Forsker: Farligt at isolere islamistiske foreninger

Møder islamistiske foreninger for megen kritik og modstand fra politikere og øvrig offentlighed, lukker de sig om sig selv.

Brian Arly Jacobsen
Religionssociolog, Københavns Universitet

Radikaliseringsindsatsen i Danmark står ved en skillevej. Enten kan vi som samfund og offentlighed holde de islamistiske foreninger tæt på os – eller også kan vi skubbe dem fra os, fordi vi ikke kan acceptere deres værdier.

En hård kurs kan umiddelbart virke tillokkende, men den kan i sidste ende spænde ben for formålet. Sådan lyder advarslen fra religionssociolog ved Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen.

“Erfaringerne fra udlandet er ret tydelige: Møder islamistiske foreninger for megen kritik og modstand fra politikere og øvrig offentlighed, lukker de sig om sig selv,” siger han.

Brian Arly Jacobsen henviser blandt andet til Holland og Tyskland, hvor islamistiske foreninger har meldt sig ud af fællesskabet og den offentlige debat efter at have været i heftig modvind. Efterfølgende har nogle af de islamistiske moskeers medlemmer aktivt deltaget i og finansieret terrorisme.

“De segregerer sig frem for integrere sig. Vi kan ikke dokumentere, at det er på grund af isolationen, at de begynder at involverer sig i kriminelle aktiviteter. For de vil ikke længere lade sig interviewe. Men vi kan se, at der er et tidsmæssigt sammenfald med, at de trækker sig fra det øvrige samfund,” siger Brian Arly Jacobsen.

Stramning kan give bagslag
Han understreger samtidig, at intet tyder på, at danske muslimske foreninger aktivt deltager i terrorisme eller andre former for kriminalitet. Men der er en reel risiko for, at politikerne utilsigtet er i gang med at styrke og ikke bekæmpe radikaliseringen, mener Brian Arly Jacobsen.

Han nævner kriminaliseringen af visse ytringer, som har medført stor harme i dele af det religiøse miljø. Loven er ikke endeligt udarbejdet, men det står klart, at man vil skærpe kravene til udenlandske forkyndere: De skal gennemgå et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for at få indrejsetilladelse og skal samtidig skrive under på, at de støtter op om danske værdier. [Loven, der anvendes til dette formål, er Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, hvori ordningen for godkendelse af trossamfund er bestemt.]

“Helt nøgternt betragtet er det en begrænsning af religionsfriheden. Det rammer så også andre religiøse mindretal som eksempelvis baptisterne, fordi man ikke kan diskriminere mellem trossamfund. Men ingen er i tvivl om, at det er, fordi man ønsker at ramme moskeerne,” siger Brian Arly Jacobsen.

I forbindelse med artikelserien om den muslimske del af civilsamfundet har Altinget forsøgt at arrangere et besøg med den stærkt omdiskuterede Grimhøjmoske i Aarhus. Men de har ikke ønsket at medvirke. Som en del af begrundelsen oplyste talspersonen, at han ikke længere kunne genkende Danmark efter forslaget om den nye folkeoplysningslov.

En anden omdiskuteret forening er Islamisk Trossamfund i det københavnske nordvestkvarter. De har senest mødt kritik, fordi de ikke har ønsket at underskrive Københavns Kommunes demokrati-charter. 

Altinget ville gerne have besøgt moskeen for at kunne give Altingets læsere et indblik i det daglige liv i moskeen. Men Islamisk Trossamfund har ligesom Grimhøjmoskeen afvist at medvirke i artikelserien.

“Det er jo desværre ret sigende. Det er en pointe i sig selv og ret bekymrende, at de ikke ønsker at lade sig interviewe,” siger Brian Arly Jacobsen.

“Flere og flere muslimske foreninger melder sig ud af den offentlige debat, fordi de ikke føler, de har noget at vinde ved at deltage,” fortsætter han.

Mange moderate foreninger
Men selvom Brian Arly Jacobsen er bekymret over udviklingen, maner han samtidig til besindighed og fastslår, at langt størstedelen af det muslimske foreningsliv er ganske moderat.

“De mest omdiskuterede foreninger er ikke nødvendigvis dem, som har flest tilhængere.”

Den største moskeforening herhjemme er Diyanet, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, som Brian Arly Jacobsen anser som en fredsommelig forening, som blandt andet sikrer, at afdøde medlemmer kan blive begravet i Tyrkiet.

“De nyder opbakning fra den tyrkiske stat, som også stiller skolede, moderate imamer til rådighed. Og så har man den overbevisning, at man skal adskille religion og politik,” siger Brian Arly Jacobsen om foreningen, hvis begravelsesfond har omkring 20.000 medlemmer herhjemme.

Decideret tyrkiske og pakistanske foreninger oplever dog tilbagegang i disse år.

“De blev stiftet af især gæstearbejdere og havde fokus på meget andet end religion. Det var primært kulturelle foreninger, som var bygget op omkring det fællesskab, man kan have omkring at være fra enten Tyrkiet, Jugoslavien eller Pakistan,” siger han.

Mange af de oprindelige indvandrere er dog begyndt at gå bort, og efterkommerne har ikke samme behov for at dyrke deres nationale rødder og søger andre typer af fællesskaber.

“De er opvokset i Danmark og har ikke samme tilknytning til oprindelseslandet som deres forældre. Og når man mister koblingen til de kulturelle, nationale værdier og traditioner, så bliver islam fællesnævneren. Derfor begynder religionen at fylde mere og mere i mange af disse foreninger,” siger Brian Arly Jacobsen.

Han fortæller, at en håndfuld af dem – herunder Grimhøjmoskeen – åbenlyst har sympatiseret med Islamisk Stat. Men på trods af deres ekstreme holdninger, fastholder han pointen om, at det er en god idé, at de offentlige institutioner insisterer på dialog.

“Aarhus Kommune har stædigt valgt at holde fast i en dialog med Grimhøjmoskeen, selvom de i forhold til blandt andet ligestilling har nogle værdier, som er uforenelige med kommunens. Simpelthen fordi man vil kunne følge med i, hvad der foregår. Og det er nok meget fornuftigt,” siger han.