Folkemøderekord, samskabelsespalaver og filantropi i det postfaktuelle samfund

Godmorgen, og velkommen til ugens civile overblik, der i effektiviseringens hellige navn bliver holdt kort og stramt. I denne uge i hvert fald. Så vil tiden vise, hvad vi holder helligt i næste uge. Også helligdomme er påvirket af tidernes omskiftelighed.

Videnskabsfestivalen Bloom i Søndermarken på Frederiksberg er afblomstret efter to dages videnskabelig debat og formidling. 

Læger Uden Grænser samlede ind til foreningens arbejde – i stærk konkurrence med den eftertragtede sommersol. 

"Vi har haft omkring 5000 mennesker på gaden. Men vi har været oppe imod en forlænget weekend med høj sol. Måske faktisk den første rigtige sommerweekend i år. Så der er mange, der ikke har været hjemme. Det har påvirket resultatet," siger foreningens direktør Jesper H. Brix. 

Resultatet blev 6 millioner kroner, og det er samme niveau som sidste år. 

Og på Bornholm nærmer civilsamfundets sommerfest, Folkemødet, sig. Og det tegner til at blive et overflødighedshorn af debatter, events og happenings. Mere end 3.100 arrangementer er allerede annonceret her mere end to uger inden, den politiske festival starter. Og det er mere end sidste års rekord på i alt 2.954 arrangementer, skriver Altinget. 

Civilsamfundets vækst og ansvar
Om væksten er udtryk for en festival med vokseværk eller en mere grundlæggende trivsel i civilsamfundet, er spørgsmålet.

Den bogaktuelle professor Thomas P. Boje argumenterer i en artikel i Altinget for det sidste. Han ser et samfund, hvor partierne har mistet den folkelige opbakning og dermed deres demokratiske legitimitet. Lyspunktet finder han i civilsamfundet, hvor foreningslivet og måske især mere uorganiserede, folkelige bevægelser som Venligboerne blomstrer op.

“Bryder man det repræsentative system ned, ved at folk får lov til at deltage på nogenlunde lige vilkår, så er der meget større aktivitet og villighed til at deltage,” siger han i artiklen her.

Og lad os lige dvæle en stund ved civilsamfundets funktion og rolle, men dog træde et skridt til side og ind over tærsklen til fondsverdenen.

Med udgangspunkt i en personlig oplevelse af en diskussion mellem viden og holdning har den amerikanske professor i filantropi Richard Marker skrevet et indlæg om filantropiens rolle i det postfaktuelle samfund. Professoren argumenterer for, at filantroper har en pligt til at stille sig på sandhedens side og bringe fakta på banen – især på vegne af de svageste. Og så remser han op, hvordan filantropien kan gøre det – uden at gå på kompromis med sine egne principper.

Hvis nogen i øvrigt skulle ane et lille hint til præsident Trump, er det ikke tilfældigt, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse indlægget her.

Hvem sagde samskabelse?
Fra de globale perspektiver til noget mere lokalt, som – i parentes bemærket – også godt kan skabe røre.

I et nyt studie blandt 3.600 foreninger i fem kommuner har to forskere påvist, at de lokale foreninger ikke just går og sukker efter at blive inddraget i kommunale samskabelsesprocesser. Eller som professor Bjarne Ibsen fra SDU udtrykker det i artiklen her:

“De lokale foreninger står ikke og råber på samskabelsen, og de har ingen forventning om, at samarbejder med kommunen skal bære foreningslivet.”

Under 40 procent af foreningerne angiver, at de samarbejder med de kommunale institutioner. Og det tal har været konstant siden 2010.

Historien skabte debat på Twitter, hvor tallene ikke helt vakte genkendelse hos generalsekretæren for Red Barnet.

Og Martin Mogensen fra DBU mente godt, foreningerne kunne være sig selv bekendt.

Ugens Aarhus-historier
Og så kan vi vist godt trænge til en lille frisk Aarhus-historie eller tre: Kender I den om kommunen, som støttede sig selv med fondsmidler?

Nå, den har I hørt.

Har I så også hørt, at Aarhus kommune ikke selv mener, den har ageret i strid med loven?

Historien er, at fonden Aarhus 2017, som er oprettet af kommunen og står for arrangementerne i forbindelse med Kulturhovedstad, har bevilget knap 25 millioner kroner til projekter, som har tilknytning til Aarhus Kommune. 

I en redegørelse, som er udført af advokatfirmaet Kromann Reumert, forklarer Aarhus 2017, at de penge, der er udbetalt, er øremærkede til konkrete projekter. De kommer dermed ikke kommunen eller andre af fondens stiftere til gode i fremtiden, lyder det i redegørelsen.

Det er Politiken, der har historien. Og den kan læses her.

Vi bliver i kulturhovedstaden, hvor en meget omtalt socialøkonomisk virksomhed er tæt på at kaste håndklædet i ringen.

Det er Café Kaffegal, som i den grad føler sig modarbejdet af Aarhus Kommune. Det er simpelthen for svært at få de nødvendige tilladelser og dispensationer til at hjælpe psykisk sårbare mennesker i arbejde, fortæller ejeren af caféen, Brian Sørensen, til TV 2 Østjylland. Og nu vil han sælge caféen ved udgangen af året.

“Senest prøvede vi at søge om et samarbejde med Aarhus Kommune, hvor vi netop benytter os af en paragraf i beskæftigelsesloven, som går uden om rimelighedskravet, som spænder ben for os. Alligevel vælger Aarhus Kommune at give os et nej,” siger han i artiklen her.

Vi runder denne østjyske trilogi af med nyheden om, at Købmand Herman Sallings Fond nu er klar til at købe de sidste 19 procent af aktierne i Dansk Supermarked af A.P. Møller-Mærsk. Det vil ske senest i 2019, skriver Finans.dk.

Årsregnskabets time
Vi skal lige et smut forbi revisoren og høre, hvordan 2016 forløb i en enkelt af landets erhvervsdrivende fonde.

På Bornholm har Direktør J.P.A. Espersen og hustru Dagny Espersens Fond aflagt årsregnskab. Fiskefonden kom ud af 2016 med et overskud på 2,7 millioner kroner – mere end dobbelt så meget som året før.

Det dækker så rigeligt årets uddelinger på knap 2,3 millioner – primært til humanitære formål samt forskning i havforurening. Og der har endog været plads til at lægge lidt til egenkapitalen, der nu udgør 25,7 millioner.

Ugen, der kommer
Tirsdag afholder Røde Kors konference om de positive effekter af frivilligheden og sætter blandt andet fokus på, hvordan socialt udsatte kan involveres i frivilligt arbejde. Det foregår i Frivillighuset på Østerbro fra klokken 13 til 16.

Og onsdag 12.30 afholder Timbuktu-Fonden mini-konference med titlen Communicating Worlds 2. Her uddeler fonden også Timbuktu-prisen. Det foregår i Islands Brygge Kulturhus i København.

Der er et enkelt skarpt hjørne i det civile, vi lige skal runde. Det er vicedirektør i Scleroseforeningen Torben Damsgaard, som fylder 60 onsdag.

Og med det på plads springer vi videre til afslutningen på denne uges civile overblik. Vi høres ved om en uges tid.