Cevea: Civilsamfundet bærer kimen til forandring

Af Frank Skov
Analysechef, Cevea

I hvilket omfang skal samfundsopgaver varetages af frivillige? Det er et spørgsmål, som med jævne mellemrum tiltrækker sig opmærksomhed. Den seneste tids flygtningestrømme til Europa og Danmark har betydet, at diskussionen om civilsamfundets rolle er blusset op igen.

De seneste uger har vi i Danmark set, hvordan civile har trådt til og hjulpet med opgaver, som ellers skulle tænkes at være offentlige. Frivillige har bidraget med alt fra private indsamlinger af tøj og penge til uddeling af fornødenheder på Københavns Hovedbanegård. Initiativer som Venligboerne har oplevet enorm opbakning blandt frivillige, og nogle danskere har endda tyet til civil ulydighed og har givet flygtninge lift eller penge til togbillet.

Civile initiativer på fremmarch
Frivillighed er ikke kun noget, vi ser i forbindelse med flygtninge. I de seneste år er en række civile initiativer groet frem over hele Danmark. Flere og flere folkekøkkener popper op, der er store indsamlinger af overskudsmad, og private tager initiativ til guerrilla gardening. Alt dette lever i bedste velgående ved siden af lektiecafeer, spejderforeninger, Lions Club og idrætsklubber.

Det etablerede foreningsliv i Danmark er enormt. I en lille by som Taarbæk med 1500 indbyggere er der 30-35 foreninger. Gennem de seneste århundreder har civile initiativer som disse bidraget med hjælp til fattige, til børns udvikling, til integration osv.

Som nævnt diskuteres frivillighed og civilsamfundets rolle netop nu, blandt andet på Christiansborg og Slotsholmen. Hvad må civilsamfundet? Skal civilsamfundet spille en større rolle i den offentlige opgavevaretagelse? Og hvordan forvaltes dette?

Historisk set har det været civilsamfundet, der satte gang i initiativer og ansporede til forandring. Sådan bliver det igen.

Frank Skov
Analysechef i Cevea

Et mere relevant spørgsmål er måske nærmere, hvad der ligger til grund for den seneste tids fremmarch af frivillige initiativer inden for snart sagt alle områder.

En følge af magtesløshed
Den store opblomstring af civilsamfundet kan skyldes, at mange danskere føler sig magtesløse over for det politiske lederskab styret af embedsmænd. Der efterlyses visioner og ideer i forhold til at udvikle vores samfund.

Forandring kommer fra bunden. Det er ikke noget nyt. Det var ikke regeringen eller fremsynede embedsfolk, som initierede udviklingen af elektricitet i Danmark. Ej heller var det politikerne, der opfandt andelsbevægelsen. Historisk set har det været civilsamfundet, der satte gang i initiativer og ansporede til forandring. Sådan bliver det igen.

Af samme grund bliver civilsamfundet imidlertid mødt med modstand fra tid til anden. Eksempelvis vakte det ikke just begejstring blandt departementscheferne, da 30 førende forvaltningsforskere i et unikt fællesskab foreslog et opgør med New Public Management til fordel for relationel organisering. Som andet eksempel kan nævnes politianmeldelse af folk, der kører med flygtninge, eller journalister, der bortvises uden hjemmel.

Når civilsamfundet møder modstand som ovenstående, stopper det dog ikke initiativet. Så tager de frivillige kræfter blot skeen i den anden hånd.

Civilsamfundet vil vedblive med at være kimen til forandring. Netop ved, at de skaber handling. Handling, som på et tidspunkt når et omfang, der gør, at det politiske og forvaltningsmæssige system må følge med.

Derfor er den bølge af frivillige initiativer, vi ser netop nu, et kærkomment pust, der kan blive til fornyelse og forandring i vores samfund.