En lidt for frisk fakturering, alternativ økonomistyring og (endnu) en redningskrans til rederiet

Snapsen er nedsvælget, silden er svømmet, og påskeharen er vendt hjem til der, hvor påskeharer nu samler kræfter resten af året efter fem dages spredt æglægning i turbofart.

Så velkommen tilbage på arbejde. Og tillykke med at du endnu engang overlevede påskens mange ritualer.

Påsken markerer som bekendt Jesu død og opstandelse.

Og opstandelse har der også været i civilsamfundet her omkring påsken omend af en lidt anden karakter end den, der prægede Golgata og omegn for et par tusinde år siden.

Det er finanser og deres anvendelse, vi skal beskæftige os med i hovedparten af dette overblik.

Vi starter med advokaten Christian Harlang, som for fjerde gang er blevet tildelt en bøde for at opføre sig i strid med god advokatskik.

Denne gang er der tale om en tillægsbøde på 50.000 kroner fra Advokatnævnet, som mente, at Christian Harlang havde været lige frisk nok med fakturaerne, da han afkrævede en fond en regning på 4,1 millioner kroner for at føre en sag ved Højesteret. Hans arbejde var kun 750.000 kroner værd, vurderer Advokatnævnet.

Christian Harlang var både bestyrer for fonden og sad i dens bestyrelse, selv om resten af bestyrelsen gerne ville af med ham.

Christian Harlang selv er helt uenig i afgørelsen fra Advokatnævnet og mener, at han er udsat for politisk forfølgelse.

“Man kunne kalde det magtfordrejning, og det vil jeg også kalde det,” siger Christian Harlang her til Politiken. Advokaten oplyser også, at han har indbragt afgørelsen for retten.

Høj søgang i bogholderiet
Det der med penge er også noget svært noget. Spørg bare i Alternativet, hvor det har knebet med at holde balance i indtægter og udgifter.

I 2016 fossede pengene ud af partikassen. Og Alternativet endte med et underskud på 600.000 kroner. Men i virkeligheden er resultatet endnu værre. For dertil kan man lægge 800.000 kroner, som skulle have været sparet op til næste valgkamp. Og dermed bliver det samlede minus på 1,4 millioner kroner, skriver Ekstra Bladet her.

Det er ikke udgifter til grønt tyl, der har belastet økonomien, men blandt andet partiets landsmøde og deltagelsen i Folkemødet sidste år. I begge tilfælde blev budgettet overskredet med 200.000 kroner.

Nilas Bay-Foged fra Alternativets hovedbestyrelse forklarer, at organisationen har været i en rasende udvikling, og det har kostet. Men grundlæggende er økonomien i Alternativet sund. Men direkte adspurgt, om der bliver strammet op på økonomistyringen svarer han:

“Den korte version er ja. Der er rigtig meget under opbygning i organisationen, vi kan bygge videre på. Og ja, økonomistyringen bliver prioriteret mere stramt.” 

Og det er ikke kun hos Kaptajn Elbæk og hans besætning, det sejler. Det har det gjort i årevis for det fondsejede rederi J. Lauritzen, som ikke rigtig kan få forretningen til at give overskud.

Nu har fonden igen måtte skyde penge i tørlastrederiet – denne gang for at slippe af med rederiets utålmodige norske kreditorer.

Obligationsejerne forkastede en finansieringsplan, og herefter trådte Lauritzen Fonden til og betalte deres lån på en halv milliard norske kroner ud, skriver det maritime medie Søfart.

Rederiets administrerende direktør, Mads Peter Zacho, er glad for redningskransen.

“Den nye aftale vil styrke vores finanser betragteligt og nedbringe vores omkostninger til gæld. Vi sætter stor pris på den tillid, som Lauritzen Fonden og vores vigtigste långivere har vist os ved at finde frem til denne løsning,” siger han til Søfart.

En anden fond er derimod kommet i smult vande.

Det er fonden Wonderful Copenhagen, som stod for at afholde det internationale grandprix i København i 2014. Det stort opsatte show endte ellers med en gevaldig økonomisk øretæve på 20 millioner kroner til fonden. Men efter to år med spareøvelser, en spritny bestyrelse og en ny direktør er fonden tilbage i plus, skriver TV 2.

Ifølge regnskabet er der gennemført besparelser for 9,5 millioner kroner i 2015 og 13 millioner i 2016. Det betyder, at fonden har givet overskud, der er hældt direkte i egenkapitalen, som nu udgør 1,6 millioner kroner.

En donation, hvis lige aldrig er set
Og så er der steder, hvor man har så mange penge, at man giver dem væk. Novo Nordisk Fonden, for eksempel.

Her skal en donation, der ifølge erhvervsmediet Finans er så stor, at dens lige aldrig er set her til lands, kickstarte et dansk biotek-eventyr. Og det hele vil være centreret omkring én stor bygning i tilknytning til en af de store danske forskningsinstitutioner.

Ifølge Finans vil bygningen blandt andet indeholde et science academy, hvor forskning bliver til patenter og gjort klar til kommerciel brug.

Planerne vækker ikke overraskende jubel i den danske biotek-branche.

