Den Sociale Kapitalfond: Lad os sætte tal på socialøkonomien

Af Anne Kjær Skovgaard
Udviklingschef i Den Sociale Kapitalfond

Vi taler om fremtiden for socialøkonomi, men hvorfor? Hvis socialøkonomi er svaret, hvad er så spørgsmålet?

I vores optik er spørgsmålet – som jeg også har været inde på i tidligere indlæg – hvordan vi får plads til flere mennesker i det vigtige fællesskab, som arbejdsmarkedet nu engang er.

Vigtigt med målbare resultater
Det er vi helt overbeviste om, at de gode socialøkonomiske virksomheder er verdensklasse til at skabe. De formår at hjælpe mennesker med at samle sig selv op. De gør forskellen på et liv, som kan tåles og et, som giver mening. Se et godt eksempel her.

Kunne vi sætte tal på den forskel, så ville vi være bedre hjulpet, når vi vil investere os til bedre velfærd. Og det gælder uanset om vi er virksomheder, institutioner, kommuner, fonde eller investorer.

Men vi har ikke en standardiseret model for, hvordan man måler investeringers sociale afkast eller værdiskabelse. Det betyder, at det er svært at sætte mål for den forskel eller impact, som er formålet.

Når gevinsterne ikke kan kvantificeres, kan man ikke med autoritet sige, hvor vi får mest for pengene.

Anne Kjær Skovgaard
Udviklingschef, Den Sociale Kapitalfond

Det gør det også tricky at sammenligne resultater på tværs af sociale indsatser.

Og hvis sociale investeringer – også i socialøkonomi – skal komme til at virke i større skala, kræver det, at værdien kan dokumenteres på en måde, som er til at håndtere, også når teorien rammer praksis.

200 internationale bud
Når gevinsterne ikke kan kvantificeres, kan man ikke med autoritet sige, hvor vi får mest for pengene. Det problem slås vi ikke kun med i Danmark – diskussionen er international.

Og der er mange bud på metoder. På nuværende tidspunkt eksisterer der internationalt mere end 200 bud på, hvordan man kan beregne Social Return on Investment (SROI).

Det gør det for det første svært for den enkelte aktør at finde hoved og hale. Og for det andet: Selv når beregningen ligger der, er der lang vej til målet. For hvad bygger det tal på? Kan vi have tillid til beregningen, og hvis der er regnet på pærer, hvordan sammenligner vi så med de andre, der regner på æbler?

Dertil kommer, at langt de fleste modeller er meget krævende at bruge, og særligt de danske tilgange fokuserer primært på økonomisk output og dermed ikke på, hvad effekterne er for borgeren. Det er selvfølgelig fordi det, i sagens natur, er nemmere at måle på overførsler og skatteindbetalinger end på livskvalitet.

Ny online beregner introduceres
Men ambitionen må være der.

Vi skal bruge en simpel model, som både tæller for eksempel løn og overførsler, lægebesøg og fængselsdomme, trivsel og livskvalitet.

Og de første skridt er taget. TrygFonden og Danmarks Statistik gennemførte i 2016 den første brede måling af livskvalitet blandt 42.500 danskere. Bygges der videre på den vej, giver det muligheder. På samme tid giver udviklingen i den teknologi, de fleste af os har i lommen og ’taler med’ mange gange om dagen, også håb. Begge dele er veje til data om de gevinster, som markedet ikke umiddelbart kan fortælle os noget om.

Men der er et stykke vej endnu til sådan en model. I første omgang arbejder vi i Den Sociale Kapitalfond sammen med en række myndigheder, kommuner og fonde om at udnytte registerdata til at vise samfundsøkonomiske effekter af, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Og i år lancerer vi en prototype på en online beregner, som med få klik kan give en virksomhed et kvalificeret tal på, hvad det betyder for samfundsøkonomien, at man har ansat for eksempel Peter, som er nyløsladt fra fængslet.

Fremtiden for socialøkonomi afhænger (også) af vores evne til at sætte tal på værdien. Heldigvis bliver mulighederne bedre og bedre.