Jura-eksperter: Kommuner og sociale virksomheder kan sagtens danse tæt

BENSPÆND: Der er rig mulighed for, at sociale virksomheder kan løse flere opgaver i kommunerne, fastslår juridiske eksperter. Politikerne skal sende et klarere signal om, at de vil socialøkomomien, mener rådmand.

Kommuner kan sagtens lægge flere opgaver ud til socialøkonomiske virksomheder – uden at komme på kant med loven. Sådan lyder det fra eksperter i debatter om socialøkonomi på Folkemødet.

“Der er intet lovgivningsmæssigt, der står i vejen for, at kommuner kan inddrage socialøkonomiske virksomheder i udbuddene,” siger Henrik Græsdal, der er advokat hos Ellmann.

Han mener, at loven giver så frie rammer, at det reelt kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad socioøkonomiske virksomheder kan byde ind med i kommunerne.

“Jeg vil gå så langt som til at sige: Man kan komme med en hvilken som helst idé eller konstruktion, og så kan jeg finde hjemmel til, at det kan lade sig gøre,” siger Henrik Græsdal.

Han bliver bakket op af Andreas Christensen, der er er partner i advokatfirmaet Horten. Han mener, at kommunerne ofte tænker i kasser og fortolker loven for restriktivt.

“Der er intet til hinder for, at man skruer sit udbud sammen på en måde, så man ikke ser isoleret på, hvad det koster at få en socialøkonomisk virksomhed til at stå for rengøringen på biblioteket, men også på, hvad det for eksempel koster på en anden budgetpost at have borgere, der står uden for arbejdsmarkedet,” siger han.

Det er en misforståelse, at kommunerne nødvendigvis skal vælge den billigste leverandør, der yder det.

“Der er ingen, der siger, at prisen skal være det tungeste kriterie i et udbud. Man kan godt skrue udbuddet sammen, så det flugter med de politiske ønsker,” siger han.

Aben er hos politikerne
I Københavns Kommune oplever børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V), at den gode vilje er til stede hos udbudsjuristerne, men at paragraffer og vedtægter ofte står i vejen.

“Når jeg diskuterer problemerne med mine embedsmænd, plejer jeg at spørge: Kan jeg komme i fængsel, hvis vi gør det sådan her? Og det siger de så nogle gange ja til,” siger hun.

Alligevel gør det indtryk, at eksperter så klokkeklart markerer, at det ikke er juraen, der står i vejen for øget kommunal omfavnelse af socialøkonomien.

“Selvfølgelig skal embedsmændene ikke bringe økonomien eller politikerne ud, hvor vi ikke kan bunde. Men jeg vil rigtig gerne gå hjem og spørge mine embedsmænd, om ikke vi skulle vove et øje og se, om vi kan være lidt mere friske. Måske kan vi give en lille smule mere los og file nogle af udbuddene lidt til. Det løfte vil jeg gerne give,” siger Pia Allerslev.

Rådmand i Odense Kommune Brian Skov Nielsen (Ø) mener, at politikerne må træde i karakter og sende et klarere signal om, at man vil socialøkonomien.

“Det er ikke embedsværket, der er problemet. Mine embedsfolk er gode til at kræve økologi og social ansvarlighed fra leverandører til kommunen, når bare de har fået en klar politisk besked på det. Så fejlen kan kun ligge hos politikerne,” siger han.

“Problemet er måske, at når man stiller den slags krav, må det koste mere. Og så er spørgsmålet, om man politisk er villig til at betale prisen,” fortsætter Brian Skov Nielsen.

Og her kan nøglen være ikke at have en alt for snæver forståelse af, hvilken vare den socialøkonomiske virksomhed leverer. Det mener Jørgen Skovhus Haunstrup, som er beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune.

“Hvis man alene ser på prisen for den ydelse, som den socialøkonomiske virksomhed leverer, kan de ikke altid konkurrere med kommercielle aktører. Men hvis man også beregner en pris for den sociale inklusion, de bidrager med, begynder det pludselig at blive rentabelt,” siger han.

,

Forrige artikel VIDEO: Redaktørens Folkemøde-guide for civile nørder VIDEO: Redaktørens Folkemøde-guide for civile nørder Næste artikel Hver tredje store erhvervsfond tier om direktørens løn Hver tredje store erhvervsfond tier om direktørens løn