“Vi mangler simpelthen et lokomotiv i Danmark, som kan trække noget af forskningen ind og skabe nye virksomheder,” siger Martin Bonde, formand for brancheorganisationen Dansk Biotek, i denne artikel, som kan læses, hvis du abonnerer på Jyllands-Posten.

Ude i verden bliver der også ruttet med milliarderne, men ikke kun i form af donationer.

Darren Walker, som er præsident for en af de absolut største fonde i USA, Ford Foundations, har netop annonceret, at fonden vil begive sig ud i såkaldt mission related investments. Det vil sige at forfølge fondens formål ikke bare gennem donationer, men også gennem de investeringer, fonden gør for at forrente sin formue.

I første omgang har fonden sat 1 milliard dollars af over de kommende ti år, men det stopper næppe der.

“Vi tror på, at mission related investment er det næste store redskab, der skal tages i brug for at skabe social forandring i filantropien,” skriver Darren Walker her.

Den amerikanske fondsboss er ikke alene om det tankesæt. For et halvt års tid siden interviewede vi Anders Lyngaa Kristoffersen fra Villum Fonden, som også bevæger sig i den retning. Og endda tror på, at det er muligt at få et højt økonomisk og miljømæssigt afkast på samme tid. Det interview kan du læse her.

Balladen om et dødt popikon
Inden vi forlader fondsverdenen, skal vi lige hilse på ham her:

Igennem hele sit liv var Hans Musikalske Højhed HMH Prince en kontroversiel figur. Og selv i efterlivet formår han at lave rav i den. For i 1984 lavede den ligeledes kontroversielle kunstner Andy Warhol et af sine famøse silketryk af Prince. Forlægget var et billede taget af fotografen Lynn Goldsmith tre år tidligere.

Nu er Goldsmith og fonden, der varetager Andy Warhols rettigheder, kommet op at slås om Prince. Eller mere præcist om rettighederne til det fotografi, der blev til silketrykket.

Fotografen har nemlig krævet et substantielt beløb som erstatning for, at Andy Warhol har brugt hendes billede. Og fonden har til gengæld lagt sag an mod fotografen, fordi den mener, at hun har gang i en grum omgang pengeafpresning.

Fonden vil nu have rettens ord for, at Andy Warhols silketryk er selvstændige kunstværker. Og så mener den i øvrigt, at sagen er forældet, og at det er helt utroværdigt, at fotografen først nu er blevet opmærksom på maleriets eksistens.

Det er mediet Artnet News, som har de slibrige detaljer om det celebre slagsmål. Du kan læse mere her og her.

Frivilligheden får frit løb
Nu skal det hele jo ikke gå op i finansielle finurligheder og kunstneriske kamphandlinger. For i det fynske fylder frivilligheden fantastisk meget for tiden.

Lad os komme til historierne, inden vi løber tør for f’er.

Det er fyens.dk, der forlyster de fynske fritænkere med en serie af fortællinger om frivillighed – senest om frikommuner, der vil sætte de frivillige fri.

Et frikommunenetværk med blandt andre Assens, Holbæk, Aarhus og Nordfyn, er klar med ansøgninger, der skal gøre det muligt for modtagere af dagpenge og efterløn at arbejde frivilligt i op til 15 timer om ugen og ikke bare de fire timer, de har ret til ifølge loven, skriver avisen her.

Og fyens.dk fylder lidt mere på i historien her om Nordfyns Kommune på frihjul. 

Årsregnskabets time
Og så tilbage til pengene. Det er immervæk dem, der får verden til at dreje rundt.

Der er et fint produktionsflow i regnskabsafdelingerne, som i disse dage spytter årsregnskaber ud i en lind strøm. Så lad os komme igang:

Nordea-Fonden uddelte sidste år knap 588 millioner kroner til i alt 1377 projekter. Fonden kom ud af året med et overskud på knap 1,2 milliarder kroner. Det er lidt mindre end året før, men alligevel nok til at øge egenkapitalen med knap 600 millioner kroner til lidt over 13 milliarder.

Spar Nord Fonden uddelte i det forgangne år lidt mere end 32 millioner kroner. Resten af årets overskud på 532 millioner røg i kassen, og en del af beløbet blev reserveret til fremtidige uddelinger.

Også Carlsbergfondet har aflagt regnskab og kom ud af 2016 med et overskud på 325 millioner kroner. Men det var før årets uddelinger på næsten en halv milliard kroner, primært til forskning.

GF Fonden har i 2016 uddelt knap en million kroner til projekter, der skal forbedre trafiksikkerheden. Som følge af det er fonden kommet ud med et planlagt underskud på 300.000 kroner.

Ugen, der kommer
Vi skal lige nå at kigge på den kommende uge, inden vi lukker og slukker.

Torsdag afholder Ingerfair et såkaldt to-go-seminar om rekruttering af frivillige. Det foregår i SoHo på Flæsketorvet 68 i København fra klokken 8.30 til 10. Og har du ikke fået nok, kan du tage til Aarhus og nappe seminaret ugen efter, nærmere bestemt den 26. april fra 8.30 til 10 i Marselisborg Centret. Tilmelding er nødvendig.

Nu har vi ikke mere at byde på. Den civile overblikkenslager siger tak for dennegang og lover at genopstå om en lille uges tid. Hvis I opfører jer pænt.