Arvestrid, ringe kommunikation og frygten for robotterne

Godmorgen og velkommen til det ugentlige overblik, der holder dig ajour med stort og småt i civilsamfundet.

Som bekendt mæsker vi medier os i konfliktstof, og der lader til at være nok at tage fat på fra den forgangne uge.

Lad os starte kronologisk og springe tilbage til 1980. Det er nemlig året, hvor den nu afdøde byggematador og rigmand Aage V. Jensen stiftede familiefonden Aage V. Jensens Family Foundation.

Ikke hørt om den? Nej, men så er det nok, fordi at fonden har været holdt hemmelig for offentligheden – og Aage V. Jensens egne efterkommere – i årevis.

Men her slutter historien ikke. For ifølge Berlingske var Aage V. Jensen en vægelsindet herre, og han besluttede derfor kort tid efter stiftelsen at slette både børn og børnebørn som modtagere af penge fra fonden, mens søskende, samlever og venner beholdt denne ret. En fond, der vel at mærke råder over mere end 90 millioner kroner og ligger trygt i skattely i Liechtenstein. Vil du læse mere om sagen, koster det kroner, for artiklen gemmer sig bag betalingsmur.

Kritik fra etisk nævn
Og fra arvestrid over fortidens gerninger til en dugfrisk afgørelse i ISOBRO’s etiske branchenævn. Her slog nævnet i fredags fast, at foreningen Familier med Kræftramte Børn (FMKB) har overtrådt indsamlingsorganisationernes etiske regler ved ikke at reagere tilstrækkeligt på henvendelser fra et medlem.

Medlemmet – en kvinde – klagede i maj sidste år til ISOBRO over manglende respons fra FMKB på nogle spørgsmål, hun havde stillet foreningen. Et halvt år senere blev hun med få dages varsel inviteret til møde med foreningens bestyrelse, der i en mail skrev til kvinden, at de opfattede hendes “tiltag som fjendtlige overfor foreningen”. Branchenævnet kalder det blandt andet “kritisabelt” at indkalde til møde under en verserende klagesag.

FMKB tager afgørelsen til efterretning, og i en mail til Jyllands-Posten skriver sekretariatsleder Kurt Hansen, at mødeinvitationen “udelukkende var ment som en fremstrakt hånd til dialog”. Artiklen er bag betalingsmur, men afgørelsen kan læses i fuld længde på ISOBRO’s hjemmeside.

Jyllands-Posten kunne i sidste uge desuden berette, at en aktindsigt i FMKB's revisionsprotokoller viser, at foreningens statsautoriserede revisor i flere år har kritiseret FMKB’s regnskaber for at være mangelfulde. Regnskaberne fra 2014 og 2015 viser også, at to ledere af foreningens fundraisingafdeling har modtaget en samlet provision på knap seks millioner i 2014 – svarende til knap halvdelen af indtægterne fra solgte medlemsskaber samme år.

FMKB skriver på foreningens hjemmeside, at Jyllands-Postens udlægning giver et misvisende billede af sagen, og at regnskaberne er godkendt uden forbehold af revisoren.

Den spegede sag har fået Sundheds- og Ældreministeriet til at smække pengekassen i for tilskud fra tips- og lottomidlerne, som FMKB har modtaget i årevis. Overførslen er lukket, indtil sagen er undersøgt nærmere, skriver Jyllands-Posten. Det koster penge at læse med.

Viden, socialstøtte og aktioner
Inden vi tager hul på tredje og sidste etik-historie – fremtidens dilemma – springer vi til noget mere opmuntrende.

Altinget lancerer i samarbejde med Tuborgfondet inden længe et online videnscenter. Videnscenteret skal indsamle og videreformidle nyttige erfaringer og viden blandt alle aktørerne i civilsamfundet. Håbet er at kunne give fonde, foreninger og frivillige redskaber til at arbejde mere effektivt og skabe endnu bedre resultater til gavn for fællesskabet. Videnscenteret bliver en sektion under Altinget: civilsamfund, der er gratis og åben for alle.

