Fondsdirektør: Hvis vi ikke begår fejl, er vi ikke modige nok

INTERVIEW: Det nyskabende og eksperimenterende er grundlaget for Bikubenfondens nye strategi. Vi kommer til at begå fejl og lære af dem, siger fondens direktør Søren Kaare-Andersen. 

"Vi skal være risikovillige. For det, mener vi, faktisk ligger i en fonds dna," siger Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen. 
"Vi skal være risikovillige. For det, mener vi, faktisk ligger i en fonds dna," siger Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen. Foto: Erik Refner/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Der er dem, der kun sejler i smult vande, og så er der dem, der drages af fremmede oceaner med uanede muligheder

”Vi ser os som nogle, der skal prøve at flytte grænserne. Derfor er det meget vigtigt, at vi er ude i det farefulde farvand,” siger direktør for Bikubenfonden Søren Kaare-Andersen.

Han har inviteret Altinget til en snak i Fondenes Hus om fondens netop vedtagne strategi, om valg og fravalg og om at måle effekten af sit arbejde. Men også om at foretage investeringer med en høj risiko for, at tingene ikke går helt, som man ønsker.

”Det er jo ikke et mål i sig selv at begå fejl. Men vi er opmærksomme på, at det vil ske. Og hvis ikke vi begår fejl, er det et tegn på, at vi ikke er langt nok fremme i bussen,” siger Søren Kaare-Andersen.

Fakta
FAKTA OM BIKUBENFONDEN

Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond, der støtter kultur og sociale formål. 
I 2015 uddelte fonden 77 millioner kroner.
Bikubenfonden støtter aktuel kunst og sociale indsatser. Ud over økonomisk støtte bidrager fonden med rådgivning og sparring. 
På kulturområdet er fondens fokusområder: 
  • Billedkunst og scenekunst
  • Kulturinstitutioner
  • Kunstnerisk talent
  • Det professionelle felt
  • Aktuel kunst
På det sociale område er fondens fokusområder: 
  • At udvikle løsninger på komplekse problemstillinger
  • Overgange i den unges liv
  • Unge fra 13-30 år


Kilde: Bikubenfonden

Og det har I klappet helt af i bestyrelsen?

”Det har været en meget grundig diskussion i bestyrelsen. Vi har hele tiden været opmærksomme på, at vi skal være risikovillige. For det, mener vi, faktisk ligger i en fonds dna. Men vi er blevet mere eksplicitte om det, end vi nogensinde har været.”

Jeg har altid været tilhænger af, at ingenting står over sund fornuft, ej heller regneark. 

Søren Kaare-Andersen
Direktør, Bikubenfonden

Der er altid forskel på, når man snakker om det strategiske og så at stå i en situation med en fejl. Kan du ikke blive lidt nervøs ved tanken om det?

”Selvfølgelig kan man da være nervøs, når man bevæger sig ud i områder med højrisiko for, at ting ikke går godt. Men jeg er ret overbevist om, at det er den rigtige tilgang for os.”

Og hvad sker der så, når I begår en fejl?

”Det må vi lære af. Det er menneskeligt at fejle, men det er skadeligt at blive ved. Og det er den tilgang, vi lægger op til her,” siger Søren Kaare-Andersen.

Områder er skåret bort
Den nye strategi er de sidste penselstrøg på en længerevarende ombygning af fondens filantropiske profil.

Over de seneste år har Bikubenfonden bevæget sig fra det, Søren Kaare-Andersen beskriver som en klassisk, reaktiv fond, der modtager ansøgninger fra omverdenen, til en proaktiv, opsøgende fond, der ønsker at skabe varige samfundsforandringer.

”Hvad er udbyttet af vores arbejde? Er det antallet af kroner, vi har delt ud? Nej, det er objektivt set ret ligegyldigt! Det, der er interessant, er, hvad for en virkning vi har skabt,” siger Søren Kaare-Andersen.

Bikubenfonden har derfor analyseret sig frem til, hvor fonden kan gøre en reel forskel – både ved at uddele penge, men også ved at bringe viden og kompetencer i spil.

Og for at nå sine mål ræsonnerer fonden, at det er nødvendigt at indsnævre sit fokus og få mere ud af de midler, der bliver uddelt. Det betyder også, at der er områder, der bliver skåret helt bort.

”Kvaliteten af en strategi kan jo kendes på dens fravalg,” siger Søren Kaare-Andersen med et citat fra strategi-guruen Michael Porter fra Harvard University.

