Bandekonflikt, en social paraply og balladen om Danmarks mindste Pride

Godmorgen, og velkommen til en ny uge i civilsamfundets tegn. Den bliver sjov. Den bliver kulørt. Den bliver festlig. Vi starter med Priden.

Nej, nej, ikke den i København. Og heller ikke den i Aarhus. Den, vi har i tankerne, er Priden i Gesten, lidt uden for Kolding.

Her havde gruppeformanden for Dansk Folkeparti i Vejen byråd, Anni Grimm, i et læserbrev i Jydske Vestkysten beskrevet homoseksuelle som afvigere. Men den holdning havde hun ikke fuld opbakning til i den lille landsby, skulle det vise sig.

“Jeg tænke bare: Hvordan kan man have sådan et menneskesyn? Det er svært at sætte sig ind i,” siger Betina Søblik Andersen til Information.

Kender I den om aktivisten, som gik ind i kampen for at gøre en aldrende, ukendt politiker til Demokraternes præsidentkandidat og mobiliserede millioner af mennesker?

Betina Søblik Andersen er matematiklærer på den lokale skole. Og hun står nu i spidsen for det, der blev landsbyens svar på læserbrevet – nemlig Gesten Pride.

Så nu har landsbyen med sine knap 1000 indbyggere fået sin egen fejring af mangfoldighed og seksualitet. Den løb af stablen søndag. Og der manglede hverken regnbuebannere, balloner eller for den sags skyld et optog med både havetraktor, sæbeboblemaskine og Pikachu med pink hårpynt.   

Det er Information, som har besøgt Gesten. I artiklen her kan du læse mere om Priden og de reaktioner, den har fremkaldt hos indbyggerne. Det kræver dog, at du har abonnement på avisen.

Årsagen til den farvestrålende opstandelse, Anni Grimm, fulgte i øvrigt op med endnu et læserbrev i Jydske Vestkysten, hvor hun beskrev Priden som et udtryk for venstreorienteret adfærd og "mangfoldighed" for de erklærede enige. Det kan du læse her. 

Til kamp for gaderne – og genbrugstøjet
I København er det noget andet end seksuelle rettigheder, der fylder for tiden. Det er retten til at kunne færdes frit og trygt i gaderne. Og på samme måde som Gestens borgere har taget ansvar for at sikre homoseksuelles bevægelsesfrihed, bør borgerne i København tage ansvar for, at gaderne i hovedstaden er sikre.

Det mener Enhedslisten, som vil sætte en million kroner af til lokale borgerinitiativer, skriver Berlingske.

Til avisen siger partiets borgmesterkandidat i København, Ninna Hedeager, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en opgave for både kommune, stat og civilsamfund.

“Når det handler om at skabe en rummelig og inkluderende by og et fællesskab som alternativ til banderne, er det er en civilsamfundsopgave,” siger Ninna Hedeager i artiklen her.  

Rummeligheden og tolerancen over for et andet forslag fra Enhedslisten kan imidlertid ligge på et meget lille sted.

Partiet mener, det er strålende, når kommuner slår to fluer med ét smæk og opretter genbrugsbutikker i forbindelse med deres genbrugsstationer. Det sætter gang i den grønne omstilling, og det skal kommunerne da have 300 millioner kroner til, foreslår partiet.

Det har imidlertid hverken skabt jubelscener hos erhvervslivet eller ngo’erne, fortæller DR. På Twitter kalder generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, det for “en rigtig dårlig ide” at udsætte nødhjælpsorganisationernes genbrugsbutikker for statsstøttet konkurrence.

Og i Dansk Erhverv er markedsdirektør Mette Feifer lige så kritisk.

“Det er et dybt kritisabelt forslag. Man gør større skade end gavn, hvis man med statslige penge bidrager til at rive tæppet væk under et velfungerende civilsamfund, hvor tusinder af frivillige hver dag gør en forskel og gennem genbrug samler penge til velgørende formål,” siger hun i artiklen her.