Og mens vi er på hjemme(medie)bane, så kunne Altinget i sidste uge også fortælle, at den A.P. Møllerske Støttefond i 2016 gav 121 millioner til det sociale område. En stor del af midlerne er koncentreret om projekter om udsatte familier, og her tilfaldt de største donationer KFUM og Røde Kors.

Uddelingen har dog fået formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, til at advare mod, at de frivillige giver sig i kast med at vejlede udsatte familier på beskæftigelsesområdet:

“... Røde Kors skal være meget opmærksomme på, at alt, der vedrører beskæftigelsesindsatsen, er ekstremt komplekst og bygger på mange tusinde siders lovgivning (...) Jeg foreslår, at Røde Kors tager nogle grundige dialoger med jobcentrene i de kommuner, hvor de vil arbejde, så de ikke ryger ind i en rådgivningsopgave, de fagligt ikke magter,” siger hun til Politiken.

Endelig er der godt nyt fra udlandet. Verdens Bedste Nyheder skriver, at unge i Bangladesh nu tager kampen op mod børneægteskaber gennem frivillige aktionsgrupper. I første ombæring går aktionsgrupperne i dialog med forældrene. Hvis dette er uden held, dukker de frivillige op med deres familier og venner til bryllupsceremonierne, hvor de giver deres holdning til kende over for brudeparrets forældre og gommen.

Ikke alle æg i samme kurv
Og det er ikke kun os, der kigger på, hvad der rører sig i udlandet. Det gælder også Realdania. Foreningen har nemlig droppet alle danske finansielle ejendomsinvesteringer og skuer nu mod mulighederne for investeringer i primært Nordamerika og Europa. Årsagen er ganske enkelt strategisk risikospredning, skriver Børsen, der som bekendt er en betalingsavis.

Og mens vi er ved den risikable snak, så bliver tabsrisikoen for danske ngo’er øget i år. For i løbet af 2017 bliver ngo-støtte for omkring en milliard kroner konkurrenceudsat for første gang nogensinde, skriver Altinget.

I en mail skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), at … ”der, hvor der er sammenfald mellem ngo’ernes arbejde og danske prioriteter, skal vi styrke samarbejdet. Konkurrenceudsættelsen er en fair og gennemsigtig måde at gøre det på."

Men den model er yderst risikabel, vurderer seniorforsker Lars Engberg Pedersen fra DIIS:

”Det kan betyde mindre mangfoldighed og innovation, når der bliver færre organisationer, der samtidig ser ud til at skulle gå mere i takt med de politiske prioriteter,” siger han.

Fremtiden
Endelig er vi nået til sidste etiske dilemma. Dét, der ligger ude i fremtiden. For selvom kunstig intelligens er blandt dette århundredes mest potente digitaliseringsprojekter, så er ulemperne også til at få øje på. For eksempel kan et kunstigt intelligent system ude af kontrol i værste fald udrydde hele menneskeheden.

Og netop frygten for robotterne har sat skub i donationerne til Fonden for Etik og Styring af Kunstig Intelligens bestyret af Harvard Universitetet og Massachusetts Teknologi Institut (MIT). Senest har LinkedIn-stifter Reid Hoffman og eBay-stifter Pierre Omidyar hver især lagt 70 millioner kroner i fonden, der skal beskytte os mod kunstig intelligens, skriver Computerworld.

Et kig på den mere nære fremtid er mindre foruroligende. I næste uge inviterer Tænketanken Europa til lobbyismekursus med fif om, hvordan man bliver hørt i Bruxelles. Det fortæller Claus Haugaard Sørensen, forhenværende generaldirektør i Europa-Kommissionen, og Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, blandt andet om. Kurset starter klokken 8 hos Tænketanken Europa, der holder til på Amagertorv 29a, 4., 1160 København K.

Og så fylder journalist og bestyrelsesmedlem i Fair Fishing Knud Viby 75 torsdag 19. januar. Stort tillykke.

Dermed er alle etiske spørgsmål vendt, og du kan med ophøjet ro tage hul på endnu en uge i det civile. Vi ses om syv dage.