Frustrerede frikirker: Regeringen mistænkeliggør vores sociale arbejde

TROSSAG: Regeringen underkender vores indsats for socialt udsatte og ensomme, siger frikirkerne i sag om sløjfningen af foreningers momsrefusion. Skatteministeren afviser kritikken.

Frikirkerne føler sig mistænkeliggjort af skatteministeren.
Frikirkerne føler sig mistænkeliggjort af skatteministeren.Foto: Polfoto
Rasmus Dahl Løppenthin

Hvis man skal til subjektivt at afgøre, om noget er mere almennyttigt end andet, bliver det jo rent smagsdommeri.

Robert Hinnerskov
Generalsekretær, Isobro

Frikirkerne er rystede over, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at religiøse menigheder har været med til at udvande momsstøtten til Foreningsdanmark.

"Det er en form for mistænkeliggørelse af alment arbejde, som udspringer af et trosbaseret grundlag," siger Tonny Jacobsen, der er pressetalsmand for Frikirkenet, som organiserer landets frikirker.

Frikirkernes reaktion kommer efter, at Karsten Lauritzen tirsdag forklarede, hvorfor regeringen vil nedlægge ordningen. Her lod han forstå, at støtten egentlig var tiltænkt "sociale, humanitære og sygdomsbekæmpende foreninger", men at en lang række andre formål havde fået tilkæmpet sig adgang til midlerne.

Dokumentation

Siden 2007 har Skatteministeriet med udgangspunkt paragraf 8a i ligningsloven godkendt en lang række foreninger til at få delsvis momsrefusion.

Foreningerne kan kun få momskompensation for udgifter, som de har afholdt for at generere indtægter.

Regeringen lægger nu op til at droppe ordningen, og en lang række foreninger mister dermed tilsammen 155 millioner kroner årligt.

Man lægger op til at droppe ordningen per 1. januar 2018. Dermed vil foreningerne ikke få udbetalt momsrefusion for udgifter, de allerede har afholdt i 2017.

Foreninger, som ikke er godkendt til at få momsrefusion, vil ikke blive ramt af ordningen.

I forbindelse med besparelsen lægger regeringen op til at oprette en såkaldt "Reserve til støtte af almene foreninger” på 67 millioner kroner.

Man har endnu ikke udspecificeret, hvordan foreningerne kan få adgang til midlerne i den såkaldte reserve.

Men Karsten Lauritzen har lagt op til, at de skal gå til dem, det oprindeligt var "hensigten at tilgodese" og gør det klart, at eksempelvis museer, festivaler og frikirker ikke bør få adgang til puljen på de 67 millioner kroner.

Det får nu frikirkerne til at rette en skarp kritik mod regeringen, og man får opbakning fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro.


Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00