Civilsamfundets ABC: B for Bureaukrati

Bureaukrati – egentlig: kontorherredømme – er et af de ord, som har en konkret ophavsmand. Der er bred enighed om at udpege den franske økonom og embedsmand, Jacques Claude Marie Vincent de Gournay (1712-1759) som ordets opfinder. Gournay var tydeligvis sprogbegavet. Også udtrykket Laissez faire, som anbefaler (markeds)kræfternes frie spil, er tilskrevet ham.

Bureaukrati-ordet konstruerede han ud fra andre betegnelser, der bygger på -krati, fra græsk for herredømme. På hans tid var aristokrati det, der faldt mest i øjnene. Gournay indsatte i stedet ordet bureau, der betegnede kontoret, hvor embedsmænd sad og udformede og eksekverede ubøjelige regler.

Et smædeord fra begyndelsen 
Opfindelsen var uvenligt ment. Bureaukrati blev født som smædeord, vendt mod merkantilismen og dens protektionistiske handelspolitik, hvor stater beskyttede sig mod hinandens produkter ved hjælp af høje toldbarrierer og sindrige kontrolsystemer. Købmandssønnen Gournay, der opnåede en fremstående position i det franske handelsministerium, var fortaler for frihandel.

Som fysiokrat havde han stor tro på naturens positive kræfter og var modstander af det regelregimente, der i et lille århundrede havde kendetegnet det franske system, og som blandt andet blev begrundet med ønsker om at bekæmpe korruption og nepotisme.

Skrivebordenes magt virkede lammende, mente Gournay. Men tilsyneladende rettede han bager for smed, da han udpegede det merkantilistiske system som ondets rod, for ordet bureaukrati har fastholdt sin status som vidt udbredt smædeord, også længe efter at merkantilismen blev afløst af det frie marked.

Til forsvar for bureaukratiet
Men er bureaukrati nødvendigvis udelukkende et onde? I værket Økonomi og samfund præsterede den tyske sociolog Max Weber (1864-1920) et forsvar for bureaukrati.

Ved hjælp af en hierarkisk ordnet stab af embedsfolk organiserede det institutioner rationelt og objektivt, sørgede for adskillelse af embede og person og sikrede dokumentation, så alle forvaltningsprocesser kunne efterprøves. I øvrigt, argumenterede han videre, var bureaukrati ikke forbeholdt statslige systemer.

Store kapitalistiske virksomheder var gerne mønstereksempler på stramt bureaukratisk organisering.

Kampen mellem frihed og kontrol
Netop det stramme, det stive og ufølsomme og det strikst disciplinerende forbindes gerne med bureaukrati. Det udøver en upersonlig og anonym magt, der ikke tager hensyn til den enkelte og altså heller ikke gør forskel på folk: Logikken er, at det hele retfærdigvis skal foregå uden persons anseelse.

Bureaukrati fremstår altså som et principielt modstykke til personlig magt og kan derfor – på linje med de empiriske videnskaber, der også stræber efter det upersonlige og objektive – ses som et udpræget moderne fænomen. Og den vedvarende modvilje mod bureaukrati kan ses som udtryk for den ligeledes vedvarende moderne spænding mellem dyrkelse af kræfternes frie spil og ønsker om at få kontrol med tingene.

Bureaukratiets følgesvende
Siden Gournays tid er der dannet mange andre ord med endelsen -krati. Nogle af dem er indholdsmæssigt beslægtede med bureaukrati, men blev skabt som positive ord, før det gik ned ad bakke for dem. Blandt disse er sociokrati og teknokrati, begge opfundet omkring 1900 i USA.

Sociokrati-ordet kom til i 1890’erne som betegnelse for en ny variant af den franske ur-sociolog August Comtes (1798-1859) drømme om et samfund styret af sociologer. Ophavsmanden var Lester Frank Ward (1841-1913), der havde bevæget sig fra palæontologi til sociologi, og som blev den første formand for de amerikanske sociologers sammenslutning. Han ønskede at lade ’samfundet’ komme til magten og mente, at det bedst blev sikret af sociologer med viden om sociale fænomeners lovmæssigheder. For virkelig at skabe et civiliseret samfund måtte man gå til sociale fænomener med videnskabens tørre lys og så uberørt af følelser, som var man en indbygger på en af Jupiters måner, mente Ward.

Et par årtier senere lancerede William Henry Smyth (1885-1940), britisk født amerikansk ingeniør, teknokrati-begrebet. Han argumenterede for oprettelse af et Supreme National Council of Scientists, der skulle stå over alle andre nationale institutioner, og som skulle levere instruktioner med hensyn til den bedste måde at leve på og den mest effektive måde at organisere samfundet på. Smyth beskrev medlemmerne af et sådant råd som samfundets Managing Directors.

Det rationelle samfundsliv
Både sociokrati- og teknokrati-begrebet genererede bevægelser i det små, og fortalere kan fortsat findes, særligt for det i Danmark nok stort set ukendte sociokrati-begreb. Begge lagde op til at lade tekniske specialister organisere og regulere samfundslivet rationelt og upersonligt.

Slægtskabet med bureaukrati er umiskendeligt. I daglig tale har især teknokrati da også tabt sit positive fortegn, og det virker ofte tilfældigt, om det er bureau- eller teknokrati eller andre former for embedsmandsvælde, som store forvaltningssystemer – herunder EU's – beskyldes for at udøve.

Se også demokrati og regulering.

Læs flere opslag fra Civilsamfundets ABC her.