Advokat: Erhvervsstyrelsen er galt på den i sagen om Wonderful Copenhagen

Erhvervsstyrelsen har ramt fuldstændig ved siden af skiven i sin endelige afgørelse af sagen om fonden Wonderful Copenhagen. Det mener Morten Samuelsson, som er advokat for Københavns Kommunes medlem af fondsbestyrelsen, Simon Strange.

Erhvervsstyrelsen har udtalt kritik af Simon Strange for at “handle efter instruktion fra Københavns Kommune uden behørig hensyntagen til, om instruksen var i overensstemmelse med fondens interesser”.

Men styrelsens kritik bygger på den helt forfejlede præmis, at Wonderful Copenhagen er en klassisk erhvervsdrivende fond, pointerer advokaten. For mens en typisk erhvervsfond har sin egen formue, bygger Wonderful Copenhagen på løbende bidrag fra blandt andre Københavns Kommune.

“Den, der betaler festen, bestemmer også menuen. Så når Simon Strange og fonden ikke bare kan blæse på, hvad kommunen siger, så er det fordi, at så får fonden ikke flere penge,” siger Morten Samuelsson.

En tæt dialog er naturlig
Styrelsen kritiserer, at ”Københavns Kommunes embedsmænd til hvert møde udarbejdede en såkaldt kommenteret dagsorden med retningslinjer for Simon Stranges deltagelse i møderne”. Men det er der intet underligt i, mener advokaten.

“Kommunen har en interesse i, hvordan fonden bruger kommunens bidrag. Og fondens bestyrelse er interesseret i at vide, hvad kommunen synes,” siger Morten Samuelsson.

Han påpeger, at bidragyderne til fonden hvert tredje år tager stilling til, om fonden skal tilføres flere penge. Derfor er det logisk, at fonden og kommunen snakker tæt og fortroligt sammen.

“Der er ikke noget, der forbyder en fondsbestyrelse at sige: ‘Vi vil godt have virkelig gode relationer med dem, som giver os vores indtægter, fordi vi har slet ikke nogen virksomhed – vi har ikke nogen fond – hvis ikke vi får penge. Så vi skal have de allerbedste relationer til kommunen og til regionen’.”

Siger du dermed, at Erhvervsstyrelsen helt har misforstået konteksten?

“Ja, præcis!”

Kæden hopper af
Professor i fondsret ved Københavns Universitet Rasmus Feldthusen er ikke enig i advokatens udlægning. Ifølge ham er det “et grundlæggende, fondsretligt princip, at der skal være en selvstændig ledelse i en fond som for eksempel Wonderful Copenhagen, og at den kun må varetage fondens formål og interesser”.

Men ifølge advokaten har Simon Strange jo varetaget fondens interesser ved at holde et godt forhold til Københavns Kommune?

“Ja, men man kan ikke sige, at Københavns Kommunes interesser altid stemmer overens med fondens, fordi de er bidragydere eller medbidragydere. Det er der, hvor kæden hopper af,” siger Rasmus Feldthusen og tilføjer:

”Hvis man ikke konsekvent er opmærksom på udelukkende at varetage fondens interesser, åbner det en mulighed for, at andre interesser og hensyn kan komme i spil.”

Rasmus Feldthusen anfægter også advokatens argument om, at Wonderful Copenhagen ikke er en klassisk erhvervsfond. Han henviser til, at Erhvervsstyrelsen har taget stilling til det spørgsmål.

”I Erhvervsstyrelsens praksis sidestilles væsentlige bidragydere med stiftere. Så det er centralt, at et bestyrelsesmedlem, der er udpeget af en væsentlig bidragsyder, sørger for at holde bidragyderens interesser ude af fondens bestyrelseslokale, hvis der skulle være modsatrettede interesser,” siger Rasmus Feldthusen.

Kommune: Vi har ikke instrueret Simon Strange
I et skriftligt svar til Altinget afviser Københavns Kommune at have instrueret Simon Strange i, hvordan han skulle agere ved møderne i fondens bestyrelse.

”Det er Københavns Kommune Borgerrepræsentation, som – hvis det havde været muligt – i givet fald skulle have truffet konkret beslutning om brug af instruktionsbeføjelse. Dette er ikke sket i forhold til det omtalte sagsforløb i WoCo,” skriver kommunen.

Kommunen skriver videre, at det er praksis at give medlemmer af Borgerrepræsentationen råd og vejledning til, hvordan de skal varetage eksterne bestyrelsesposter. Den rådgivning sker inden for de rammer, som er gældende for de konkrete selskaber, og det har også været tilfældet her, skriver kommunen.

Simon Strange har imidlertid oplyst til Erhvervsstyrelsen, at han ikke havde mulighed for at modsætte sig de beslutninger, som kommunen havde truffet. Og derfor har han ifølge styrelsen overtrådt det fondsretlige krav om at et medlem af en fondsbestyrelse kun må varetage fondens interesser.

Københavns Kommune har nu sat gang i en analyse af kommunens repræsentation i fonde og helt eller delvist kommunalt ejede selskaber. Og kommunen vil i den forbindelse inddrage Erhvervsstyrelsens afgørelse og gennemgå retningslinjerne for betjeningen af de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer, skriver kommunen i sit svar til Altinget.

Erhvervsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen, da styrelsens afgørelse kan ankes.