Analyse: Nervepirrende spil om lotto-millioner

PENGESPIL: Stabile indtægter til foreningsdanmark er målet for en omlægning af de såkaldte udlodningsmidler. Men der er mere end foreningernes økonomi på spil. Armlægning mellem tre ministre kan munde ud i nye, store besparelser på kulturlivet.

Danskernes Lottolyst er faldende. Og det giver lommesmerter i foreningsdanmark. Nu er regeringen på vej med en omlægning af udlodningsmidlerne.
Danskernes Lottolyst er faldende. Og det giver lommesmerter i foreningsdanmark. Nu er regeringen på vej med en omlægning af udlodningsmidlerne.Foto: Nils Meilvang/Scanpix
Carsten Terp Beck-NilssonRasmus Dahl Løppenthin

Med et samlet foreningsdanmark som tilskuere bliver der spillet højt spil på Christiansborg i disse dage. 1,8 milliarder kroner er i puljen, og tre ministre sidder ved bordet.

Det er skatteminister Karsten Lauritzen, kulturminister Bertel Haarder og croupieren, finansminister Claus Hjort Frederiksen. Og deres træk bliver fulgt med tilbageholdt åndedræt af repræsentanter for idrætslivet, kulturlivet, humanitære organisationer og patientforeninger. For det er deres fremtidige økonomiske rammer, der er på spil.

1,8 milliarder til gode formål
De tre ministre og deres positioner ved spillebordet vender vi tilbage til. Lad os lige starte med at ridse op, hvad hele spillet går ud på.

Der skal bruges godt og vel 1,8 milliarder kroner til den vifte af gode formål, der siden 1949 har nydt godt af de såkaldte udlodningsmidler - det, der i gamle dage hed tipsmidlerne.

Nu er Bertel Haarder i akut fare for, at hans område får endnu en alvorlig omgang med barbergrejerne. 

Men siden liberaliseringen af spillemarkedet, der trådte i kraft i 2012, er det kun overskuddet fra de gamle travere som Lotto, Eurojackpot, Bingo og Dantoto samt Det Danske Klasselotteri, der havner i foreningernes pengekasser. Gevinsten fra betting- og pokerspil ryger direkte i statskassen.

Og da danskerne har fået smag for at gå på casino på nettet og i stigende grad vender de gamle, statsejede spil ryggen, er der mindre at dele ud af.

Færre penge at fordele mellem trængte organisationer ville medføre en overhængende risiko for borgerkrig i foreningsdanmark og et deraf følgende muligt blodbad. 

Rituelle rysteture i økonomiafdelingerne
Det betyder, at der nu hvert år mangler en lille halv milliard til alle de mange gode formål.

Og de manglende indtægter rammer foreningerne, hvor det gør allermest ondt. Nemlig på grundfinansieringen, der går til at drive for eksempel deres landssekretariater.

Siden liberaliseringen har politikerne år for år fundet penge på finansloven til at fylde hullet. Men det giver alligevel rituelle rysteture, når der skal lægges budgetter i foreningsdanmark. For tænk nu, hvis hullet ikke bliver fyldt helt op.

Derfor har foreningerne igen og igen bedt om en mere sikker og stabil indtægt.

Og da politikerne har en interesse i at finde en permanent løsning, der sikrer, at man ikke hele tiden skal stoppe huller, er der nu en omlægning af udlodningsmidlerne på vej. 

Sympati fra statsministeren
Men når man beder om at få rystet posen, risikerer man, at brikkerne lander anderledes, end man havde ønsket sig. For eksempel med et indhug i de 1,8 milliarder. Og færre penge at fordele mellem trængte organisationer ville medføre en overhængende risiko for borgerkrig i foreningsdanmark og et deraf følgende muligt blodbad.

Det er der ingen, der ønsker. Og i regeringens øverste top er der sympati for foreningernes betydning og forståelse for deres behov for større budgetsikkerhed.

I juni sidste år udtrykte Lars Løkke Rasmussen i et brev til de fire paraplyorganisationer Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI, DIF og Danske Handicaporganisationer bekymring over, at ”udviklingen på spillemarkedet har betydet, at overskudsmodtagerne får færre penge”, og lovede at drøfte det med foreningerne, hvis Venstre vandt regeringsmagten.

Det gjorde partiet som bekendt, og Lars Løkke Rasmussen satte en tværministeriel evaluering af udlodningsmidlerne igang.

Lauritzen - foreningernes mand
I evalueringen, som Altinget er i besiddelse af, beskriver embedsmændene i Skatteministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet seks nye modeller for fordeling af pengene. Og det er stærk læsning, som godt kan give urolige nætter for en budgetansvarlig hist og her. For i princippet kan alting ske.

I praksis står foreningerne nu nok meget godt. I en tale på Dansk Idrætsforbunds årsmøde i slutningen af april tilkendegav den ene af de tre ministre ved spillebordet, skatteminister Karsten Lauritzen, at han har forstået signalerne fra sin regeringschef.

”Det er mit og regeringens klare ønske, at vi kan finde en løsning inden sommerferien, som sikrer jer den stabilitet, som I efterspørger,” sagde ministeren.