Forskelsbehandling og fælles fodslag
Vi slipper ikke helt Anders Ladekarl, for det var ikke kun Enhedslisten, han kritiserede i den forgangne uge. Også regeringen fik generalsekretærens kærlighed at føle.

Anledningen var den såkaldte udlodningslov. Det er den, der styrer, at de penge, spillelystne danskere fyrer af på Lotto og lignende forlystelser i den statslige spillehal, kommer ud og gør gavn.

Men ministerierne forskelsbehandler foreningerne, når de fordeler pengene. Det går ud over de sociale foreninger. Og det burde regeringen have gjort op med i forbindelse med, at udlodningsloven blev revideret, mener Ladekarl.

“Det er en uskik med forskellig forvaltning af de her midler, og det giver ingen mening, at det lige præcis er de sociale organisationer, som skal detailstyres. Hvorfor skal vi det, når ingen andre skal?” siger han i artiklen her. 

Næh, havde de sociale organisationer bare haft en slagkraftig paraplyorganisation, der kunne tale deres sag, så ...

Netop det forslag gik direktøren for Mødrehjælpen ud med i den forgangne uge. Baseret på en analyse, han havde foretaget af den frivillige, sociale og nonprofit-sektor, foreslog Mads Roke Clausen mere fælles fodslag blandt de sociale foreninger.

“Hvis man skal flytte nogle ting på det her område og værne om vores uafhængighed, kræver det, at vi organiserer os i en form for brancheforening eller paraplyorganisation," siger han. Det kan du læse mere om på Altinget, hvor du også kan finde Mads Roke Clausens analyse i sin helhed.

Morgenringere og strikkedamer
Og vi bliver lige hængende lidt længere ved det sociale arbejde, der udføres af frivillige borgere landet over.

Kristeligt Dagblad kan fortælle, at antallet af frivillige, der ringer op til ældre om morgenen og spørger, om de er okay, er steget med 44 procent over de seneste ti år. Det viser tal fra Ældre Sagen.

I artiklen spår en velfærdsforsker, at vi i fremtiden vil se et stigende antal eksempler på, at private og organisationer vil løse klassiske velfærdsopgaver i ældreplejen. Det kan du læse mere om her.

Og i Taastrup forsyner gavmilde strikkedamer – man kunne måske kalde dem gavstrikke (ja, jeg finder selv ud) – hjemløse med huer, halsedisser, vanter og veste. Projektet hedder Varmestuestrik og er landsdækkende. Og kvinderne i Taastrup leverede i 2016 næsten 600 hjemmestrikkede produkter til projektet, men der er stadig brug for flere garn-ekvilibrister, fremgår det af en artikel i Dagbladet Roskilde. Den er ikke desværre ikke tilgængelig på nettet.

Al magt til borgerne
Når nu borgerne tager så meget ansvar for mennesker, der har brug for hjælp, så kunne man måske forvente, at borgerne til gengæld fik lidt indflydelse på den politik, der bedrives i kommunerne. Men næ, nej, lyder det på Fyn.

I Assens har SF foreslået, at borgerne får initiativret – det vil sige ret til at rejse forslag, der så skal behandles i byrådet. Men det er der modstand imod i den borgerlige side af byrådssalen, skriver Fyens.dk.

Det har så fået SF’s Flemming Risskov Jørgensen til at fare i blækhuset med en kritik af udmeldingerne fra Dansk Folkeparti og Venstre.

“De (borgerlige, red.) mener tilsyneladende, at når vælgerne har lagt deres stemme i en urne, så bør deres stemmer også være begravede helt frem til næste valg,” skriver Flemming Risskov Jørgensen her og understreger, at han håber, de skeptiske borgerlige toner er enlige svaler.

