Civilsamfundets ABC: F for Forening

BOGSTAVELIGT TALT: Hvad er civilsamfundet? Anker Brink Lund og Gitte Meyer fra CBS Center for Civil Society Studies gennemgår civilsamfundet bogstav for bogstav. Vi er nået til F for Forening.

Anker Brink LundGitte Meyer

Forening betyder fællesskab og betegner et juridisk subjekt, som kollektivt kan erhverve rettigheder og påtage sig bindende juridiske forpligtelser.

Internationalt tales om CSOs (Civil Society Organizations) og NGOs (Non-Governmental Organizations).

Formålet med en forening kan primært være materielt (andelsselskaber og faglige foreninger) eller primært ideelt (f.eks. læsekredse og sportsklubber). I mange tilfælde er der tale om kombinationer af ideelle og materielle formål (f.eks. patientforeninger og politiske partier).

Foreninger som ligner fonde
Enkelte foreninger har desuden status som fondslignende, for eksempel Hedeselskabet, Realdania, TrygFonden og Energi Horsens Fonden. Også andre foreninger fungerer i praksis som almennyttigt uddelende fonde, blandt andre de store sygdomsforeninger som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, der foruden medlemskontingenter baserer virksomheden på testamentariske gaver, indsamlinger og lotterier.

Ingen garanti for almennytte
Foreninger genererer først og fremmest det, samfundsforskere kalder social kapital. Det vil sige værdi af netværk baseret på gensidig tillid, der giver medlemmerne adgang til ressourcer, som er mere omfattende end summen af de enkelte individers ydeevne.

Foreninger skaber derved på én gang både individuel og kollektiv nytte, men er vel at mærke ikke per definition almennyttige. Der findes klubber, bander og loger, som genererer social kapital, men udelukkende har egennytte som formål og kan generere særdeles negative bivirkninger for civilsamfundet.

Åbne for alle
Foreninger i deres moderne form adskiller sig fra tidligere typer af sammenslutninger, for eksempel gilder og lav, ved at medlemskabet er frivilligt og i princippet åbent for alle. I Danmark har de fleste foreninger en demokratisk beslutningsstruktur, der lægger vægt på direkte, associativ deltagelse.

På det grundlag kan foreningslivet defineres som en central institution i civilsamfundet. Det udelukker ikke, at et voksende antal foreninger fungerer som professionelle organisationer med mange af de karakteristika, som normalt forbindes med statslige bureaukratier eller markedsbaserede virksomheder.

Rødderne fra 1800-tallet
Brugsforeninger og mejerier har stadig status som foreninger, selvom der materielt og ideelt er ganske langt fra nutidens Kvickly og Arla til de folkebevægelser, der opstod i Danmark fra midten af 1800-tallet: andelsbevægelsen, kooperationen, arbejderbevægelsen, den grundtvigianske vækkelse og Indre Mission, afholdsbevægelsen og den folkelige idræt.

Fra denne periode stammer mange af de værdier og traditioner, som stadig præger det politiske system i Danmark; og mange anliggender, der i andre lande forvaltes af stat eller marked, har i Danmark været varetaget af foreninger, for eksempel arbejdsløshedsforsikring, energiforsyning, sygekasser og realkredit.

Frihed til at forene sig – eller lade være
Grundloven hjemler foreningsfrihed i § 78, hvor det hedder: "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed."

Men foreningsfriheden er ikke ubegrænset. Illegale foreninger kan opløses af domstolene. Den såkaldte foreningsfrihedslov af 1990 har forbudt eksklusivaftaler, som forpligter ansatte på en arbejdsplads til medlemskab af en bestemt fagforening. I samme lov er det endvidere fastlagt, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af (eller fordi denne ikke er medlem af) en bestemt interesseorganisation.

Frivillighed og krav
Medlemmer af foreninger kan stort set frit og ureguleret aftale, hvilket formål virksomheden skal have, og hvordan den skal drives. De fleste foreninger har frivilligt medlemskab med mulighed for eksklusion.

Foreninger, hvor medlemskab er obligatorisk (f.eks. grundejerforeninger med tvunget medlemskab), kan dog af staten være pålagt nogle ufravigelige krav med hensyn til, hvem der har et retskrav på at blive optaget, hvornår et medlem kan ekskluderes, og hvilken stilling et medlem i øvrigt har over for foreningen (f.eks. saglig ligebehandling).

Landet med de 200.000 foreninger
På grundlag af data indsamlet af Jan Kobbernagel, Thomas Boje og Bjarne Ibsen skønner vi, at der er cirka 200.000 foreninger i Danmark. Langt fra alle er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister med et nummer, som er forudsætningen for at ansætte lønnet arbejdskraft og blive momsregistreret.

Det gælder formentlig fortsat, at langt de fleste foreningsaktiviteter hverken bliver lønnet eller beskattet.

Tilbagegang?
Tallet for danske foreninger kan forekomme imponerende stort. Alligevel kan der argumenteres for, at det aktive foreningsengagement er i tilbagegang.

Faldende medlemstal i de enkelte foreninger kan dels ses som en svækkelse af demokrati og civilsamfund, dels som udtryk for en professionalisering af interessevaretagelsen.

Sociologiske undersøgelser har ført til den konklusion, at foreninger har en tendens til at udvikle sig i bureaukratisk retning på samme måde som statslige og kommunale institutioner. Det kan styrke effektiviteten, men er ikke nødvendigvis til gavn for foreningers demokratiske legitimitet.

 

Teksten er et uddrag af bogen "Civilsamfundets ABC" af Anker Brink Lund og Gitte Meyer, udgivet på forlaget Møller.

Læs flere opslag her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00