Firmaer kritiserer social mærkningsordning: Vi får kun ulemper, ingen fordele

Fordelene er for få og små. Ulemperne er for store.

Den et år gamle statslige registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder får krasse ord med på vejen fra firmaer, som ellers skulle have gavn af ordningen.

”Man er nødt til at gentænke ordningen. Hvis ikke man gør det, bliver ordningen ikke en succes. Og det er ærgerligt. For man har fat i noget af det rigtige,” siger Stefan Nyvang Kringelbach, direktør i FA Stillads.

Klik her for at læse artiklen: Stilladsbossen Stefan: Det er jo helt gak!

Kritikken bliver fremsat i en evaluering af et vækstprogram under Den Sociale Kapitalfond for etablerede socialøkonomiske virksomheder. Og selvom det kun er en lille håndfuld virksomheder, der svinger krabasken, er der grund til at slå ørerne ud. Det mener chefkonsulent hos Teknologisk Institut John René Keller Lauritzen, som har foretaget evalueringen.

”Udsagnene kommer på virksomhedernes eget initiativ, uden at vi har spurgt til det. Som evaluatorer tillægger vi det ekstra værdi,” siger han.

Det er to punkter, der vækker firmaernes harme:

• Kommunerne bruger ordningen for lidt. Derfor er der ingen fordele ved at lade sig registrere.
• Der er loft over, hvor stor en del af overskuddet virksomhederne må udbetale til ejerne.

Svært at finde investorer
Om det første punkt siger evaluator John René Keller Lauritzen, at gevinsten ved at lade sig registrere hidtil har været ikke-eksisterende.

”Virksomhederne skal have nogle kontante fordele af det, og de har simpelthen ikke været der,” siger han.

Citat fra midtvejsevaluering af Det Sociale Vækstprogram under Den Sociale Kapitalfond.

Ulemperne kan han derimod godt få øje på – både i form af det manglende overskud til ejerne og især, fordi overskudsloftet gør det ekstra svært at skaffe penge fra investorer.

”Det gør det vanskeligt at tiltrække kapital. 'Du må gerne investere i os, men der er loft over, hvor meget du må tjene på investeringen'. Det snævrer feltet af investorer meget ind,” siger John René Keller Lauritzen.

Han pointerer, at man godt kan være god til at tjene penge og have et godt hjerte samtidig. Men den type virksomheder giver ordningen ikke plads til. Og det kan på sigt blive et problem for kommunerne, mener han.

”Der kan jo sidde en virksomhed, som gerne vil tjene penge, men som også er god til at få svage ledige i arbejde,” siger han og fortsætter:

”Og hvis man så reserverer opgaven til en virksomhed, der falder ind under de nuværende krav, risikerer man, at man ikke får den bedste virksomhed til opgaven – og heller ikke den virksomhed, som er bedst til at tage et socialt ansvar.”

For samfundet – ikke aktionærerne
I socialøkonomiske kredse bliver kritikken af de økonomiske krav i registreringsordningen hældt ned af brættet.

”Formålet med socialøkonomiske virksomheder er jo, at du arbejder til gavn for samfundet. Og hvis det, man ønsker, er muligheden for at få en meget stor personlig formue ud af det, så skal man ikke vælge at blive registreret socialøkonomisk virksomhed,” siger advokat og medlem af regeringens Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst Line Barfod. Hun tilføjer:

”Hvis nogen kan få særlige fordele og bagefter tjene en masse penge på det, bliver det meget svært at forklare.”

Citat fra midtvejsevaluering af Det Sociale Vækstprogram under Den Sociale Kapitalfond.

Tilsvarende uenig er Susanne Westhausen, direktør i arbejdsgiver- og interesseorganisationen Kooperationen, der blandt andet organiserer socialøkonomiske virksomheder.

”Jeg er lodret uenig i præmissen. Vi skal selvfølgelig tjene penge – men det er ikke af hensyn til aktionærer. Det er for at løse problemer og skabe arbejdspladser. Der eksisterer simpelthen nogle andre drivere end de økonomiske,” siger hun.

Og Jon Krog, som er direktør i en anden af områdets brancheforeninger, Selveje Danmark, siger:

”Jeg har al mulig respekt for ønsket om at trække profit ud. Det hører bare til en anden virksomhedsform. Det er jo lidt som at komme til afdansningsbal og ærgre sig over, at der ikke bliver spillet fodbold. Hvis det var det, man ville, skulle man jo være gået til fodbold i stedet.”

