Civilsamfundets ABC: I for Impact

BOGSTAVELIGT TALT: Hvad er civilsamfundet? Anker Brink Lund og Gitte Meyer fra CBS Center for Civil Society Studies gennemgår civilsamfundet bogstav for bogstav. Vi er nået til I for Impact.

Anker Brink LundGitte Meyer

Når den røde billard-kugle rammer den hvide, har det en virkning – eller ofte flere sådanne – af en særlig karakter. Den tilsigtede virkning er, at den hvide kugle fortsætter ind i keglerne, som giver point. Men i farten glemmer støderen ofte at holde øje med den røde kugle, der let ender i hul og dermed neutraliserer de positive resultater eller ligefrem giver skæve.

Det er en form for virkninger, som har en tilpas mekanisk karakter til, at man kan rekonstruere dem og baglæns udlægge ganske kontant, hvad der virkede hvordan og hvorfor. I samfundsforskning bruges det anglo-amerikanske låneord impact til at betegne denne form for virkninger, som kan knyttes til en mål/middel-tankegang.

Virkning bør være til diskussion
Det er langt fra al menneskelig virkelyst, der kan reduceres til billard-logik og efterfølgende lader sig måle og veje. Logikkens udbredelse er og bør være til diskussion.

Det giver umiddelbar mening, at investeringer – private såvel som offentlige – helst skal have de tilsigtede virkninger, uden for mange bivirkninger. På den anden side har impact-mål vundet indpas i offentlig forvaltning og i forbindelse med civilsamfundsaktiviteter i en sådan grad, at der er grund til at se nærmere på, hvad det vil sige, at noget har virkning i civilsamfundet.

Troværdige impact-mål kan være afgørende
Analyser af velgørende indsamlingsaktiviteter har igen og igen ført til den konklusion, at manglende tiltro til virkningen kan begrænse frivillig gavegivning. De fleste vil gerne give en skærv til u-landshjælp i nærområderne. Men et flertal tvivler på, at hjælpen gør nytte, hvis den da overhovedet når frem til slutbrugerne. Her bliver troværdige impact-mål afgørende både for effektiviteten af indsamlingsvirksomheden og legitimiteten af den deraf følgende bistand.

Målinger kan virke fordrejende
Så enkelt er det imidlertid ikke i forhold til alle former for civil aktivitet. Når elementær impact-tankegang af denne art eksporteres til andre samfundsmæssige aktiviteter, kan det føre til erodering af deres værdigrundlag og kvalitet.

Støtte til grundvidenskab kan for eksempel ikke forbindes med krav om målbar impact, hverken i form af profitskabende fakturaer eller på anden vis, uden at det (for)drejer det videnskabelige arbejde. Målinger virker tilbage på dét, der måles – genskaber det i deres eget billede, kan gennemtrumfe deres egne værdier.

Skelnen mellem mål og midler
Som supplement til stat og marked tilbyder civilsamfundsaktører andre værdier end de national- og driftsøkonomiske i snæver forstand. Ofte er aktiviteten ikke primært et middel til at nå noget andet, men er et mål i sig selv og ligner simpelthen ikke en produktionsproces, hvor A produceres for at frembringe B, som skal bruges af C, og det bagefter kan fastslås, hvor effektivt de investerede ressourcer blev anvendt.

Ikke desto mindre kan aktiviteten være mere eller mindre vellykket og succesfuld, betragtet fra de aktive deltageres egne målsætninger.

Optræden i lukkede cirkler
Der er altid grund til at spørge sig selv, om man opnåede noget af det, man ville, på en ordentlig måde. Og har man fået støtte fra offentlige eller andre almennyttige kasser, er spørgsmålet naturligvis også relevant for dem.

Blandt civile aktører som kunstnere og forskere kniber det imidlertid ofte med denne spørgelyst. En forståelig modvilje mod revisor-tankegangen – der kun interesserer sig for, om pengene stemmer, når et projekt er gennemført – bliver let til et fuldstændigt fravær af interesse for virkninger, der rækker ud over egen opnåelse af kollegial anerkendelse og fortsatte bevillinger. Hvilket kan have den uheldige bivirkning, at folk blot optræder for hinanden i lukkede cirkler; kun publicerer i såkaldte high-impact journals – hvis eneste virkning er at de giver prestige i internationale klubber af specialister – og ikke kerer sig om deltagelse i offentlig debat.

Der er ingen lette løsninger på disse problemer. Et konstruktivt bud går ud på at flytte fokus fra resultat-evaluering i snæver forstand i retning af bredere analyser af værdiskabelse for en bredere vifte af interessenter og omfattende såvel tilsigtede som utilsigtede virkninger.

Til dem, der har...
En veldokumenteret (bi)virkning af ekstern finansiering af civilsamfundsaktiviteter er den såkaldte Mathæus-effekt: Til dem, der meget har, skal mere gives.

Tendenser af denne art kan forstærkes af nogle donorers ønsker om at opnå og dokumentere spektakulære virkninger ved koordineret at satse ensidigt på bestemte forandringsprojekter.

På impact-dansk tales der om at skabe collective impact – et slogan, der klogeligt betoner fællesskab, men holder tand for tunge om den indbyggede standardisering.

Andre plæderer i stedet for mere connective impact, et slogan der er sat i verden for at understrege vigtigheden af gensidig respekt for forskelligheder – blandt andet mellem givere og modtagere af bevillinger – for den samfundsmæssige sammenhængskraft.

Hensigten er fortsat at måle impact af aktiviteter i civilsamfundet. Og hvordan det konkret kan gøres uden at skade mangfoldigheden i samfundet, er fortsat det store, åbne spørgsmål.


Se også: evaluering

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00