Karsten Lauritzen har en nøglerolle i de politiske forhandlinger om udlodningsmidlerne. Og i skatteministeren, som er tidligere aktiv i LOF og Venstres Ungdom, har foreningsdanmark en velanbragt fortaler.

Og skulle Karsten Lauritzen glemme sin ungdoms kærlighed, forstår hans særlige rådgiver, Thomas le Dous, som har tilbragt seks år hos en af de store beløbsmodtagere, Dansk Ungdoms Fællesråd, nok at minde ham om den.

Bertel er i klemme
Bertel Haarders passion for foreningslivet og det frivillige Danmark er en velbeskrevet sag. Men kulturministeren har et problem.

For under sidste års finanslovforhandlinger måtte han lide den tort at lade kulturområdet rundbarbere under den nyvalgte Venstre-regerings mantra om, at riget fattedes penge. Ja faktisk markant flere penge, end den forrige regering nogensinde havde forstået.

Nu er Bertel Haarder i akut fare for, at hans område får endnu en alvorlig omgang med barbergrejerne. For opgjort på ministerier er Kulturministeriet med mere end 1,4 milliarder - eller lidt over 80 procent - den langt største modtager af udlodningsmidler.

Hertil kommer, at det udtryk, der går igen og igen i øvelsen med udlodningsmidlerne, er “en genopretning af foreningslivet”. Og Bertel Haarders problem er, at en god del af de penge, hans ministerium modtager, ikke har det fjerneste med foreningsliv at gøre. Det er penge til kulturelle aktiviteter, som i princippet lige så godt kunne være på finansloven - og dermed let kunne forsvinde i en politisk forhandling med henvisning til, at pengene var bedre brugt på ældre end på fiduskunst og tolvtonemusik.

Ministeren er med andre ord klemt mellem foreningslivet og hensynet til sit ressort. Hvor meget kredit, han har opbygget i kraft af sin loyalitet under finanslovforhandlingerne, er uklart. Men risikoen for nye besparelser er helt reel.

Finansministeren vil have fred
Og så er der Claus Hjort Frederiksen, der har rollen som bank. Det er ham, der passer på pengene og sørger for, at denne her øvelse ikke ender med at bore nye huller i statskassen. Derfor er hans hovedposition, at pengene til kultur og foreningsliv skal findes inden for den eksisterende ramme. Hvordan er han omtrent ligeglad med. Det må Bertel Haarder og Karsten Lauritzen ligge og rode med. Bare han selv kan få fred.

Okay, så er der lige det med, at hans embedsmænd har et horn i siden på Kulturministeriet. At se penge trille direkte over til et fagministerium, som derefter kan sprede milde gaver efter forgodtbefindende, er ikke noget, der huer finansministerielle embedsmænd. De så hellere, at pengene landede i statskassen og derefter blev prioriteret på klassisk, politisk vis.

Men denne finansministerielle rygmarvsreaktion vejer næppe så tungt hos Claus Hjort Frederiksen som ønsket om at undgå et scenarie, hvor foreningerne bliver beskåret. For så kan han, som en kilde udtrykker det, se frem til et mareridt, hvor alt fra Nyreforeningen og Hjertesagen over LandboUngdom og Bibellæser-Ringen i Danmark til Mødrehjælpen og Danske Hospitalsklovne booker 800 møder i hans kalender hvert år op til finanslovforhandlingerne.

I lyset af det er Claus Hjort Frederiksen særdeles interesseret i at nå et resultat, der skaber ro i foreningsdanmark.

Det taler for at inddrage de knapt 400 millioner, som staten tjener på licenser til spiludbydere, og gøre dem til en fast del af udlodningsmidlerne. Imod det taler, at politikerne dermed afskriver sig muligheden for at foretage politiske prioriteringer.

Ministerielt parløb
Men der mangler stadig et klatbeløb - i år på 76 millioner kroner. Og det er her, Karsten Lauritzen kommer ind i billedet.

For skatteministeren har mandat til at foretage lidt oprydning i spillemarkedet, så beskatning og konkurrence foregår på et lige, transparent og forståeligt grundlag - og uden at hæve øjenbryn i EU.

Skulle ministeren nu under sådan en forsommeroprydning finde nogle millioner hist og her, for eksempel ved at lukke et lille skattehul og lægge Klasselotteriet ind under Danske Spil, så gør det ikke spor. For så kunne man måske slippe for at skulle skære i puljen.

Altingets kilder peger derfor på, at vejen mod en løsning er et parløb mellem Karsten Lauritzen og Bertel Haarder. Hvis de i fællesskab kan finde konstruktive og kreative løsninger, der sikrer, at de godt 1,8 milliarder kroner er til stede, så er alle glade.

Så langt er de to ministre ikke nået endnu. Men Altingets kilder er fortrøstningsfulde. Og det virker ikke usandsynligt, at der ligger et forslag klar til regeringens økonomiudvalgsmøde i den kommende uge.

Spørgsmålet er så, hvordan det vil blive modtaget af regeringens forligspartnere - samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet. Men det er en helt anden historie og et helt andet spil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

0:000:00