”Det er ikke en kommunal opgave at formidle kontaktannoncer mellem borgerne”

Godmorgen og velkommen til en højhastighedsoverflyvning af begivenhederne i civilsamfundet i den forgangne uge.

Det var en kort arbejdsuge, så det er begrænset, hvor mange gode gerninger – og ulykker – I har nået at lave.

Men helt fladt har I ikke ligget.

Lad os starte med den historie, der har leveret overskriften til denne uges overblik.

Det er Berlingske, der fortæller om internetportalen Boblberg, hvor borgere kan finde hinanden og aftale fritidsaktiviteter.

15 kommuner har købt sig adgang til portalen – heriblandt Københavns Kommune, hvor direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen Thomas Jakobsen siger:

”Vi er store tilhængere af, at københavnerne engagerer hinanden, og at de tager hånd om deres egne institutioner og foreninger. Vi går efter en gevinst, der handler om at skabe endnu flere fællesskaber i København og gøre møder på tværs af byen mere tilgængelige.”

Det falder imidlertid Liberal Alliance for brystet. Partiet mener ikke, det er en kommunal opgave at knytte bånd mellem borgere. 

”Det her er det seneste eksempel på en række fjollede kampagner, som Københavns Kommune laver, hvor de blander sig i borgernes liv. Stop rygning! Tæl dine æg! Tjek din sædkvalitet! Det er ikke en kommunal opgave at formidle kontaktannoncer mellem borgerne. Det kan de ordne selv,” siger LA's spidskandidat i kommunen, Alex Vanopslagh, til Berlingske. Det kræver abonnement at læse artiklen. 

Frivillige gnaver sig ind til kernen
Mens kommunerne skaber fællesskaber, er de frivillige godt i gang med at løse velfærdens kerneopgaver.

Det viser en rundspørge, som Center for Offentlig Kompetenceudvikling har foretaget af to omgange. Første gang var i 2013, og nu i 2017 har COK stillet de samme spørgsmål om brugen af frivillige til 162 ledere og medarbejdere fra i alt 62 kommuner. Og svarene viser, at de frivillige ikke længere leverer hygge og socialt samvær.

”Vi kan konstatere en markant stigning i for eksempel planlægningsopgaver og madlavning – altså opgaver, hvor de frivillige indgår i selve løsningen af kerneopgaven,” siger Jeanet Hardis, chefkonsulent i COK, i artiklen her på netmediet DenOffentlige.dk

I fagbevægelsen er begejstringen for det frivillige arbejde til at overse. Så der var da heller ingen røde roser til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da han tidligere på ugen rakte hånden frem til ledige, der gerne vil arbejde frivilligt.

Ministeren forlænger den såkaldte 15 timers-regel, der giver ledige lov at arbejde frivilligt 15 timer om ugen i stedet for kun fire – uden at det går ud over deres ydelser. Ordningen var ellers udløbet i marts. Og det passede LO strålende, må man forstå på næstformand Ejner K. Holst.

"Det er da sympatisk, at man gerne vil styrke frivilligheden, og jeg forstår da godt de gode hjerters klub. Men der er altså nogle store problemer ved det her," siger han i artiklen her.

Dyre lærepenge i Fondsdanmark
I Fondsdanmark har man stadig ikke rystet forløbet omkring L71 helt af sig.

L71, må vi hellere lige indskyde, var den lov, der efter megen polemik og rødglødende regnemaskiner sænkede fondenes konsolideringsfradrag fra 25 til 4 procent.

Indgrebet blev mødt med lige dele vantro og vrede i fondsverdenen. Men der er ingen garanti mod, at noget tilsvarende kan ske igen, pointerer kommunikationschef i Novo Nordisk Fonden Steffen Lüders i dette interview med Danmarks Fonde. For han ser tegn på, at politikerne på Christiansborg stadig ikke har tilstrækkelig dyb forståelse for fondenes rammevilkår.

”Her har vi en opgave foran os. Jeg mener, det er en kollektiv opgave for de større fonde og for fondseksperter at sørge for at øge forståelsen for, hvad der er de bedste rammevilkår for fondene. Det der skete omkring L71 kan ske igen, hvis vi ikke er tilstrækkeligt dygtige til at skabe den forståelse hos beslutningstagerne,” siger han her.

Danmarks Fonde er også leveringsdygtig i historien om, at mange fonde betaler dyrt for tvivlsom bankrådgivning.

Det er den klassiske historie om banker, der tager penge for uvildig investeringsrådgivning og derefter anbefaler deres egne investeringsprodukter.

Danmarks Fonde har gennemgået en række regnskaber og har fundet eksempler på, at fonde betaler dobbelt op for rådgivningen.

En af de fonde, der har lært lektien, er Knud & Dagny Andresens Fond. I artiklen, du kan læse her, siger bestyrelsesformand Casper Moltke-Leth:

”Jeg er ikke i tvivl om, at mange mindre fonde ender med at betale dobbelte omkostninger i banken. Det gjorde vi også i en årrække, indtil vi fik hjælp fra en ekstern og uafhængig inve­ste­ringsrådgiver, der havde kendskab til de strukturer i bankerne.”

