Fond vil tjene på grøn godgørenhed

Der er dem, der tjener pengene. Og så er der dem, der deler dem ud.

I de fleste fonde er de to afdelinger adskilt af en solid mur. Men hos Villum Fonden bliver der revet vægge ned. Både bogstaveligt, fordi den gamle vinduesfabrik i Søborg, hvor fonden holder til, er under ombygning, men også fordi fonden med en helt ny strategi har slået hul i skillevæggen mellem investerings- og programafdelingen.

Fremover skal investeringsfolkene ikke blot skabe et højt afkast, så programfolkene har penge at dele ud til gode formål. De skal selv igennem deres investeringer forfølge fondens formål om at skabe en mere bæredygtig verden – uden at gå på kompromis med indtjeningen.

”Vi mener, vi kan opnå et attraktivt økonomisk afkast og samtidig få et klart miljømæssigt afkast,” siger Anders Lyngaa Kristoffersen.

For et halvt år siden blev han ansat i en nyoprettet stilling som Head of Impact Investments. Og for bare to uger siden vedtog bestyrelsen den strategi, han skal styre efter frem til 2020. En strategi, der skal føre Villum Fonden ad hidtil ubetrådte grønne stier.

”Impact-investeringer er karakteriseret ved at have to mål i stedet for et. I traditionel investering styrer du efter et finansielt afkast. Det gør vi også. Men samtidig skal vi gøre os klart, hvad vi ønsker at opnå miljømæssigt,” siger Anders Kristoffersen.

Fokus på miljø og klima 
I sit filantropiske arbejde støtter Villum Fonden både sociale og miljømæssige formål. Men i den nye investeringsstrategi er det miljømæssige opprioriteret.

”I vores strategi styrer vi efter det grønne, når vi vælger investeringer, og især klimaet fylder. Det er fordi vi står over for nogle meget alvorlige miljømæssige udfordringer,” siger Anders Kristoffersen.

Han tilføjer, at investeringerne meget gerne samtidig må have positive sociale implikationer.

"Men det er ikke det, vi styrer efter," siger han.

Men der er vel tit en sammenhæng mellem det sociale og det grønne?

”Jo for eksempel vindmølleparker, der skaber arbejdspladser. Det er heller ikke for at forsimple verden unødigt, men strategien er et forsøg på at være rimelig eksplicitte om hvad vi vil, og hvad vi ikke vil. Vi synes, når vi orienterer os ude omkring i verden, at der er mange, der vil lidt for meget. Og vi har kun en begrænset mængde penge.”

Det grønne marked er der
Villum Fonden har en formue på 9,4 milliarder kroner, og det er ikke den hele, der bliver kastet ind i de nye såkaldte mission related investeringer. Derimod har fonden afsat 100 millioner dollars, knap 700 millioner kroner, til at gøre verden grønnere.

Det betyder i praksis investeringer i bekæmpelse af klimaforandringerne; bedre og mere effektiv brug af klodens ressourcer og det, fonden kalder bæredygtige, reelle aktiver. Det er for eksempel bæredygtigt forvaltede skove og landbrug.

Pengene skal placeres igennem nøje udvalgte investeringsfonde, som udpeger de grønne virksomheder og teknologier på vegne af fonden.

”Vi sigter mere efter at investere gennem investeringsfonde end på at gå efter direkte investeringer,” siger Anders Kristoffersen. Han forklarer, at staben i Søborg næppe er verdensmestre i at udpege vinderne inden for grøn teknologi på verdensplan.

”Det er ud fra den ydmyge tilgang: Er vi hotspottet, som alle verdens entreprenører med grønne teknologier og gode ideer kommer til? Er det os, de ringer til først, eller er det en fondsmanager i Silicon Valley? Måske mere det sidste,” siger han.

Er det marked stort nok til, at man kan investere målrettet i det?

”Vi har allerede identificeret 11 fonde, som er investerbare her i efteråret, og som alle sammen rammer vores prioriteter. Så ja, vi tror på, at markedet er der, og vi kan se investeringsmulighederne.”

De grundlæggende problemer skal adresseres
Hvad er kriterierne for at udvælge projekter, I vil investere i?

”At vi kan opnå et attraktivt, risikojusteret afkast og et klart miljømæssigt afkast. Vi kan næsten ikke komme det nærmere,” siger Anders Kristoffersen.

Kunne I for eksempel investere i et olieselskab, som er i gang med en omstilling til mere bæredygtig produktion?

”Det er jo et rigtig svært spørgsmål. Men jeg kan give dig et eksempel på, hvad vi ikke kan investere i: Vi kan ikke investere i et olieselskab, der bliver mere effektive i at behandle deres olieekstraktion,” siger Anders Kristoffersen og fortsætter:

”Mere effektiv ekstraktion af fossile brændsler er specifikt nævnt i strategien som noget, vi ikke går ind i. Men derfra og så til at sige, at man ikke kan investere i for eksempel DONG, som indtil for få år siden har været kulsort, til i dag at ønske at blive et grønnere selskab; det vil vi ikke udelukke.”

Anders Kristoffersen pointerer, at Villum Fondens investeringer skal rette sig mod de grundlæggende årsager til klimaforandringer.