”Vi har måttet ofre nogle af vores darlings, og det gør ondt. Vi gør det, fordi vi tænker, at det på den lange bane giver mere mening, at vi fokuserer. Men der har været nogle steder undervejs, hvor jeg synes, man har skullet suge luft ind,” siger Søren Kaare-Andersen.

Vil skue fremad i stedet for bagud
Hvornår har du måttet suge mest luft ind?

”På kulturområdet har vi blandt andet besluttet, at vi ikke er på kulturhistorien mere. Det, synes jeg, gør ondt. Jeg mener, det er nødvendigt, og at det er den rigtige beslutning, men jeg synes, den har været hård,” siger Søren Kaare-Andersen.

Den type fravalg giver fonden rum til at satse på innovative tilgange til kunst og på udvikling af det fremadrettede i stedet for på det historiske. Som eksempel nævner Søren Kaare-Andersen moderne dans, som, fonden har en ide om, halter og kunne have brug for en håndsrækning.

”Det vil vi kaste os ud i og først og fremmest samle en masse interessenter for at få en diskussion om, hvordan det egentlig ser ud med den moderne dans, og om det er et sted, hvor vi skal sætte ind,” siger han.

”Vi ser os ikke stå alene i noget som helst. Vi kan ingenting alene. Vi kan kun noget sammen med andre,” siger Søren Kaare-Andersen. [Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix]

 

Børnene er skåret fra
Også på socialområdet har fonden skåret områder væk. For eksempel har Bikubenfonden valgt at beskæftige sig med unge mellem 13 og 30 år – og dermed fravalgt at arbejde med børn.

”Det er jo også en alvorlig beslutning. Men vi kan se, at der er rigtig mange, der har fokus på at sætte ind tidligt og arbejde præventivt. Og det er meget fornuftigt. Problemet er bare, at vi stadig har masser af unge mennesker, der lever på kanten af vores samfund, og dem bliver vi nødt til at gøre noget for,” siger Søren Kaare-Andersen.

Vi kan ingenting alene
Bikubenfonden uddeler i omegnen af 70 millioner kroner om året – hvilket placerer den blandt de mindre af de store fonde, målt på udlodninger. Direktøren understreger da også, at der er grænser for, hvad fonden kan gøre på egen hånd.

”Vi ser os ikke stå alene i noget som helst. Vi kan ingenting alene. Vi kan kun noget sammen med andre,” siger Søren Kaare-Andersen og uddyber:

”Der vil være enkeltstående aktører, som kan skabe enkeltstående forandringer. Men helt overordnet er samfundet i dag så komplekst, at de løsninger, der skal laves, skal skabes igennem samarbejder mellem forskellige interessenter.”

Derfor er samarbejder med stat og kommuner, virksomheder og andre organisationer i civilsamfundet et afgørende element i den nye strategi.

Som et eksempel på fondens måde at arbejde på nævner Søren Kaare-Andersen ”Hjem til Alle Alliancen" – et samarbejde, Bikubenfonden har taget initiativ til i håbet om at få knækket stigningen i antallet af unge hjemløse.

”Der er vi jo startet med at identificere problemstillingen og har så fundet nogen at lege sammen med og har fået beskrevet problemet. Derefter har vi så samlet mere end hundrede forskellige interessenter til at lave faktuelle tiltag, og dem er vi nu i gang med at udmønte,” fortæller Søren Kaare-Andersen.

”Det er den metode, vi gerne vil arbejde med. Og det er klart, at der vil være nogle frem- og tilbageløb. For vi vil opleve, at vi gerne vil noget, som så ikke dur alligevel, og så må man jo tilbage igen. Det er jo noget lidt andet end bare at give til et fireårigt projektforløb,” siger han.

Ikke alle issues kan løses på tre år
Et andet helt essentielt element i strategien er at måle på resultaterne af indsatsen. Men målene skal være realistiske og afspejle, at nogle af de problemer, fonden kaster sig over, ikke kan løses over en kort årrække.

”Det er klart, at hvis du kun laver ting, der varer tre år, så skal de jo nå at vise resultater inden for tre år. Men det er altså ikke alle samfunds-issues, der kan klares på tre år. Det med unge hjemløse har måske 10 eller 20 år foran sig. Så derfor må vi prøve at sætte nogle realistiske mål op,” siger Søren Kaare-Andersen.

Men I bliver vel nødt til at se, om I bevæger jer det rigtige sted hen?

