Civilsamfundets ABC: O for Organisering

BOGSTAVELIGT TALT: Hvad er civilsamfundet? Anker Brink Lund og Gitte Meyer fra CBS Center for Civil Society Studies gennemgår civilsamfundet bogstav for bogstav. Vi er nået til O for Organisering.

Danmark har lige og almindelig valgret. Hver enkelt borger har ret til at deltage i valg, kan stemme og lade sig opstille til valg, og ifølge grundloven er den valgte "alene bundet ved sin overbevisning".

Man kan let få det indtryk, at det enkelte individ er det fritstående subjekt i det repræsentative demokrati. Så enkelt er det bare ikke. I praksis udgør medlemmer af vælgerforeninger og de politiske partiers generalforsamlinger det repræsentative demokratis kerne. Det var en undtagelse, der bekræfter reglen, da komikeren Jacob Haugaard i 1994 opnåede valg uden for de politiske partier. Organisering er reglen.

Udtrykket 'at organisere' har rødder i det græske órganon, som betyder instrument og både kan referere til et musikinstrument og et kropsligt organ. Ordet er beslægtet med érgon – værk eller ydelse – og dermed også med energi. En organisation forsyner noget med organer og giver det således struktur og styrke.

Det civiliserede samvirke
I fortællingen om det danske – og ofte påberåbte – samarbejdende folkestyre spiller organiserede interesser en central rolle og betegner samvirke mellem personer med fælles interesser, der kan være materielle og sociale, men ofte også er kulturelle og identitetsmæssige.

Forventningen til ansvarlige borgere har været, at de sammen med ligemænd – som siden 1915 også har omfattet kvinder – forholdt sig civilt til spørgsmål om det almene vel. Organisering omkring interesser med denne brede betydning har været betragtet som samfundsmæssig sammenhængskraft, der muliggjorde civiliseret samvirke i og imellem samfundsgrupper, der repræsenterede forskellige positioner, perspektiver og materielle interesser.

Det lobbyistiske bindeled
Store ændringer har fundet sted. Fra 1960 til 2012 dalede antallet af partimedlemmer fra næsten 600.000 til godt 150.000. Det er altså et ganske spinkelt organiseret fundament, som nutidens parlamentariske system hviler på.

Til gengæld er folk organiserede i et virvar af konfliktende interesseorganisationer. De påvirker politiske beslutningsprocesser på medlemmernes vegne. Hyppigt kaldes de nu nedsættende for lobbyister og synes at blive set som forsvarere for helt private særinteresser, der sættes i modsætning til det fælles og almennyttige. Men uden denne civile aktivitet ville det politiske system mangle jordforbindelse.

De 200.000 foreningers land
Grundloven hjemler organisationsfrihed i § 78 med ordene "borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed." Den paragraf er der siden 1849 blevet gjort flittigt brug af.

Som kontrast til mindre velorganiserede samfund tales der ved festlige lejligheder om "foreningsdanmark" med andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og idrætsbevægelsen som bærende søjler. For tiden er det almindelige skøn, at der er omkring 200.000 foreninger i Danmark, og at de leverer ulønnet arbejde i størrelsesordenen 100.000 årsværk. Over halvdelen lægger deres indsats på idræts- og fritidsområdet.

Fra foreninger til forsteninger
Der er altså masser af aktiviteter, men i mange foreninger kniber det med aktiv deltagelse i selve organisationsarbejdet. De færreste orker at stille op til bestyrelsen, der er en forudsætning for aktiviteterne, herunder for modtagelse af offentlige tilskud.

Nogen skal jo tegne organisationen udadtil, skrive referater, aflægge regnskab og så videre, men organisationslivets relationer skal hele tiden vedligeholdes og genopfindes. Ellers bliver foreninger til forsteninger, foreningsliv lægges fladt af Tordenskjolds soldater og får ry for at være "dødkedeligt".

Brug for en hånd
Der er altså brug for, at flere deltager i selve det organisatoriske arbejde. Folkeskolen kunne give en hjælpende hånd ved at lægge større vægt på at udbrede kendskabet til og respekten for aktivt foreningsdemokrati.

Selvfølgelig skal de opvoksende generationer lære teorier om folkestyret, og der er ikke noget galt i at lege valgkamp i skolen, men idrætsforeningens generalforsamling giver et vigtigt og ofte overset indblik i den foreningstradition, som er det repræsentative demokratis fundament – et indblik, som det også er påtrængende, at tilflyttere uden dansk baggrund får lejlighed til at stifte bekendtskab med: Det ligner en opgave til blandt andet boligforeningerne, som dermed måske på langt sigt kan sikre sig tilstrækkeligt med aktive til at kunne fortsætte deres virksomhed.

Den virtuelle fjernbetjening
Det ville være naivt at tro, at at alle og enhver kan og vil organisere sig om emner af almen interesse med henblik på at skabe størst mulig nytte for fællesskabet, men mindre end alle kan gøre det. Der skal bare være tilstrækkeligt mange.

Her spiller fysisk kontakt en tiltagende undervurderet rolle. Mange synes at mene, at virtuel fjernbetjening gennem brug af sel(v)skabelige medier som Facebook og Twitter kan erstatte kollektiv handlen. Det kan komme til at hævne sig.

Uden det formidlende organisationsliv (og dertil hørende papirarbejde i bestyrelser og repræsentantskaber) udarter det repræsentative demokrati let til repressiv populisme.

Se også Forening og Handling.

Forrige artikel Civilsamfundets ABC: N for Nonprofit Næste artikel Civilsamfundets ABC: P for Pluralisme