Bred alliance vil give småbørn lige muligheder for et godt liv

Årtiers forgæves indsats for at bryde negativ social arv får nu et markant løft. En bred alliance af 30 organisationer og fagpersoner på småbørnsområdet lover nu at gøre en særlig indsats for at mindske uligheden i børns muligheder for at lære og udvikle sig.

“Med løftet siger vi til små, sårbare børn, at vi vil investere i dem, så de i langt mindre grad end tidligere hægtes af og står tilbage på stationen, mens resten af børnene suser afsted med velfærdstoget,” siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet, som er en af de 30 aktører i alliancen.

Småbørnsløftet forpligter aktørerne til at arbejde både sammen og hver for sig for en fælles målsætning, der består af to delmål:

At alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger for en god skolegang.
At de første 1.000 dage i alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.
Ikke mindst det sidste punkt begejstrer socialminister Mai Mercado (K).

"Forskellen blandt de børn, der klarer sig bedst, og de, der klarer sig dårligst, skabes for manges vedkommende, mens barnet ligger i maven."

Henriette Christiansen
Direktør, Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration

“Det er fuldstændig fantastisk. De første 1.000 dage er de vigtigste i et barns liv og helt afgørende for barnets liv,” siger hun.

Uligheden begynder i mors mave
Småbørnsløftet er en overbygning på den såkaldte Småbørnsalliance, som Egmont Fonden og tænketanken DEA tog initiativ til for et år siden for at sætte ekstra muskler bag den tidlige indsats.

Forskning viser, at den faglige ulighed blandt eleverne i folkeskolen bliver grundlagt allerede i børnenes allerførste leveår. Derfor er det en god investering, både socialt og samfundsøkonomisk, at sætte ind, mens børnene er helt små, ja faktisk allerede mens de ligger i moderens mave, fremfører Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration.

“Forskellen på de børn, der klarer sig bedst, og de, der klarer sig dårligst, skabes for manges vedkommende, mens barnet ligger i maven, og den ulighed er meget svær for samfundet at bryde. Det vil vi gerne være med til,” siger hun.

Egmont Fonden afsætter over de kommende to år 75 millioner kroner til Småbørnsløftet - svarende til mere end en tredjedel af fondens samlede bevillinger i perioden.

Pengene skal både gå til vidensindsamling, konkrete indsatser og til finansiering af et sekretariat, der skal koordinere arbejdet med løftet og finde nye samarbejdspartnere.

Et langt sejt træk
Sekretariatet bliver placeret hos tænketanken DEA. Her understreger administrerende direktør Stina Vrang Elias, at den sociale og læringsmæssige ulighed er et sammensat problem. Og hvis det skal løses, kræver det, at mange aktører trækker i samme retning.

“Der er rigtig mange perspektiver og personer i spil i forhold til et lille barns udvikling: Forældre og fagpersoner, jordemødre, sundhedsplejersker. Derfor er det mange aktører, som skal arbejde sammen mod det fælles mål,” siger hun og tilføjer, at det ikke er nogen let opgave.

“Det er svært og et langt, sejt træk. Det er ikke en opgave, som er løst på hverken et år, to eller fem år. Det handler om at have det lange lys på, men til gengæld er det et område, hvor vi kan løfte rigtig meget,” siger Stina Vrang Elias.

Komplekse problemer kræver nye løsninger
Hos Red Barnet ser Jonas Keiding Lindholm Småbørnsløftet som et eksempel en ny måde at tage livtag med store, sammensatte samfundsproblemer, som er for komplekse til, at en enkelt aktør kan løse dem alene.

“På området her er der udfordringer, som er relevante for både den private sektor, den offentlige sektor og civilsamfundet. Hvis de skal løses, skal vi gå sammen om dem på nye måder. Det er bydende nødvendigt. Og jeg kunne godt se for mig, at man lod sig inspirere på andre områder,” siger han og nævner for eksempel ulighed i sundhed, integration af flygtninge, opgør med social kontrol og vækst i landdistrikter.

For Red Barnets vedkommende ligger arbejdet i alliancen lige i organisationens hjertekule, som Jonas Keiding Lindholm udtrykker det. Og han tror på, at det bindende løfte vil kunne mærkes af dem, der skal have gavn af det - nemlig pressede børn og børnefamilier.

“Målepinden for succes er i sidste ende, om vi har gjort sårbare børn mere robuste, forbedret kvaliteten af deres liv, og hvordan de klarer sig senere hen,” siger han.

Det ser Jonas Keiding Lindholm imidlertid på med optimisme.

“Med de kompetencer, de muskler og den politiske vilje, der er til stede i alliancen, er jeg fortrøstningsfuld i forhold til, at vi fremover vil se nogle børn, som mestrer tilværelsens udfordringer på en bedre måde end tidligere,” siger han.