Citat fra midtvejsevaluering af Det Sociale Vækstprogram under Den Sociale Kapitalfond.

Jon Krog medgiver dog, at overskudsloftet gør det svært at skaffe kapital til virksomheden.

”Det er jo rigtigt, at det kan være vanskeligt at tiltrække investorer, hvis man ikke kan sikre dem et substantielt afkast,” siger han, men tilføjer dog, at der er et stigende antal investorer, som gerne vil skyde penge i sociale formål.

Kommer tid, kommer råd
Mere imødekommende toner lyder der i forhold til kritikken af de manglende gevinster ved ordningen.

”Jeg kan sagtens forstå, at de er utålmodige i forhold til, at der skal følge nogle flere fordele med registreringsordningen. Men jeg tror, det tager tid – ligesom med økologien. Da man indførte Ø-mærket, kom efterspørgslen heller ikke fra dag et. Det tog en del år, men jeg vil gerne arbejde for, at der hurtigt kommer flere fordele,” siger Line Barfod.

Susanne Westhausen medgiver, at fordelene ved at lade sig registrere lige nu er begrænsede. Alligevel maner hun til besindighed.

”Kommer tid, kommer råd. Og vi kan ikke gøre det her hurtigt. Vi skal have det statslige apparat og kommunerne til at ville det,” siger Susanne Westhausen.

Hun henviser til, at den nye udbudslov giver kommunerne mulighed for at reservere kontrakter til virksomheder, der lever op til kravene i registreringsordningen.

”Kommunerne hungrer efter at finde ud af, hvordan de kan bruge udbudsloven. Så i løbet af 2016 forestiller jeg mig, at situationen bliver anderledes,” siger Susanne Westhausen.

Også Jon Krog henviser til de nye udbudsregler og påpeger, at de endnu ikke er indarbejdet i kommunernes indkøbspolitikker.

”Der er nogle uafprøvede muligheder, som giver et enormt potentiale, hvis kommunerne bruger dem,” siger han.

Jon Krog understreger dog, at situationen skal ændre sig.

”Hvis der på den lidt længere bane ikke er fordele, og kunderne er ligeglade med, at man er registreret, så er ordningen værdiløs. Men det bygger på den præmis, at der ikke er nogen fordele. Og det skal der være. Det er vi en del, der arbejder på,” siger han.

Ordningen skaber gennemsigtighed
Og kommunerne vil gerne tage socialøkonomiske hensyn. Det bedyrer kontorchef i KL's Center for Vækst og Beskæftigelse Niels Arendt Nielsen.

”Mange kommuner vil gerne tage socialøkonomiske hensyn i deres udbud og indkøb. Men det er ikke så nemt i praksis. Dels fordi der ikke findes socialøkonomiske leverandører af alle de produkter og ydelser, som en kommune efterspørger; dels fordi der er en række andre regler og hensyn til stede, når kommunerne køber ind,” siger han.

For kommunerne er er registreringsordningen et klart aktiv, fortæller Niels Arendt Nielsen.

”Med registreringsordningen bliver det mere gennemskueligt for kommunerne, hvilke virksomheder der lever op til kriterierne. Det er en klar fordel, når der skal indgås nye samarbejder.”

Hvem skal være socialøkonomiske i fremtiden?
I Den Sociale Kapitalfond, som har bestilt evalueringen, lytter direktør Lars Jannick Johansen til virksomhedernes bekymringer.

”Det er en kritik, som, jeg mener, man skal tage alvorligt og tænke ind i evalueringen af ordningen. For risikoen er, at ordningen reelt bliver for de selvejende institutioner og for de virksomheder, som sælger til det offentlige – og vel at mærke tror på, at det offentlige går op i, at man efterlever kravene i ordningen,” siger han.

Lars Jannick Johansen mener, at virksomhedernes udsagn lægger op til eftertanke.

”Jeg synes, man skal vurdere, hvem man gerne vil have skal være socialøkonomiske i fremtiden. For en hovedårsag til, at vi overhovedet har fået socialøkonomi på dagsordenen de senere år, er jo netop ønsket om at få flere virksomheder, der ser det som en kerneopgave at bidrage til at løse sociale problemer og komme med nye spændende bud på løsninger,” siger han.