Foreninger står uden for magtens netværk

Foreningskulturen har netop slået både pølsevogne, cyklisme og sågar børns rettigheder af pinden i opløbet om en plads på Bertel Haarders kulturelle Danmarkskanon. Men hvis nogen af os gik og troede, at foreningslivet også havde en stor rolle at spille i forhold til det danske magtlandskab, er der nu grund til at genoverveje det verdensbillede.

”Vi tænker jo i høj grad Danmark som et land, hvor foreninger har stort spillerum, men vi kan se, at foreningerne ligger i bund, når man ser på, hvem der bliver inviteret med ind i de cirkler, hvor de vigtige beslutninger tages,” siger Sarah Steinitz. Sammen med Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard er hun forfatter til den nye bog Magtens Atlas.

I bogen kortlægges forbindelser mellem betydningsfulde fora i det danske samfund – herunder alt fra råd, nævn, udvalg og kommissioner til bestyrelser i fonde og foreninger. Ud over en kortlægning af Danmarks samlede magtnetværk zoomes der også ind på netværk i de forskellige sektorer, herunder blandt andet erhvervslivet, fagbevægelsen, landbruget og endelig foreningslivet, der ifølge analysen fremstår allermest fragmenteret og dårligt forbundet til den danske magtmidte.

Skyggeatlasset
Generalsekretær hos Det Danske Spejderkorps (DDS), Charlotte Bach Thomassen, kan godt genkende bogens pointe om, at foreninger som DDS som regel ikke er en del af samfundets mest magtfulde fora. Men samtidig oplever hun, at hendes egen forening ofte har været i stand til at få indflydelse via uformelle forbindelser til centrale personer:

”Det kan godt være, at vi ikke lige sidder i bestyrelser sammen, men tilgengæld er vi godt klar over, hvilke indflydelsesrige personer, der har været gamle spejdere. Og mange af dem har vi en kontakt til og dialog med.”

På den måde er en fritidsforening som spejderne, ifølge Thomassen, måske bedre forbundet til Danmarks magtmidte, end Magtens Atlas umiddelbart giver anledning til at tro:

Jo bedre en sektor er til at organisere sig internt og stå samlet, des større chance har man for at blive en del af magtnetværket.

Sarah Steinitz
Forfatter, Magtens Atlas

”Det kunne være sjovt – hvis det overhovedet er muligt – at lave et kort over, hvem der rent faktisk snakker sammen med hvem. Et skyggeatlas, der viste, hvem der har en baggrund i hvilke foreninger og så videre. I sådan en analyse tror jeg umiddelbart, at vi ville stå stærkere” siger hun.

Sarah Steinitz anerkender da også, at vejen til magt sagtens kan gå uden om bestyrelseslokalerne. Men hun mener samtidig, at der er grund til at interessere sig specifikt for, hvem der faktisk har plads om bordet i de vigtige mødelokaler:

”Vi ved, at kommissioner, råd og nævn er med til at sætte nogle dagsordner, der bliver lyttet til politisk. Desuden afstemmes interesser, og der bliver delt viden, som man ikke får adgang til som udenforstående.”

Charlotte Bach Thomassen mener da også, at det har sine ulemper at bevæge sig i det uformelle netværk frem for at være inviteret indenfor:

”Hvis man skal have indflydelse via de uformelle netværk, er du nødt til at være mere opsøgende, og du får først informationerne i anden runde.”

Derfor sætter den nye kortlægning da også nogle tanker i gang hos hende:

”Jeg tænker, at vi som foreninger skal tage til efterretning, om vi i virkeligheden bør gøre lidt mere ud af at skabe nogle flere formelle koblinger til andre interessefællesskaber.”

Behov for flere alliancer i foreningslivet?
Ifølge Sarah Steinitz er det netop vigtigt at skabe alliancer på tværs og tale med en mere samlet stemme, hvis man vil sikre sig indflydelse:

”Jo bedre en sektor er til at organisere sig internt og stå samlet, des større chance har man for at blive en del af magtnetværket, det vil sige at sidde med der, hvor vigtige beslutninger bliver truffet,” siger hun.

Og fritidsforeningerne kan blive bedre til at organisere sig bredt sammen.

”Foreningslivet er gode til at organisere deres medlemmer og koncentrere sig om den lille del, de nu står for. Spejderbevægelsen koncentrerer sig om deres spejdere, og Dansk Vandrelaug om vandreture og så videre. Men de brede alliancer er meget sparsomme,” siger hun.

Det betyder imidlertid ikke, at der slet ikke findes alliancer og netværksdannelse blandt fritidsforeningerne. Eksempelvis udgør Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) en paraplyorganisation for en lang række ungdomsorganisationer, herunder blandt andet spejderbevægelsen. Og her er formanden, Kasper Sand Kjær, godt tilfreds med den indflydelse hans egen organisation har:

”Jeg mener, at vi i DUF er en ret god repræsentant og er ret gode til at varetage vores medlemmers interesser. For eksempel hvis der er lovgivningsspørgsmål, som vedrører deres vilkår, men også i det lidt større billede i forhold til at sikre den fremtidige finansiering igennem tipsmidlerne.”

Kasper Sand Kjær påpeger desuden, at man i foreningslivet finder flere tværgående alliancer såsom DIF, DGI og DH, som også tager aktivt del i det tværgående politiske arbejde.

”Selvfølgelig er der steder, hvor vi alle sammen kan blive endnu bedre. Men jeg synes også man skal have in mente, at vi jo er i konkurrence med nogle organisationer, der har væsentligt flere ressourcer til den slags, end vi selv har,” siger Kasper Sand Kjær.

Det apolitiske civilsamfund
Men ifølge Charlotte Bach Thomassen fra DDS, kan fritidsforeningernes begrænsede netværk også skyldes, at foreningerne selv har visse forbehold mod at blande sig.

”Når det gælder idræt eller børne-ungdomsforeninger, som spejderforeningerne jo er en del af, så gør vi faktisk en dyd ud af at være apolitiske,” siger hun og fortsætter:

”Og det gør måske også, at man er lidt mere opmærksom på ikke at blive viklet ind i nogle fora, som er politiske.”

Tilbageholdenheden skyldes både tradition og konkrete formål.

”Det med at være upartisk er jo blandt andet af hensyn til vores medlemmer, som kommer fra mange forskellige baggrunde og har mange forskellige politiske observanser. Og de har jo en forventning om, at vi ikke går ind og kolliderer med, hvad de i øvrigt har af politiske holdninger. Og så er det jo også fordi, at politiske landskaber kan skifte meget hurtigt. Og vi har jo vores formål og mærkesager, som vi helst skal kunne finde opbakning til uanset om det er den ene eller den anden regering, der sidder.”

Sarah Steinitz påpeger, at det er problematisk, at foreningerne står så svagt i samfundets magtnetværk, fordi samfundsproblemerne risikerer at blive løst uden øje for civilsamfundets perspektiv.

”Det handler blandt andet om at få en stemme i debatten om, hvordan Danmark skal prioritere penge og ressourcer, og hvilken retning vi vil udvikle vores samfund. Den diskussion må man formode, at fritidsforeningerne også kan have en interesse i at påvirke,” siger hun.