”Ja, og det er jo bestyrelsens opgave at vurdere, om vi er right on track, og om vi allokerer midlerne det rigtige sted hen. Og det kræver jo, at der skal være en meget skarpere og hyppigere rapportering.” 

At måle det, der ikke kan måles
Hvordan vil I gøre det?

”Det kan jo godt være, vi ikke kan se faktuelle ændringer, men så må vi prøve at identificere nogle indikatorer for, at der sker en forandring,” siger Søren Kaare-Andersen.

Som eksempel nævner han indsatsen mod hjemløshed, hvor man udover at kigge på det konkrete antal hjemløse kan bryde hjemløsheden ned til et forløb med forskellige faser: At bo på gaden, at sove på bekendtes sofaer, at bo på herberg, at dele en bolig med andre og at komme i egen bolig.

”Der bliver vi nødt til at se på forløbet og vurdere, om der er en progression,” siger Søren Kaare-Andersen.

Men I vil jo også komme ud for masser af ting, som virker, uden at de kan måles. Hvordan vil I håndtere det?

”Jeg har altid været tilhænger af, at ingenting står over sund fornuft, ej heller regneark. Derfor er det jo af vigtighed at se på, hvad vi tror, og på, om vi kan se tegn på, at tingene bevæger sig i den rigtige retning. Og det behøver jo ikke at være målbare tegn. Det kan lige så godt være følelsesmæssige tegn. Det skal vi bare lære at afkode,” siger Søren Kaare-Andersen.

Eksperimentalteater skal ikke sælge billetter
Det stiller krav til målemetoderne, pointerer han med et eksempel fra teaterverdenen.

”Hvis nu vi beder et eksperimentalteater om at udforske grænserne for, hvor langt teatret kan gå; er det så klogt at måle dem på antal solgte billetter? Hardly!” siger Søren Kaare-Andersen og fortsætter:

”Hvis vi vil lave eksperimenterende teater, så kan målepunkterne meget vel være: 'Skaber det her ringe i vandet?' 'Vil det her over år flytte den måde, man ser teater på?'”

Men er det ikke ret vanskeligt fordi I skal opfinde målingerne hver gang, og i nogle tilfælde kan I ikke vide, om I har skabt en effekt?

”Det er svært. Men hvad er alternativet? Hvis vi sagde, at alt kan måles, så er der i hvert fald nogle områder, vi ikke skal være inden for. Men det er ikke det samme som at sige, at vi ikke har en vurdering af, om vi har haft held med det, vi har sat os for,” siger Søren Kaare-Andersen.

Fonden må tage sin egen medicin
Den nye strategi er uden bagkant. Det vil sige, at det er den, fonden arbejder efter i al evighed – eller i det mindste til det måtte være fornuftigt at lave den om.

Netop derfor må Bikubenfonden også tage sin egen medicin og lave årlige målinger af, om strategien virker.

”Vi bliver nødt til at holde et spejl op foran os selv hele tiden og sige: 'Går vi det rigtige sted hen?' 'Har vi nået de ting, vi havde troet, vi skulle nå?' Og så må vi jo sætte ind med korrigerende adfærd, hvis vi ikke føler, vi har gjort det,” siger Søren Kaare-Andersen og fortsætter:

”Det kan jo også være, at verden flytter sig, eller at det, at vi gør noget, afstedkommer, at andre gør noget og skaber nogle kædereaktioner, som så gør, at vi skal til at gøre tingene på en anden måde. Det må vi være helt åbne omkring.”

Hvis nu du skulle se på jer om fem år, hvor vil du så godt have, at I er?

”Så vil vi jo gerne have implementeret strategien og se, at den begynder at skabe nogle resultater, der hvor vi er inde og prøve at røre ved noget, der gør ondt. Og så vil vi gerne se, at vi har skabt nogle nye samarbejdsrelationer, som også skaber nye resultater. Det vil for os være en succes,” siger Søren Kaare-Andersen og tilføjer:

”Men vi er jo ikke kommet i mål med alt om fem år. Hverken helt eller halvt.”

Hvad så hvis I om fem år ikke har fået skabt de resultater, du pegede på?

”Så bliver vi simpelthen nødt til at kigge ind i vores sorte sjæl og sige: 'Hvor er det, vi har fejlet?' Men det skulle vi jo meget gerne have opdaget, inden der er gået fem år.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Kaare-Andersen

Adm. direktør, Bikubenfonden
cand.polit. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00