Debat

Barmhjertighed og brutalitet blandt milliardærer

KLUMME: Hvad får kyniske forretningsfolk til at gå den filantropiske vej? Det spørgsmål stiller Birgitte Boesen og giver selv et bud på svaret.

<span>
Selv hvis forretningsverdenens
største kynikere på et tidspunkt omvender sig til filantropien, er
det svært at vide, om det vil mildne historiens syn på dem, skriver Birgitte Boesen.&nbsp;</span>
Selv hvis forretningsverdenens største kynikere på et tidspunkt omvender sig til filantropien, er det svært at vide, om det vil mildne historiens syn på dem, skriver Birgitte Boesen. 
Birgitte Boesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et kig hen over det globale fondslandskab viser, at filantropiske fonde ikke nødvendigvis er grundlagt ud fra et moralsk ønske om at forandre verden. Nogle filantroper bærer nemlig rundt på et flosset omdømme og ligger langt fra forestillingen om den moralske filantrop.

Pagten
Hvert år udgiver finansmagasinet Forbes sin årlige liste over verdens milliardærer. I toppen finder vi de to nære venner og filantroper Bill Gates og Warren Buffett.

Allerede i 2010 indgik Gates og Buffett en pagt, The Giving Pledge, med opfordring til andre velhavende mennesker og familier om moralsk at forpligte sig til at give mindst halvdelen af deres formue til filantropiske initiativer.

Gennem en kombination af det gode eksempel, en fælles dagsorden og frie midler skulle milliardærerne forpligte sig til at gøre en dedikeret indsats for at løse nogle af samfundets mest presserende problemer.

Græsrødder og andre enkeltpersoner har længe bevist, at man kan gøre en nyttig indsats også selv om man ikke har mange penge at gøre godt med. Vi lever i en tid, hvor innovation og teknologi giver nye muligheder. Nu er det de velhavendes tur, hed det dengang i deres begrundelse.

Flere milliardærer, der i dag er på toppen af Forbes' liste, står som medunderskrivere på pagten. Det drejer sig om blandt andre Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg, Larry Ellison fra Oracle og New Yorks tidligere borgmester og grundlæggeren af Bloomberg Media, Michael Bloomberg.

De otte rigeste – og en skurk
Oxfams nylige oversigt, der viste, at verdens otte rigeste mænd tilsammen ejer lige så meget som de 3,6 milliarder af verdens fattigste befolkning stammer også fra Forbes.

Det var Oxfam-rapporten, der skabte stor debat i verdens medier. Udviklingsorganisationen lancerede nemlig synspunktet, at den økonomiske og sociale ulighed er ude af kontrol og fastholder millioner af mennesker i fattigdom samt underminerer demokrati og vækst.

Efterfølgende blev Oxfam udsat for skarp kritik: De kobler fejlagtigt nogle få menneskers ufattelige velstand sammen med årsagen til andres dybe fattigdom, men sådan hænger det ikke sammen, lød det fra flere sider. Derimod er det iværksætterne på Forbes' liste, der gennem innovation og produktion har skabt enorme gevinster til gavn for mange helt almindelige mennesker.

Cirka sådan lød det fra blandt andre Cepos-direktøren Martin Aagerup i en klumme i januar. Han udpegede dog samtidig en enkelt skurk blandt de otte rigeste, nemlig listens nummer 4: den mexicanske telemilliardær Carlos Slim, der ”takket være korruption og politiske forbindelser fik tiltusket sig et telemonopol, som medførte tårnhøje mobilregninger til mexicanerne”.

Anti-filantropisk budskab
Ligesom andre velhavere har også Carlos Slim engageret sig i filantropi – om end modvilligt. I stedet for at underskrive pagten The Giving Pledge har Carlos Slim gjort sig til talsmand for et anti-filantropisk budskab om, at man ikke løser fattigdomsproblemerne gennem filantropiske donationer.

Derfor er det også en fejl, når grundlæggere af tech-industrier (læs Microsoft, Apple og Facebook) fralægger sig ejerskabet til deres virksomheder og i stedet kaster sig over godgørenhed, mener Slim. De skulle hellere blive ved med at drive deres forretning og derigennem skabe mere vækst i samfundet.

Modstanden mod at drive filantropi har dog ikke forhindret ham selv i at etablere sin egen fond, Fundación Carlos Slim, der har fokus på uddelinger i hjemlandet Mexico og til dels i resten af Sydamerika.

Dollar for dollar
Årsagen hertil kan måske findes i det pres, som nogle af filantroperne fra The Giving Pledge på forskellig vis lægger på Slim. Mexicaneren er nemlig ikke bare verdens fjerderigeste mand, men også en fremtrædende figur i sit hjemland og i Sydamerika i det hele taget.

Derfor provokerer det ham også, når udenlandske filantroper iværksætter projekter i Mexico. ”Vi har sagt til Bill og alle de andre rundt om i verden, at for hver dollar, de lægger i Mexico, vil vi lægge en tilsvarende dollar,” sagde Slim tilbage i 2011.

I den henseende holder han ord. I samarbejde med Gates Foundation iværksatte Slims fond for et par år siden et initiativ, der skal forhindre mødre- og spædbarnsdødelighed i de fattigste egne af Mexico.

Gør dem arbejdsløse – kom nu i gang!
Carlos Slim er ikke den eneste i klubben af filantropiske milliardærer med et blakket omdømme. I hvert fald er det meget nemt at finde belæg for kynisme, kolerisk ledelsesstil og knaldhård forretningsstrategi i historien om Amazons grundlægger Jeff Bezo, der med en personlig formue på 45,2 milliarder dollars er verdens femterigeste mand.

Amazon er grundlagt på en kombination af jernvilje, stålsathed og evne til at få andre til at arbejde med på ideen.

Forfatteren Brad Stone har gennem flere år fulgt Jeff Bezo og skildrer det fantastiske ved denne iværksætter og den fuldstændig klarsynede og målbevidste strategi, som har bragt Bezo frem til, hvor han er i dag.

Men han skildrer også et menneske, for hvem empati og sentimentalitet er fremmedord, og som er af den overbevisning, at man kun har sig selv at stole på. Et velkendt citat fra Bezo er: ”Du skal handle, som om dit mål er at gøre alle, der sælger fysiske bøger, arbejdsløse. Kom nu i gang!”

Alligevel tilsluttede Bezo-familien sig i 2012 den voksende kreds af filantropiske milliardærer. Ganske vist var det ikke Jeff Bezo selv, men hans forældre, Jackie og Mike Bezo, der etablerede Bezo Family Foundation ved hjælp af en stor stak Amazon-aktier. Fonden bliver flere steder rost for at være meget aktiv inden for klassiske fondsområder som uddannelse og sundhed samt kunst og kultur.

Forskellige motiver
Forskellige motiver styrer tilsyneladende milliardærernes beslutning om at blive filantroper. Ikke alle deler nemlig Gates og Buffetts moralsk funderede opfattelse, at velhavere bør gå forrest i at give det meste af deres formue tilbage til samfundet gennem filantropi. En del mener, at pengene ville gøre mere gavn, hvis de blev i deres egne virksomheder; andre mener, at man ikke har andre at takke for velstanden end sig selv.

Hvad vil historien sige?
Selv hvis forretningsverdenens største kynikere på et tidspunkt omvender sig til filantropien, er det svært at vide, om det vil mildne historiens syn på dem.

Vil de for eksempel gå fra at blive beskrevet som brutale og kyniske forretningsfolk til barmhjertige filantroper?

Begrebet syndsforladelse trænger sig på, men det er næsten ikke til at bære.

 

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00