Altinget historien om en utraditionel bistandsorganisation, der er gået alle andre veje end den slagne for at nå frem til sit mål. Historien fortælles igennem mennesker, som over årene har taget del i Fair Fishings arbejde suppleret med kilder uden for organisationen. Og Altinget undersøger, om der er læring at hente hos udviklingsbistandens enfant terrible. For politikere, myndigheder, virksomheder, ngo'er og os selv som mennesker.

Artiklerne er blevet til med hjælp fra Paolo Impagliazzo, Sigurjón Einarsson, Anne Aaby Hansen, Martin Lyngbæk Olsen, Susan Vendelbo Caspersen og Jeppe Rohde Fransson.

TILBAGE TIL TEMASIDEN "DE UKUELIGE"

Forrige artikel Om artikelserien ”De Ukuelige” Om artikelserien ”De Ukuelige” Næste artikel Kapitel 1: Den naive mand og piraterne Kapitel 1: Den naive mand og piraterne