Debat

FBSA: Byggeriet bør inviteres med i nyt dialogforum

DEBAT: Erhvervs- og Vækstministeren har etableret et nyt dialogforum for samfundsansvar uden at invitere byggeriet. Det er en skam, skriver Bestyrelsesformand i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Palle Adamsen.

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er unik på grund af dens samarbejde om samfundsansvar på tværs af en branches værdikæde, skrive Palle Adamsen.
Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er unik på grund af dens samarbejde om samfundsansvar på tværs af en branches værdikæde, skrive Palle Adamsen.Foto: Pressefoto
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Palle Adamsen
Bestyrelsesformand, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har lanceret et Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. Det er godt med fokus på betydningen af samfundsansvar for udviklingen af dansk erhvervsliv, men jeg savner, at byggeriet – og særskilt at Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar – er repræsenteret.

Unikt branchesamarbejde
Da Bygherreforeningen og Realdania tog initiativ til at stifte Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar i 2014, bemærkede tidligere Novo Nordisk CEO Mads Øvlisen, at et sådant samarbejde om samfundsansvar på tværs af en branches værdikæde er enestående – også globalt set. Det er store, men velbegrundede ord fra et tidligere bestyrelsesmedlem i FN's Global Compact.

Det er nemlig ikke hver dag, at en samlet branche står sammen om fælles principper for samfundsansvar, så der kan skabes en sektor med bæredygtige løsninger, ordentlige arbejdsforhold, uddannelsesansvar og fair forretning. Medlemskredsen, som pt. tæller knapt 100 medlemmer, består af de vigtigste aktører omkring et bygge- og anlægsprojekt, det vil sige bygherrerne, rådgiverne og entreprenørerne. Ved at bringe disse parter sammen er det muligt at skabe løsninger, som kan bruges i alle dele af sektoren.

Når det er oplagt, at ejendoms-, bygge- og anlægssektoren burde have været repræsenteret i dialogforummet med foreningen, skyldes det ikke kun den unikke samarbejdsform, men også at sektoren fylder overordentlig meget i samfundsøkonomien.

Palle Adamsen
Bestyrelsesformand i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

En stor del af samfundsøkonomien
Foreningen danner ramme for at drøfte en række af byggeriets vanskeligste udfordringer som karteldannelse, social dumping, dialog og kontrol med leverandører, bæredygtige materialer, certificeringsordninger, lærlinge og praktikanter med videre. Foreningens fundament er et charter, der gennem seks principper konkretiserer, hvad samfundsansvar betyder i danske bygge- og anlægsprojekter.

Når det er oplagt, at ejendoms-, bygge- og anlægssektoren burde have været repræsenteret i dialogforummet med foreningen, skyldes det ikke kun den unikke samarbejdsform, men også at sektoren fylder overordentlig meget i samfundsøkonomien – samlet omkring 200 milliarder kroner årligt – og aktuelt bidrager med løsninger på både sociale, kulturelle samt klima- og energimæssige udfordringer.

På den baggrund har jeg opfordret ministeren til at inddrage foreningen i dialogforummets arbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00