Den omvendte situation hersker i Herlev, hvor borgmester Thomas Gyldal Petersen (A) vil have borgerne inddraget mere i de kommunale beslutninger. Kommunen skal være til på borgernes præmisser, ikke omvendt, forklarer borgmesteren i Herlev Bladet.

“Før i tiden har kommunen jo været den her store myndighed, som borgerne skulle komme til. Men rådhuset skal være borgernes hus, det er dem, der har betalt det,” siger han i artiklen her.

To længe ventede tiltag: en politisk aftale og et fondsregister
Bemærkede du i øvrigt den politiske aftale, der faldt på plads lørdag?

Det har været læææææænge undervejs, og nu er der omsider skabt politisk enighed om at sikre ledige adgang til at udføre frivilligt arbejde. Det kan du læse mere om her.

En anden ting, der har været længe undervejs, er et register over samtlige fonde i Danmark. Sådan et har vi ikke haft, siden det offentlige fondsregister blev nedlagt af Erik Ninn Hansen i starten af 1990’erne.

Men nu har en social entreprenør ved navn David Dencker og hans team over 14 måneder manuelt indtastet oplysninger om 12.500 fonde og legater samt 3.500 offentlige puljer. Og gjort hele molevitten søgbar.

Databasen hedder Grant Compass – af hensyn til mulighederne for at ekspandere i udlandet. Men herhjemme skal man altså finde den på adressen legatbogen.dk

I artiklen her kan du læse mere om den nye fondsdatabase. Fik vi nævnt, at den er gratis at bruge?

Lidt om blinde vinkler
Kender I den om aktivisten, som gik ind i kampen for at gøre en aldrende, ukendt politiker til Demokraternes præsidentkandidat og mobiliserede millioner af mennesker?

Hvis ikke du allerede har læst interviewet med Zack Exley, så læs det her.

Det er en fascinerende historie om en mand, som i 1990’erne erkendte, at den amerikanske fagbevægelse i blinde forsøgte at hverve nye medlemmer – og fejlede. Toppen havde ikke længere den fjerneste anelse om, hvad arbejderne ønskede. Og så er de ikke til at mobilisere med verdensfjerne kampagner.

Det lærte Zack Exley af. Og den læring brugte han på at skabe en meget succesrig kampagne for Bernie Sanders.  

Men selv om vi nok kan finde nogenlunde konsensus om, at det generelt er en dårlig ide at gøre ting i blinde, så er der undtagelser. Tag for eksempel den næsten blinde Morten Bonde, som springer i faldskærm for velgørenhed.

Morten Bonde er praktisk blind som følge af en øjensygdom, der langsomt nedbryder synet. Men for at komme ud af den pladerille, han var havnet i – som han udtrykker det – besluttede han sig for at tage et faldskærmsudspring til fordel for Dansk Blindesamfund.

Morten Bonde har simpelthen arrangeret det sådan, at man kan donere penge i sympati. Og det indsamlede beløb går til forskning i øjensygdomme, fortæller Jydske Vestkysten i artiklen her.  

Ugen, der kommer
Og med det nåede vi frem til ugen, der kommer. Og lad os bare sige det, som det er: Det er småt med civile arrangementer. For at finde noget at omtale har vi simpelthen været nødt til at tage et skridt uden for det civile ekkokammer. Men så er det til gengæld også et arrangement af de mere bemærkelsesværdige: Onsdag aften klokken 20 er der foredrag og sangaften, hvor Socialdemokraternes politiske ordfører Nicolai Wammen og direktør for tænketanken Kraka Peter Mogensen duellerer på ord og musik. Kald det kærlighed!

De runde er der heller ikke mange af. Men vi synes alligevel, det er værd at nævne, at den tidligere konservative partiformand og minister Per Stig Møller fylder 75 i dag, mandag.

Og således beriget med såvel den nærmeste fortids som den nærmeste fremtids gerninger kan du med sindsro kaste dig over arbejdet. God fornøjelse derude i det civile.