Debat

Cevea: Øget automatisering muliggør radikal samfundsforandring

DEBAT: Som følge af øget automatisering vil samfundet de kommende år få frigivet en masse tid og hænder, og det bør civilsamfundet udnytte til at tænke vilde tanker og ændre samfundet radikalt. Sådan lyder opfordringen fra Ceveas analysechef, Frank Skov.

Vilde tanker om borgerløn og mindre stress i familierne&nbsp;er måske slet ikke så vilde endda, lyder det fra Ceveas analysechef, Frank Skov.<br>
Vilde tanker om borgerløn og mindre stress i familierne er måske slet ikke så vilde endda, lyder det fra Ceveas analysechef, Frank Skov.
Foto: Cevea
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frank Skov
Analysechef, Cevea

Danmark. Kan. Sammen. Det er de tre ord, der, i nævnte rækkefølge, blev brugt flest gange i statsministerens åbningstale i tirsdags. Det er svært at være imod, men spørgsmålet er, hvad det er, vi kan sammen.

Kortsigtede løsninger er der nok af i politisk tekst og tale, men langsigtet står vi med en række udfordringer, der kan trække os ned – eller give os nye muligheder, hvis vi tør give slip på vanetænkning og et bevidstløst fokus på vækst for vækstens skyld.

1/3 af alle jobs bliver overflødige
En af de helt store udfordringer, vi står over for, er IT- og automatiseringsbølgen; robotter, IT-algoritmer, nyt software og big data i en skøn sammenblanding, som er godt i gang med at forandre verden på godt og ondt. IT- og automatiseringsbølgen vil i de kommende år gøre op mod 1/3 del af alle jobs i Danmark overflødige.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Det vil blandt andet betyde, at vi i fremtiden kommer til at stå med en masse frie hænder og en masse fri tid som direkte konsekvens. Det er selvsagt en kæmpe udfordring. Men det er en udfordring, vi kan vælge at tage op og gøre til en mulighed. Nu er spørgsmålet blot hvordan.

Både marked og civilsamfund er stukket af
Rygmarvsreaktionen er at sætte fokus på, hvordan vi høster produktivitetsgevinsterne og skaber flere jobs, mere arbejde oven på den teknologiske udvikling for at skabe vækst. En simpel forudsætning for det er, at vi tænker frem, er på forkant, ellers vil vi stå tilbage med at stort arbejdsløshedsproblem. Hvilket vel at mærke ikke er et problem, vi kan løse ved at skære i ydelserne og presse folk økonomisk, for de jobs, de arbejdsløse engang havde, vil ikke være der længere.

Hvor vore politikere og økonomer aldrig stiller spørgsmålstegn ved, om vi skal have vækst for enhver pris, så er det jo netop det, civilsamfundet gør. 

Frank Skov
Analysechef i Cevea

Derfor skal vi selvfølgelig tænke i investeringer i uddannelse og målrettet opkvalificering. Ikke i morgen eller når folk har gået arbejdsløse i et par år, men nu, på forkant, så de frie hænder bliver tilpasset et nyt arbejdsmarked.

Men er det bare vækst og mere vækst, vi skal gå efter, eller er det på tide at se på vores samfund med nye briller?

Gennem efterkrigstidens industrialisering har vi opbygget vores love, institutioner og hele vor samfundsforståelse omkring industrisamfundet understøttet af velfærdsstaten. Traditionelt er der en klar forståelse af delingen mellem statens, markedets og civilsamfundets opgaver.

Men den opdeling er i forandring, markedet er stukket af, og det er civilsamfundet bestemt også med nye tiltag, der insisterer på styrken i fællesskaberne; deleøkonomien, folkekøkkener, sociale virksomheder, folkelige bevægelser som for eksempel Venligboerne og så videre.

Staten halter langt efter
Den opblomstring, vi ser i civilsamfundet blandt socialøkonomiske virksomheder samt i form af eksempelvis de flere end få, som bliver selvforsynende med grøntsager, og de familier, som flytter sammen, er et klart tegn på, at mennesker i dag vil noget andet og mere end bare kunne købe det næste.

For hvor vore politikere og økonomer aldrig stiller spørgsmålstegn ved, om vi skal have vækst for enhver pris, så er det jo netop det, civilsamfundet gør.

Den betydelige tid og det overskud af hænder, der bliver frigivet af den øgede automatisering og produktivitet, kan vi, civilsamfundet, bruge bedre end til blot at finde på nyt, der skal produceres, købes og forbruges.

Vilde tanker om at måle vækst og udvikling i andet end BNP, om borgerløn, et egentligt inkluderende arbejdsmarked, mere tid og mindre stress i familierne, mere ligestilling samt frivillige, som hjælper i institutioner, bliver pludseligt knap så vilde, når vi over år får frigivet tiden til at se op og vælge noget andet end det, vores bedsteforældre valgte for os som del af industrisamfundet. For realiteten er, at det vilde ikke er tankerne, men at staten og dens institutioner halter langt efter såvel markedet som civilsamfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frank Skov Kristensen

Direktør, WIIS, fhv. analysechef, Cevea
cand.scient.adm. (RUC 1994), ph.d. i industriøkonomi og innovation (Aalborg Uni. 2000)

0:000:00