Tilbage til fremtiden 
En anden fond, der har lært af fortidens fejltagelser, er Poul Due Jensens Fond.

I gamle dage – som ikke er så forfærdelig længe siden – var der noget spredt fægtning over fondens uddelinger. Og effekten var da også til at overse.

”Vi fandt ud af, at mange af dem, som havde fået midler, måske ikke 100 procent havde brugt midlerne til det, de skulle. Og hvis vi spurgte, hvordan det gik, fik vi ikke rigtig noget svar,” fortæller direktør Christian Hartvig. I dette interview på Altinget fortæller han, hvordan fonden har arbejdet med at forny sin strategi og er blevet markant mere målrettet.

Det har været en lang vej tilbage til fortiden for at finde fremtiden. Og artiklen her er da også lidt af en mundfuld, men værd at kaste et blik på, hvis du er syg med strategi.

Og apropos effekt. Bryan Dufour Institute of Labour Economics and Industrial Sociology i Frankrig er gået på jagt efter effekten af socialøkonomiske virksomheders aktiviteter i Danmark.

I studiet vil han dels undersøge, hvordan virksomhederne selv måler på deres effekt, men også hvordan offentlige myndigheder bruger effektmåling, skriver Sociale Entreprenører i Danmark her.

Det er også Sociale Entreprenører i Danmark, der kan berette om delstaten Syd Australien, som netop har taget sociale obligationer i brug i kampen mod hjemløshed.

Delstaten har udstedt sin første social impact bond på 9 millioner australske dollars, svarende til cirka 47 millioner kroner.

Projektet løber over knap 8 år og skal skaffe bolig til 600 mennesker i Sydney, Adelaide og Melbourne. Igennem sideløbende indsatser skal der opnås færre indlæggelser, færre fængselsdomme og mindre brug af offentlige ydelser til de hjemløse.

Det kan du læse mere om her.

Og så har Kvinfo – midt i det politiske stormvejr – fået ny direktør. Det er en gammel kending fra NGO-verdenen, nemlig den tidligere direktør for AIDS-Fondet og generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd Henriette Laursen. Det kan du læse mere om her. 

Så skraber vi bunden
Vi nærmer os enden. Det markerer vi med en historie om noget, vi kunne kalde bundforskning!

Godt så!

Det handler ganske enkelt om, at de to professorer ph.d. Claus Lindbjerg Andersen fra Aarhus Universitet og Søren Laurberg fra Aarhus Universitetshospital har modtaget 15 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Pengene skal de bruge til at forske i, hvordan man kan forbedre behandlingen af tarmkræft. Det skal ske ved hjælp af en målemetode, der kan opdage, om der er tarmkræft-DNA i blodet hos tidligere opererede patienter.

Det er Kristeligt Dagblad, der bringer historien, men avisen har ikke lagt den på nettet.

Årsregnskabets time
Vi er kommet til regnskabsaflæggelsen. Og det bliver primært Bestseller Foundation, vi kigger i kortene i denne uge.

Fonden kom ud af 2016 med et velvoksent overskud på 36 millioner kroner, som er røget direkte i egenkapitalen, der nu udgør knap 80 millioner.

Mest interessant er, at fonden i årets løb har øget sine impact investeringer og skudt aktie- og lånekapital på i alt 14,4 millioner kroner ind i fire projekter, som den tror på bliver bæredygtige forretninger.

Derimod har donationerne været begrænsede. Lidt over halvanden millioner kroner har fonden delt ud i 2016. Og det billede bliver det samme i år, hvor fonden forventer at øge sine impact investeringer væsentligt, mens donationerne vil stige minimalt.

Vi skal også lige nå Leo Fondet, som i 2016 havde et overskud på 722 millioner kroner - lidt mere end året før. I løbet af året uddelte fonden 85,3 millioner kroner til i alt 25 projekter - heriblandt den største enkeltstående donation i fondens historie på 40 millioner kroner over ti år til forskningscentret LEO Foundation Center for Cutaneous Drug Delivery ved Københavns Universitet. 

Ugen, der kommer
Der bliver masser af arrangementer over hele landet i den kommende uge. For mandag starter kampagnen Danmark Spiser Sammen 2017, der varer hele ugen. Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag. Og på deres hjemmeside kan du finde arrangementer i dit område.

Tirsdag klokken 15 holder Line Barfod et oplæg for dig, der overvejer at starte en socialøkonomisk virksomhed. Hun vil fortælle, hvilke virksomhedsformer der er mest egnede til hvad. Det sker hos KPH Volume på Enghavevej 80-82, 3. sal i København.

Vi skal også omkring et par af de runde. Eller i hvert fald en rund og en halvrund. Mandag fylder kommunikationschef i Blå Kors Thomas Røddik Korneliussen 50. Jacob Stærk Jacobsen, kommunikationschef i SOS Børnebyerne, er endnu kun er nået til de 35. Men det skal nok ændre sig med tiden.

Nu har vi ikke mere at byde på for denne uge.

Men hvis I lover at holde et højt aktivitetsniveau i den nye uge, så lover vi til gengæld at skrive om jeres foretagsomhed, når det igen bliver mandag.