Analyse: Forhandlinger om frivilligaftale bliver et langt, sejt træk

FRIVILLIGHED: Et bredt flertal ønsker at give ledige og efterlønnere bedre mulighed for at arbejde frivilligt. Alligevel trækker en aftale ud. I kulissen forsøger stærke spillere at pleje deres særinteresser.

På papiret burde det være den nemmeste sag i verden at lande en aftale.

Et overvældende flertal i Folketinget ønsker at forbedre ledige og efterlønneres mulighed for at arbejde frivilligt uden at blive trukket i deres ydelse. Og størstedelen af civilsamfundets aktører er jublende over udsigten til en styrkelse af frivilligheden.

Alligevel var man ikke i nærheden af at realitetsforhandle, da ordførerne var samlet i Beskæftigelsesministeriet mandag aften.

Ordførerne har ellers haft god tid at tale sig til rette. Debatten har kørt siden januar, hvor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) annoncerede, at han ville lave et serviceeftersyn af området.

I første halvdel af maj kom udspillet så. Man ønsker at hæve timegrænsen fra det nuværende niveau på fire til henholdsvis 15 for efterlønnere og 10 for dagpengemodtagere.

Regeringen lægger samtidig op til at fastholde kravet om, at arbejdet skal foregå i foreningsregi. Men man ønsker at sænke kravet om, hvad der skal til for at kunne blive betegnet som en forening i dagpengesystemet. Det sker blandt andet ved at sløjfe kravet om, at man skal have et almennyttigt formål for at kunne blive en forening.

Det sidste ben i udspillet er, at man åbner kraftigt op for, hvilke former for frivilligt arbejde dagpengemodtagere og efterlønnere må udføre i foreningsregi. Det ville få stor betydning for sociale organisationer, som pludselig kunne få frivillige efterlønnere til at løse administrative opgaver.

A-kasser har forskellig praksis
Samlet set er der lagt op til en markant lempelse.

I dag skal folk på dagpenge og efterløn undgå et minefelt af faldgruber, hvis de ønsker at arbejde frivilligt. Der er eksempler på, at fodbolddommere og fitnessinstruktører er blevet trukket i deres ydelse, selvom begrænsningerne egentlig skulle gælde for aktiviteter, der også udbydes som lønnet arbejde.

Samtidig er Altinget i besiddelse af oplysninger, der viser, at A-kasserne administrerer de nuværende regler forskelligt. En enkelt A-kasse har endda givet et medlem lov til at arbejde frivilligt, mens en anden er blevet trukket i sin ydelse. På trods af at deres aktivitet var fuldkommen identisk.

Det kan virke overraskende, at A-kasserne administrerer reglerne med så rystende hånd. Men det er faktisk med til at forklare, hvorfor kredsen af ordførere ikke bare er parat til at gennemføre lempelsen i et snuptag. Den manglende konsistens i afgørelserne er nemlig et udtryk for, at det er et vældig kompliceret og teknisk område. Og det kommer Troels Lund Poulsens aftale ikke til at ændre på, da reglerne om frivillighed fortsat vil være viklet ind i dagpengeområdets komplekse spind af paragraffer.

Flere bump på vejen mod en aftale
Det kan virke attråværdigt at lade ledige og efterlønnere boltre sig i frivilligdanmark. Man risikerer bare at skabe nye problemer.

Først og fremmest er der hensynet til, at frivillige ikke skal skabe unfair konkurrence for kommercielle aktører. Lige nu ryster de fleste ordførere på hovedet ved tanken om, at efterlønnere ikke kan få lov til at arbejde frivilligt som instruktører i en fitnessforening.

DGI har lobbyet dygtigt for sin sag, og problemstillingen har været afgørende for, at beskæftigelsesministeren vil ændre reglerne. Men både offentligt og på de indre linjer lægger DA tryk på for at overbevise regeringen om, at man tager virksomhedernes ve og vel som gidsler i frivillighedens hellige navn.

Indtil nu har det ifølge Altingets oplysninger ikke gjort det store indtryk på Troels Lund Poulsen. Men skulle ministeren skifte mening, er der dele af frivilligdanmarks centrale aktører, som bakker op. Til baggrund peger flere på, at de godt kan forstå fitnesskædernes bekymring for, at gratis arbejdskraft i foreningsfitness skaber unfair konkurrence.

Oven i det kommer, at fagbevægelsen også har pustet sig op og markeret sig som arg modstander. Man er helt overbevist om, at de gode intentioner om en udstrakt hånd til frivillige ender med at koste arbejdspladser.

På Christiansborg og i dele af organisationsdanmark er der også en oplevelse af, at regeringens forslag kan være for vidtrækkende. For hvorfor skulle en mellemstor forening betale en administrativ medarbejder løn, hvis man kan få et par nyuddannede bogholdere på dagpenge til at gøre det gratis?

Den problemstilling er helt central for en række nøgleaktører, og S og DF har flere gange markeret, at man ikke vil risikere, at frivillige fortrænger lønnet arbejdskraft.

Flere i foreningsdanmark er derfor begyndt at tænke kreativt. Mange har oplevelsen af, at deres frivilligaktiviteter aldrig ville blive udbudt som lønnet arbejde. Derfor er vurderingen, at man har samme interesser som LO, så stærke civile aktører har i tiden efter udspillet forsøgt at finde fælles fodslag med fagbevægelsen. Målet er at komme frem til en model, som skærper definitionen af, hvad der er en frivillig forening, og hvad dagpengemodtagere og efterlønnere må.

Herefter vil man så venligt sende forslaget videre til ordførerne i håb om, at det kommer med i den endelige aftale. Lykkes den manøvre, peger kilder på, at nogle sociale organisationer kan blive taberne. Det er særligt her, man ser flydende grænser mellem lønnet og frivilligt arbejde, lyder vurderingen.

Får enderne til at mødes
På trods af at der er langt til mål, peger alt på, at Troels Lund nok skal lande en aftale. De manglende realitetsforhandlinger er ikke et udtryk for, at der er nogle specifikke knaster, der skiller partierne.

Lige nu er ordførerne bare på et stadie, hvor de forsøger at få overblik over teknikken. De færreste har gjort deres stilling op.

Klimaet mellem ordførerne beskrives som godt, og foreløbig tyder intet på, at der går Christiansborg i den. Det nye stærke makkerpar i dansk politik, S-DF, lægger ikke op til at spille med musklerne. Folketingets to største partier har et reelt ønske om at blive enige med regeringen.

At der er en forståelse af, at man gerne vil øge ledige og efterlønneres mulighed for at arbejde frivilligt blev senest demonstreret tirsdag. Her blev forlængelsen af den såkaldte 15-timersregel tredjebehandlet og helt som ventet vedtaget med overvældende flertal. Dagpengemodtagere og efterlønnere kan nu arbejde frivilligt i op til 15 timer om ugen i resten af 2017.

Hensigten med forlængelse har været at skabe tryghed for de ledige, som ønsker at arbejde frivilligt, indtil de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2018.

Det er bare stærkt tvivlsomt, om forhandlerne når at blive færdige, så de kan overholde den deadline.

Forrige artikel Sprog-gymnast skal styrke AIDS-Fondets lobbymuskel Sprog-gymnast skal styrke AIDS-Fondets lobbymuskel Næste artikel Fusk med fakturaer, et spørgsmål om liv og død og en mand ved navn Knud Fusk med fakturaer, et spørgsmål om liv og død og en mand ved navn Knud