”USA's CO²-udledning er faldet markant inden for de seneste ti år på grund af deres overgang til skifergas. Men det adresserer ikke det grundlæggende problem med vores afhængighed af fossile brændsler,” siger Anders Kristoffersen og fortsætter:

”Et andet eksempel kan være en teknologi, som får benzinbiler til at køre længere på literen. Der vil vi hellere investere i elbiler, for de adresserer grundløsningen, og det er det, vi styrer efter.”

Mere risikobetonede investeringer
Villum Fonden er underlagt den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse, der sætter restriktive rammer for, hvordan almene fonde kan anbringe deres midler.

I 2013 fik Villum Fonden imidlertid tilladelse af Civilstyrelsen til at bruge en begrænset del af formuen på mission related investeringer. Dermed kan fonden nu bevæge sig ind på en mere risikobetonet del af investeringsmarkedet.

Anders Kristoffersen deler markedet op i fem kategorier. De to offentlige består af obligationer og aktier i børsnoterede selskaber. Og hertil kommer de tre private, som består af fremtidens grønne infrastruktur, for eksempel vindmølleparker, skove og solcelleanlæg; vækstkapital til grønne virksomheder, som for eksempel skal ind på nye markeder; og sidst, men ikke mindst udvikling af helt nye grønne teknologier, som med tiden måske kan forandre verden.

Ved at investere noget af sin formue i den røde del af chilien vil Villum Fonden øge både afkast og effekt. [Grafik: Christian Mølgaard] 

Det er de sidste tre kategorier – de røde på chilifrugten – Villum Fondens impact-investeringer er rettet mod.

”Ud af de fem kategorier fokuserer vi udelukkende på de tre sidste. Så vi har en markant anderledes risikoprofil på de her investeringer. Vi tager mere risiko, og vi binder pengene længere,” siger Anders Kristoffersen.

Men for eksempel når det drejer sig om forskning i nye teknologier, så er der jo en kæmpestor risiko for, at I også får nogle tab, at det ikke bliver til noget; at det går galt undervejs?

”Ja, og derfor har vi også sagt, at det er noget, som vi vil skrue op for senere. Lige nu kigger vi mere på de mindst risikofyldte af de private investeringer. Og det er stadigvæk mere risikofyldt end investeringerne på tværs af hele formuen,” siger Anders Kristoffersen.

Effekt og afkast skal være højere
Han mener, at der er en tydelig sammenhæng mellem den forhøjede risiko og den effekt, fonden kan skabe.

”På de offentlige markeder er der tusindvis af potentielle investorer. Vi vil ind nogle steder, hvor ikke alle kan komme ind, og håber at kunne finde nogle steder, hvor der mangler risikovillig kapital, og hvor vi kan være med til at skubbe tingene lidt yderligere,” siger Anders Kristoffersen.

Med risikoen følger også forventningen om et højere økonomisk afkast end vanligt.

”Når du skruer op for risikoen, så skal du også have et højere afkast. En stor del af vores afkastforventning stammer fra, at vi simpelthen binder pengene over længere tid i mere risikofyldte investeringer,” siger han.

Anders Kristoffersen understreger, at fonden ved at sprede pengene ud over en stribe af projekter mindsker sin risiko.

”Ti millioner dollars fra os bliver jo typisk spredt ud over ti forskellige projekter eller investeringer, så det, du taber på gyngerne, det vinder du på karrusellerne. Og det kommer forhåbentlig samlet set til at give os et pænt afkast,” siger han.

Alle investeringer skal være bæredygtige
Når Villum Fonden afsætter syv procent af sin samlede formue til denne type investeringer, er der tale om et eksperiment – vel at mærke et kontrolleret eksperiment, men stadig et eksperiment, som ingen endnu kender udfaldet af.

”Vores grundlægger havde en værdi om, at ét eksperiment er bedre end 1000 ekspertantagelser. Og det forsøger vi at leve efter. Så derfor tager vi et hjørne af formuen og foretager et eksperiment med det,” siger Anders Kristoffersen.

Han påpeger, at eksperimentet bygger på et solidt fundament af data og en strategi, der netop skal sikre, at det ikke går galt.

”Og så starter vi jo i den konservative ende – sandsynligvis med investeringer inden for bæredygtig infrastruktur som vindmølleanlæg og skove. Men planen er, at vi om nogle år er derude, hvor vi også tilfører risikabel kapital.”

Hvad ser du så på den lange bane?

”Jeg håber, at der kommer til at ske det samme, som forhåbentlig er på vej i landbrugssektoren, hvor man er ved at nedbryde de to siloer med konventionel og økologisk landbrugsdrift. Vi er økologerne her på dette felt. Vi forsøger at være de grønneste,” siger Anders Kristoffersen.

Hans håb er, at erfaringerne med impact-investeringer vil være så succesrige, at de med tiden vil trække alle fondens investeringer i en bæredygtig retning.

”Hvis det her rigtig skal give mening og ikke bare være ét eksperiment, som er bedre end tusind ekspertantagelser, så skal alle investeringer på et eller andet tidspunkt blive bæredygtige og måles på en impact-skala,” siger Anders Kristoffersen.

Er I også ude i en mission, der går ud på at vise, at det grønne godt kan være kommercielt?

”Ja, det er en del af min jobbeskrivelse. Som en fond af den størrelse vi er, kan vi jo ikke rykke alverden alene. Men vi ønsker at understøtte en udvikling og en tro på, at det kan lade sig gøre. Og hvis vi følger denne strategi, så tror vi faktisk, vi kan få en ganske pæn forrentning på det.”